Aarhus Indoor 2011

Det statede nu fint. Arrangementet var med mad og overnatning. Herligt. Det kan varmt anbefales.
Hygge med de andre skøre løbere og nye anekdoter.
Jeg ankom ret sent ca. 22:30 til klubhuset, som havde en fin kantine, hvor der stadig var mad i gryderne, håndmadder og øl i flaskerne.
Det var næsten kun en tysk klan, der var tilbage. Ikke godt at vide hvor længe de havde været igang. Jeg tilsluttede mig og fik en god historie om et spændende løb fra en gut, jeg senere fandt ud af har løbet flere hundrede ultraer og mere end 1000 marer.
Jeg fik et par godnat øl, så det blev nemt at sove

Planen dagen efter var at gøre som i Bislett og så se om ikke jeg helt kunne skippe at powernappe. Det var trods alt gjort for at genvinde kraft og ikke for søvnens skyld i Bislett.
Selve løbet skulle foregå uden at forsere og uden ur til at distrahere. Målet var 200k.

Jeg havde taget strandsko med. Tanken med dem var at når der ikke var en tyk dæmpende hæl i dem, så ville jeg kunne løbe med mere ret ryg og mindre foroverbøjet. Dermed skulle der komme mindre syre i lårerne og løbet ville være mere økonmisk ved ikke at skulle bruge energi på et fremadbøjet svej.

Løbet blev skudt igang. Det var skønt at løbe i T-shirt og shorts her.
Men det føltes som om det var anstrengende at løbe med en hastighed på bare 10 km/t selv i starten. Senere hørte jeg andre sige at det var hårdere at løbe her end den kuperede rute i Holte. Det var jeg enig i.
Det var nok pga det hårde beton underlag.
Derudover var der en dårlig luft gennemstrømning, på trods af jævnligt åbne vinduer. Man blev hurtig gennemblødt af sved. Mange skiftede T-shirt tidligt i løbet.

Min ankel var endnu ikke helt ok efter at være vredet om tilbage i oktober. Den begyndte at gøre mere og mere ondt. Jeg tænkte at det var nok som i Bislett. Efter 12h ville det nok være gået i sig selv. Men smerten blev ved at blive værrer. Efter 7 timer gav jeg op og skiftede til almindelige løbesko.
Det var som at få fødderne i blød gelé. Aldrig har løbesko følt så godt at løbe med.
Selv om jeg ikke ville kikke på tiden kunne jeg nu ikke lade være alligevel. Hastigheden var lavere end både Bislett og Skövde. Foden gjorde mere og mere ondt, selv med løbeskoene på nu og jeg haltede mere og mere. Ved midnat havde jeg kun nået 103k mod 107 i Skövde og 108 i Bislett.
Jeg tænkte at jeg nok ikke kunne nå de 200k, så det nye mål måtte være så tæt på 200 som muligt.

Ikke længe efter midnat var foden så varm at jeg tænkte at det nok ville hjælpe at lade smaritterne køle den ned. Den fik is på i et kvarter. Bagefter var der et rødt mærke hvor det havde gjort ondt.
Tilbage på banen gjorde det nu ondt bare jeg gik. Øv. Måske ville det forsvinde i løbet af natten.
Jeg kunne i hvert fald glemme et godt resultat, når jeg var tvunget i gang og haltede selv i gang.

Resten af beretningen er skrevet måneder efter løbet, så jeg husker ikke så meget af det mere.
Det viste sig at samarit behandlingen gav bagslag. Jeg forestiller mig at den afkølede ankel havde godt at afkøling, men det, at den skulle igang igen var ikke godt. Den blev gradvist mere og mere rød og jeg haltede mere end før.
Det gik ikke fremad med restitueringen, når jeg løb, så jeg kom ned i gang. Der var ikke rigtig mere, der drev mig, når nu der ikke var udsigt til at jeg skulle komme i løb igen. Alligevel tænkte jeg at jeg ville blive på banen bare for at gennemføre, men pauserne blev længere og længere.
Jeg mener at jeg droppede up omkring kl.04. Det var vist blevet så tydeligt at endda gang gjorde skaden værrer.

Søndag aften, da jeg endelig var kommet hjem, var min ankel vokset til en rigtig grim størrelse.
Is vand gjorde godt og den blev god igen.
Med dette løb måtte jeg sande at der er tider, hvor en skade ikke kan forsvinde med restitutionsløb eller gang.

En måned senere løb jeg den første mar - jeg havde lovet at løbe 100k i April, så den tabte træning skulle indhendtes.
I det 100k havde jeg en besynderlig oplevelse af at få hekseskud i låret. Det startede så småt ved 23k, men slog ud med lyn ved 38k, hvor det gik op for mig at jeg var for kold. Fik mere tøj på. Først ved 48k kunne jeg så småt komme igang med løb igen. Der efter gik det nogenlunde. Anklen havde slet ikke været berørt af dette løb.

4 dage efter 100k blev jeg opereret i anklen. De pillede en knogle på størrelse med en tand ud. Og et sprunget ledbånd blev sat på med tråd.
Jeg mistænker at ankelskaden skete til et crossløb i Januar 2008. Først her i foråret 2011 fik jeg diagnosen: Brækket fod og sprunget ledbånd.
Nu er det så spændende om det bliver værrer eller bedre en før operationen, når det er groet bedre sammen en gang til efteråret.

Resultater:
- http://statistik.d-u-v.org/getresultevent.php?event=8612

Artikler:
- http://dourun.dk/forum/topic.asp?TOPIC_ID=40438
- http://dourun.dk/forum/topic.asp?TOPIC_ID=40427

Fotos:
- https://picasaweb.google.com/tidtager/24TimersIndoorRunArhus19000Svar#
- http://www.facebook.com/media/set/?set=a.486807896938.261531.730516938
- http://www.facebook.com/media/set/?set=a.485553201546.259888.588571546
- http://www.facebook.com/media/set/?set=a.1658138808263.95123.1080924442
- http://www.facebook.com/media/set/?set=a.190233060989933.48977.100000097220437

Vids:
- http://www.youtube.com/watch?v=DeVx5Tuj4dg
- http://www.youtube.com/watch?v=IxOOVt-tDtE&feature=youtube_gdata_player

Begge ankler skadet
Min forberedelse til Bislett var ikke just heldig. Jeg havde Alot's 6H d.30/10. Fint nok, men jeg blev skadet op til.
14 dage før 6H forvred jeg min højre "dårlige" ankel, som jeg har døjet mere eller mindre med i efterhånden 3 år.
3 dage før 6H forvred jeg min venstre "gode" ankel.
Til 6H løb jeg med plastic ankelskinne på den gode fod og elastikbind om den dårlige fod. Det begyndte at kunne mærkes i den dårlige fod efter 2½ time.
Jeg haltede mere og mere men den sidste time var det gået i sig selv igen, så farten kom noget op igen.
Målet havde været 71k uskadet, så de 66k, som det blev var helt ok.

Mål - Bislett
Den gode ankel var ialt bare 10 dage om helt at heles, men den dårlige blev ved med at være dårlig.
Så jeg forventede at løbet ville blive lige som 6H'et - med en ankel, der skulle haltes på, hvorefter den sikkert blev varm.
Jeg havde ellers håbet på PR (206k). Det var min plan A, men det ville nok ikke være sandsynligt.
Plan B var 200k. Ville det være sandsynligt?

Målene var egentlig ikke rigtig med i strategien.
Min strategi var at udelukkende løbe på gefühl og lade benene og maven bestemme farten. For at det skal gøres bedst skal jeg løbe uden ur og GPS, hvilket jeg så gjorde.
I tankerne havde jeg Skövde, hvor jeg var kommet til at forsere henne i 12. time. Jeg syrede til at kom ned og gå. Det skulle bare ikke ske her. Jeg skulle heller ikke have mere en et eller to korte poewernaps enten for at klare søvnen eller for at fordøje hurtigere for at få energi.

Der var rigtig mange ultra elite løbere med.

Jari, der rendte med 3. pladsen fik dem godt beskrevet:
http://translate.google.com/translate?hl=en&sl=fi&tl=en&u=http%3A%2F%2Fultrafinn.blogspot.com%2F2010%2F12%2Fjuoksua-putkessa-bislett-24-hour-indoor.html

Selv oplevede jeg at de var en flok, der spurtede af sted fra start.
Ungaren János Bogár løb en sprint, der lignede 3 timers marathon hastighed. 36 km var han nået efter 3 timer, men det så nu ud af mere.
Faktisk har jeg selv lavet vildere udlæg ser jeg bagefter. Det vildeste var i Brno 2004, hvor jeg var nået 39k efter 3h: http://rasor0.bravejournal.com/entry/60749

János trak alle favoritterne op i en fart, som de fleste af dem knækkede på. De trak sig ud af gamet mellem 12h and 18h.

Jeg elsker, når nogen tør at prøve deres bedste i stedet for at spille sikkert. De var mange, der startede hurtigere end sikkert.
Også jeg selv løb hurtigere end jeg egenligt følte at jeg burde, men det var bare en anelse.

Jeg kunne i hvert fald overhovedet ikke tillade mig at løbe med de hurtige - så ville jeg have lavet Skövde fejlen - at forsere.
I stedet kunne jeg heppe og klappe, når jeg blev overhalet.
Jeg blev overrasket, da János efter ikke så mange timer, var den, der viste mest glæde over at blive heppet på. Men selvfølgelig - hvis man er i front, så er det nemmere at være glad og have extra energi til at give feedback.

Desværre holdt János ikke hele vejen, men mens det stod på var det som at se Yiannis løbe - i et gear højere end resten.

Min dårlige ankel begyndte at brokke sig ikke meget andet end en time inde i løbet. "Godt, så holder det farten nede", tænkte jeg. Det gjorde den så men på trods af det så var jeg alligevel nået 1 km længere ved 12h end i Skövde: 108k. Ja, jeg kunne ikke dy mig, så jeg kikkede efter resultatet ved 12h, trods jeg ellers havde tænkt mig ikke at kikke på distance.

Undervejs op til de 12h havde jeg haft glæden af at følges med en del.
Nr. 2 i løbet Peter Tubaas løb kontrolleret i starten. Vi kendte hinanden fra Facebook, så det var hyggeligt at få sat ansigt på. Efter de 12h løb han sådan lidt anstrengt foroverbøjet, tænkte jeg. Han knækker nok på den fart og den løbestil - men nej - han havde sørme viljen med og for vildt så langt han nåede.

Nr. 4 i løbet Petri Perttilä havde tatoveret Spartathlon bag på læggene, så selvfølgelig fik jeg en historie om det løb.

Nr. 5 i løbet Lars Chr. Dørum havde nået en rigtig god distance tidligere i forhold til hans alder. Jeg havde på FB spurt ham om hemmeligheden, som er:
"Fokuser og hold humøret oppe." Utroligt, så flot jævn god fart han havde på hele løbet. Imponerende. Og her på Bislett fik jeg det så demonstreret.

Jørn Hjørungnes var debutant og havde læst min blog om Yiannis. Jørn løb selv med en flot rank ryg, så jeg troede at han ville komme rigtig langt. Vi fik mange runder sammen. På et tidspunkt blev han dog utålmodig og satte farten op. Han havde en dyst med en klubkammerat. Jørn syrede til efter 12h, men kom tilbage i løbet. Han skal nok gøre det rigtig godt senere.

Vores egen Leon Skriver Hansen gav mig en god beretning om hans Spartathlon tour. Det er åbenbart sidste år i 2011 med en sponsor, som holder deltagegebyret pænt nede, så jeg blev ret hook på måske at hoppe på. Leon blev desværre tidligt skadet i Bislett. Jeg husker ikke med hvad.

Der var også vores egen Niels Høg Henriksen. Vi havde overnattet på Bislett op til løbet og var taget ud til et hotel for at få morgenmadsbuffet sammen. Det var en super start på dagen. Og så blev der jo delt løberhistorier. Kort efter løbet var startet stod det klart at han ville løbe en god 6H, fortsætte til 100k og så se hvad der skete der efter. Jeg har nok ikke fået meget end en runde med ham i starten, for efter 3 timer lå han i front som nr. 6.
Hans 100 k var også debut, så det meste af løbet var nyt land for ham. Det 100k fik han hjem i god tid og kort efter kunne hans knæ ikke mere og svulmede op, så han udgik med skade som de andre, desværre, men glad var han for sin 100k tid.

Efter de 12h blev det andre at følges med.

Maria Jansson havde været med i Skövde, så hende fulgtes jeg lidt med, så vi begge kunne holde gejsten oppe. Hun skulle dog næsten aldrig tanke på samme tid som mig, så det blev meget on and off følgesskab.

Torill Hartikainen var lige så stærk, som i Skövde, hvor hun satte PR og svensk rekord. Hun var stadig stærkere end mig og denne gang skulle jeg ikke have noget af at forcere for at følge hende. Der var dog tider af og til, hvor hun var nede i mit tempo. Hun var nok den, der flittigst delte komplimenter ud til alle og enhver. Hun kan også navnene på ganske mange. Det er rart og det holder humøret gensidigt oppe.

Ved ca 165 km lå jeg og Anne-Marie ca. lige.
Min plan B var 200k, men den virkede uvirkelig hård at nå, så jeg ville bare nå min plan C, som var bedste resultat siden Jan Andersen og jeg løb i Holte i 2006, dvs jeg skulle længere end 181km. Det var dog let nok med 3 - 4 timer igen.
Derfor tænke jeg på at få hjulpet Anne-Marie igennem til noget brugbart. Jeg kunne være fartholder for hende.
Første delmål var at hun skulle være den dansker, der kom længst. Det var nu enkelt - jeg skulle jo ikke nå noget mere. Ved 170 k var den klaret.
Dernæst begyndte vi at holde øje med pladseringerne.
Over speakeren blev der nævnt at 3. pladsen var 3 km foran og med ca. 3 timer igen virkede det faktisk ret langt i mine ører.
Vi havde bare ligget og spist km i vores morgenløbstempo, men da Anne-Marie lugtede metal tog fanden ved hende. Tempoet blev øget til ca. 11 km/t hvilket er vandvittig spurt, når man har løbet i 21 timer.
Jeg tænkte: "kvinden er gal - hun vil sprurte i 3 timer - det holder jeg aldrig til".
Efter to runder i den gale fart, hvor alt og alle blev overhalet, ja også ham, der vandt med 250 km, så måtte jeg meddele de andre danskere at en ny fartholder måtte træde til.
Efter den tredie runde (eller var det bare den anden?) så måtte jeg slippe hendes vandvidsspurt - for hvor længe havde hun tænkt sig at holde det tempo?
Hun fik vist en enkelt runde alene, hvorefter Alex havde fået klædt om tilbage til løb og hjalp hende de sidste timer.
Det fik de klaret så godt at hun ikke alene fik metal - bronche - hun fik faktisk også redet sig en PR hjem og ikke mindst den danske ære.
Jeg havde nået mit mål, så jeg gad ikke meget andet end at gå.
En gang imellem fik de hujende danskere dog hevet mig op i løb. Det var en dejlig support i gav.

På de sidste timer nede i gang fik jeg talt med andre gængere.

Karim Abbas har jeg kendt ganske længe. Tror det var siden Socialmarathon 2004 sådan ca. Han er altid i godt humør. Gad vide om han blev skadet? Han plejer at være god for 160k. Her manglede han 40k.

Jan Christensen skal have en applaus for at have nået en hel 100 miles, hvoraf meget var nede i gang - fornemt at han ikke gav sig og blev ved til den bitre ende.

Lee Grantham var vist debutant. Han var en hyggelig fyr at sludre med og fint selskab.

Vinderen Michael Vanicek nåede hele 250 km.
Se ham her på hans klubside http://www.lgnord.de/605.0.html

Der er andre, som jeg burde have haft med i beretningen her, men det blev så her jeg stoppede. I kommer nok med en anden god gang.

Resultater:
- http://statistik.d-u-v.org/getresultevent.php?event=5407
- http://img5.custompublish.com/getfile.php/1406732.1495.esvcteadvd/RESULTATER_Bislett24H_2010.pdf
- http://www.kondis.no/resultater-fra-bislett.4854576-127145.html
Deltagerliste:
- .pdf">http://img5.custompublish.com/getfile.php/1401918.1495.qtpurudaqv/Bislett_24-Hour_Entry_list_2010 .pdf
- http://www.spiridon.no/upload/bislett_24-hour_entry_list_2010_incl_merits.pdf
Event:
- http://www.spiridon.no/default.asp
- http://www.kondis.no/ny-banerekord-paa-bislett.4851640-141124.html
- http://www.facebook.com/notes/tor-ronnow/a-marathon-requiem-for-my-friends/472286039938#!/event.php?eid=154667064573085
Artikler:
- http://www.kondis.no/nye-spennende-paameldinger.4841543-127145.html
Fotos:
- http://www.flickr.com/photos/25140407@N04/sets/72157625693960716/
Video:
- http://www.youtube.com/watch?v=8bWEjgS-Qfg&feature=youtube_gdata

Mine egne tider:
Hr Pl         Rds Dist      
24 16 Raarup      186,479 km
23 17 Raarup  330 179,850 km
22 17 Raarup  318 173,310 km
21 17 Raarup  306 166,770 km
20 15 Raarup  298 162,410 km Begyndte at gå, da Plan C kunne nås let.
19 17 Raarup  287 156,415 km Løb tør for energi. Tog powernap igen.
18 17 Raarup  281 153,145 km
17 18 Raarup  267 145,515 km
16 19 Raarup  252 137,340 km
15 19 Raarup  241 131,345 km Løb tør for energi. Tog powernap ca. kl. 02:30
14 16 Raarup  232 126,440 km Jon H. kun en plads foran
13 19 Raarup  215 117,175 km
12 22 Raarup  198 107,910 km Benene tøede op. Anklerne kunne ikke længere mærkes. I to timer frem var benene rigtig gode.
11 25 Raarup  182  99,190 km
10 25 Raarup  168  91,560 km
09 23 Raarup  154  83,930 km
 
03 21 Raarup   56  30,520 km
02 22 Raarup   38  20,710 km
01 14 Raarup   19  10,355 km

I bagklogskabens lys skulle jeg max have taget et enkelt powernap og måske slet ingen. Måske skulle jeg for fremtiden bare powernappe, når trætheden er for overvældende?

Næste gang er det Aarhus Indoor. Jeg tror at der er 50/50 chance for at jeg når de 200k.
Nu ved jeg i hvert fald hvor jeg kan trimme.
Måske skulle jeg også bare løbe så satans stærkt, som jeg gjorde i 2004 Nej jeg skal først i bedre form før det kan komme på tale.

Tusind tak til arrangøren Kjell Vigestad, DJ'en Heming Leira og alle de mange hjælpere og deltagere, der gjorde dette løb til en kæmpe fornøjelse.
Kjell mødte jeg i færd med knokle midt på fredag nat vist kl. 03:30 - mens jeg skulle ud at nifle. Han havde sørme meget at se til.
Heming var altid klar til at spille hvad deltagerne gerne ville høre. Jeg skrålede af og til med for fuld hals. Man er jo lidt halvskør, når man er 24h løber, så de andre blev nok ikke forbavsede.

Stævnet udmærker sig specielt med at der med en banelængde på ca. 550m og ca. 110 deltagere kun er i gennemsnit 5m mellem hver deltager. Det er hyggeligt at der så ofte er nogen at følges med og så mange nye ansigter man kan få talt med.

Hjemme var jeg først kvart over midnat. Familien var med, så vi var i bil. Der var rigeligt med sne på vej hjem - også i DK. Godt at konen kunne køre.

Skövde d. 27-29/8-2010

Siden Holte 24H i juni 2010 http://rasor0.bravejournal.com/entry/60679, havde jeg forsøgt at komme i form igen. Jeg var gået fra en hvilepuls på mellem 60 og 70 og kommet ned på 43bpm i ugen op til dette løb.
Min træningsmængde var øget fra 10-20k til 100k ugentligt inklusiv en lang tur på 40k. Det havde åbenbart virket, som jeg forventede - dog var fremgangen ikke gået så stærkt, som jeg havde forventet.
Og stadig mangler der nogle slag ned til de 37bpm, som var normalen i 2004 og 2005.

Med de 43bpm så det lovende ud, så jeg var ikke bleg for at lægge en urealistisk plan A:
00-07 time: 11 km/t
08-15 time: 10 km/t
16-23 time: 09 km/t
ialt 240k på døgn 1
24-31 time: 08 km/t
32-39 time: 07 km/t
40-47 time: 06 km/t
ialt 168k på døgn 2
Totalt 408k
Ja mon ikke at det var urealistiskt?

Plan B var så en km/t ned for hver time:
00-07 time: 10 km/t
08-15 time: 09 km/t
16-23 time: 08 km/t
ialt 216k på døgn 1
24-31 time: 07 km/t
32-39 time: 06 km/t
40-47 time: 05 km/t
ialt 144k på døgn 2
Totalt 360k
Mon ikke også plan B var overdrevet?
Det skulle vise sig at plan B var fin. Døgn 2 blev holdt ok, men sidste halvdel at døgn 1 kostede dyrt.

Min Plan C var PR på 24H (205k). Plan D var 175k på 24H og Plan E var PR på 48H (253k).
Mit resultat blev 295k. Det fik løftet min 48H PR til et acceptabelt niveau.

Niklas Karlsson, der vandt i Holte, gav overnatning til fredag. Han bor lige op ad en kæmpe skov. Hvis han løber 30k tværs igennem kommer han over til K-G, der bor på den anden side. De har snakket om at mødes på midten en dag.
Sådan en overnatning er nu rigtig god networking med andre ultraløbere. Niklas har 2 energibomber af et på knegter. Der er sørme liv i huset .
Toget retur til Skövde koster lidt over SEK 300 pr. vej fra KBH, så det er til at overkomme.

Løbet var smart lavet med start for både 24H og 48H på samme tid. Dermed kunne man satse alt på 24H - det gjorde Torill - og hvis det ikke gik, så kunne man prøve at nå en god 48H - det blev så mit held.
Man skulle bare betale for 48H for også at få sig et resultat i 24H.

Løbet foregik på et stadion på 400m tracket. Der var en stor 50' skærm, der viste de 10 seneste, der havde passeret tidstagningsmåtten. Det var kanon info til os løbere - helt suverænt.
Der var et toilet tæt på, der max kostede 40 tabte meter. Der var varmt vand i hanen, så man kunne få tøet hænderne op, når det var koldest.
Endelig var der pit i omklædningsrum med varme radiatorer, som flittigt blev brugt til at tørre tøj på. Det kostede heller ikke mere end 40 tabte meter.
Løbets depot med mad og drikke fungerede upåklageligt og var veludstyret. Jeg kunne dog sagne noget protein i form af æg eller minifrikadeller. Vi fik dog kød til aftensmad, men det ville have været rart at kunne tage det løbende. 
Men det korte af det lange er at man behøver ikke selv at have noget med.

Vejrudsigten sagde 9 - 15 grader og masser af regn på sidste døgn. Det blev til flere gange, hvor det væltede ned i en times tid. Man skulle så sørge for ikke at blive for kold og våd og at have noget tørt tøj at skifte med.
Temperaturene passede fint til at løbe med lange vintertights under hele løbet. Det fungerede fremragende. Jeg behøvede hverken at skifte sko eller bukser.
Så det var bare t-shirts, korte og lange, windbreaker og regnjakke, der af og til blev skiftet.

Starten gik kl.12. Torill satte tempoet til 10½km/t. Hun skulle enten nå svensk rekord (205k), 24H PR (206k) eller 48H PR (300k). Jeg forstod dog ikke hvorfor hun var helt oppe i et tempo, der passede fint til 230k på 24H. Men skidt - i min egen plan A lød tempoet på 11km/t, så det generede ikke mig. René og Fredrik fulgte med, jeg hang lidt bagefter. Det var åbenbart lidt for hurtigt til at jeg følte at jeg ville kunne fortsætte efter planen.
Der var 3 af 24H løberne, der efterhånden lagde et endnu højere tempo.

Jeg passere marathon i 4:11. Efter 8 timer var min snitfart faldet til 10km/t og den var lovlig hurtigt faldende. Jeg fik en dunk mirakeldrik af Niklas, som bragte mig tilbage op i fart. Det var vist et mix af kaffe, kakao og mælk.
Den anden marathon blev passeret kl.20:52.
Straks efter begyndte det at vælte ned med regn. Jeg fik regnjakke på og fortsatte uden problemer til 90k.
Jeg var nu i pit af flere gange:
- Tape vabler
- Alt tøj var gennemblødt - skifte alt på overkroppen.
- Mere vaseline til fødder og skridt. Regnen havde fjernet det oprindelige lag.
Så skulle der powerloades energi. Det tog en krig at nå de sidste 10k op til 100k, som blev passeret kl.23:06. Men så var regnen også stoppet.
Ved midnat var jeg nået 107k. Torill var hele 10k foran.

Jeg koncentrerede mig bare om mit eget løb - prøvede at se hvor godt jeg kunne hænge på plan C - ja gik efter 200k på 24H nu. Det gik nu fint OK med en vis negativ afvigelse, som jeg bare måtte acceptere. Jeg skulle for alt i verden ikke presse mig, så der ville blive lukket op for syren.
Kl.00:30 havde jeg holdt ca. samme afstand til Torill. Hun var fantasktisk frisk og gav komplimenter til højre og venstre. Men der var længe igen, så ud over at selv at få komplimenter retur, så kunne hun også godt brug en hare. Det prøvede jeg så at være.

Arg - fejltagelse. Nu lyttede jeg ikke efter min egen krop og en ½ time efter måtte jeg betale med syre og komme ned og gå.
Jeg prøvede at powerloade med bananer og andet. Det hjalp ikke.
Jeg tog et powernap i 30 min kl 01:30. Det hjalp ikke.
Mismodigt gik jeg i langtidspit kl.04. Jeg havde nået ca. 125k. Jeg husker ikke hvad jeg havde af planer der. Måske var alt droppet. Kl.06 gik Fredrik, Magdalena og Kjell-

Ove ud for at få morgenmad, men jeg blev liggende til kl. 07:30. Endnu en fejl. Jeg burde bare have taget korte powernaps. Et hvil på 3½ time er spild af tid.

Nå men jeg forsatte med at gå. Af og til kunne jeg løbe en smule men ikke ret længe af gangen. Der startede et 1 times løb kl.10, så dem kunne jeg heppe af med klapsalve.

Jeg mindes også at hve løbet lidt med Torill, men selv der, hvor hun var meget træt, kunne jeg heller ikke følge med hende.

Kl.12 startede et 6 timers løb. Jeg havde bare nået 156k. Der kom mange på banen og jeg passede min gang. Jeg mener jeg var inde at powernappe 30 min. ca. 14. Det blev faktisk til nogle successfulde powernaps.
Opskriften er:
- Tag et krus kaffe og fyld til randen med mælk. Drik dette gående i løbet af en omgang.
- Gå i pit - tag bare yderste jakke af - ikke andet - læg dig ned, dæk til med tæppe/sovepose
- Start æggeuret, der i forvejen er sat til 20 min. Slap af - du kan sikkert ikke sove rigtigt alligevel.
- Op og tis, når uret ringer og ud igen. Det koster ca. 30 min. ialt.
- Kaffen har nu fået tid og ro til at virke, så man er frisk og kan klare 5 timer igen inden trætheden begynder at trænge på igen.
Min deltagelse fortsatte i gang. Af og til forsøgte jeg at løbe, men det virkede ikke mange meter.

Når jeg nu var nede i gang fik jeg tiden til at gå med at skrive SMS'er og med at tale med de andre, der var også var i gang.
Boel De Geer havde vundet GAX 246km i klassen uden support - bare 3 uger for inden. Hvor mega sejt. Desværre var hun stadig mærket af dette.
Det gav så Liselott Guest muligheden for at vinde i Skövde. Begge kvinder var dog mærket af at de havde for lidt tøj med.
Og Liselott havde aldrig troet at hun havde en chance, så det var sundt for hende at prøve at vinde. Så kan de to sikkert kæmpe på lige fod en anden god gang.
Begge var vældig hyggelige at tale med.

Der var et hav af andre jeg fik talt. Jeg kan desværre ikke sætte navne på hvem jeg talte med hvad om. Det fortabte sig i mængden af detaljer.

Kl.18 startede et 12 timers løb. 2 minutter inden start begyndte det at styrte ned. Jeg havde ondt af dem. Tænk at starte et løb i en ordentlig skylle. Vi andre var trods alt vandt til det og beredte på regn. Der havde været flere slyller før det.
Jeg begyndte at lægge mærke til min pladsering. Rene var forrest (hvis vi ikke regner Torill med) og Fredrik var også foran, mener jeg.

Af 48H løberne var jeg var ikke den stærkeste.
Torill kunne have vundet bare ved at gå det sidste døgn.
Rene var i lidt bedre form og i hvert fald meget rutineret med 2 ok resultater på 6 dage.
Fredrik Elinder var også stærkere.
Mikael Forsstrøm var nok ca. lige så stærk.
 
Torill var tilfreds med Svensk rekord på 24h. Hun nåede 209k på 24H. Hun var gavmild og overlod resten til de tilbageværende.
Fredrik og Mikael sov helt enkelt alt for meget. Fredrik gik i pit tidligt om aftenen og sov måske 7 timer. Hvorfor? Det har jeg endnu ikke forstået.
Mikael havde planlagt at sove, når det regnede.
Og så var der kun Rene og jeg tilbage.

Kl.21:32 Nåede jeg 200k - tja mere end 10h efter Torill. Det er dyrt at komme ned i gang og gå ind at sove.
Jeg troede ikke på at jeg kunne slå Rene - han havde simpelt hen vist sig for stærk.
Fredrik var 2k efter mig, da han gik i langtidspit et par timer for inden. Han skulle dog ikke fraskrives endnu.
Kl.22 tog jeg et powernap på 30min.
 
Rene var foran med 5k med 9h tilbage. Hans pitstop var lange: 2h og de blev taget for hver 4. time - men han kunne løbe.
Jeg kunne kun gå men mine pitstop var 30min hver 5h, så det var lige før jeg kunne følge med ham - men ikke helt.
Så der skulle et ordentligt angreb til. Jeg troede ikke han turde at gå i pit igen, så jeg havde tænkt mig at gå i pit kl.03 for at han kunne få sig et bekvemt forspring, så han turde gå i pit. Men 10 min i 3 gik han frivilligt i pit.

Lars Pettersson, debutant på 12h, var nede at gå. Han fik hele historien om hvad der var af muligheder for at komme foran Rene og beholde et forspring. Jeg havde ikke troet på det selv, før Rene pludseligt var gået i pit og gav mig en chance.

Mine ben havde kun villet løbe max en omgang, men åbenbart blev de klar til action og de spurtede af sted med 10km/t de 1½H, som Rene nu havde minimeret sit stop til.
Jeg forstår ikke hvordan det fungerer. Det må være noget med at kroppen pludselig bliver klar til at gå i krig.
Jeg oplevede sådan en kamp i 2006 i Holte mod Jan Andersen, men dengang vandt han.
...Så var jeg 5k foran.
Rene fik så lige en kanon oveni, hvor jeg lappede ham 3 omgange i løbet af 30 min. På en enkelt omgang kom jeg helt op på 4:38 min/km.
Endelig skulle jeg vise at jeg kunne holde benene igang efter kanonen og det gik også fint.
Så gik han i pit igen...

I tænker måske at jeg løb langsomt, men ved at tænke efter, så det at løbe med en hastighed på døgn 2 svarer til at løbe med 4km/t extra med friske ben. Så når jeg løb med 10km/t svarede det til at løbe i marathon hastighed 14km/t med friske ben. Det skydes til dels at man er ovre i fedtforbrændingszonen, hvor man skal bruge mange extra kræfter for at yde bare en lille smule.

Da Rene var borte gik gassen af ballonnen og jeg kunne ikke rigtig løbe mere. Jeg gik i pit og forsøgte på et powernap. Det virkede forkert. Jeg var jo en jagtet herre nu, så jeg var bare inde i 10min. Ude igen fungede benene stadig ikke rigtig. En omgang senere kom Rene på banen og straks ville benene igen. Dybt underligt.

I løbet af formiddagen skulle jeg se om jeg kunne nå 300k. Jeg havde regnet ud at med 4½ time igen ville jeg kunne nå det med en hastighed på 7:45 min/km. Det ville godt kunne lade sig gøre uden at det kostede max indsats.
Men kæden hoppede af et par timer, hvor jeg kun kunne gå/vralte og så røg den mulighed. Ny estimering med gang blev 285km.

Med 1:40 tilbage gik benene i orden igen og jeg kunne løbe 10km/t, dvs max belastning. Det var længe at skulle gøre det. Jeg kunne ikke finde på nogen elegant måde at motivere mig til at få tiden til at gå. Det eneste, der dukke op var at regne ud antallet af tilbageværende omgange - ca. 35. og så tælle langsomt ned.
De andre startede også med at løbe, men ingen holdt ud resten af tiden ud over mig selv, så det blev jeg da lidt stolt over. Det var også de hårdeste km i hele løbet.
Der var ingenting at vinde andet en at komme så tæt på de 300k som muligt. Det endte med 295k.
 
Nu efter at have præsteret ok for en gang skyld, så er jeg stolt over at have klaret knapt 140k på døgn 2. Nu ved jeg at det ikke er helt let. Det passer også fint med min plan B.
Og så fik jeg ros af Kjell-Ove Skoglund for den måde Rene blev slået på.
Han sagde at der findes den, der kommer længst og så findes der den, der vinder. Forstået således at det er sejere at kæmpe sig til en sejr end bare at være talentfuld og hurtigst.
 
Jeg havde nu ondt af Rene. Jeg tror ikke at han kan ikke lide at tabe - og han kunne sikkert godt have vundet det tabte ind, hvis ikke han havde pittet for meget efter han var kommet bagud.
Nå men, det var ikke mig der valgte modstander - det var bare tilfældigvis ham og han gav muligheden for et angreb.

Hvis ellers man kan takle det psykologiske med at løbe rundt på et stadion, så kan jeg varmt anbefale dette løb. Som nævnt tidligere, så er det stort set optimalt for sololøbere. Det eneste man skal tænke på at have med er at have tilstrækkeligt med skiftetøj med. Ja og så liggeunderlag og sovepose.
Derudover er der det fede at kikser du i 24H, så har du også en chance i 48H.

En kæmpe tak til Reima, Torill og alle deres hjælpere. Det gjorde i sørme godt.

Til løb havde jeg:
- Tre løbejakker, hvoraf den ene var for regn, den anden en windbreaker og sidste bare toppen af en træningsdragt.
- Tre langærmede T-shirts, hvoraf en var en fleecetrøje.
- To kortærmede T-shirts
- Et par lange vintertights
Alt ovenstående blev brugt.
Af ubrugt havde jeg:
- bukserne af en træningsdragt
- langbenet fleecebukser

Af sko havde jeg et par svenske terrænsko med pigge af mærket Icebug. Piggene var faste, dem skulle jeg ikke bruge, men årsagen til at vælde dem var at de har en forholdsvis hård bund, som gør at man ikke så let får sovende fødder. De ønsker man for alt i verden at undgå. Mit værste angreb af sovende fødder havde jeg under "Tour de Sjælland med babyjogger" i 2006. Tempoet faldt til 10km på 3 timer!
Nå men jeg undgik sovende fødder i Skövde.
Der var tre vabler på tre tæer. To af dem havde fået tape og de generede næsten ikke.

Dagen efter var jeg ude at løbe en enkelt km. Benene havde det fint - ingen syre. Men lungerne var helt fortabte. Det føltes som om de voksede til det dobbelte og var ved at sprænges. Det tager en uges tid at komme tilbage til normalen, så man igen kan give den gas.

Foto's:

- Rasor's: http://www.flickr.com/photos/25140407@N04/sets/72157624750481687/

- Liselott's: http://cid-235aa986cc255ee3.photos.live.com/browse.aspx/Skövde%20ultrafestival%202010

Resultater: http://www4.idrottonline.se/templates/Page.aspx?id=508094 

48-timmars Plats Klass Namn Klubb Födelseår Distans 1 M40 Raarup Sören Dulk.dk/rimo.dk 1966 295 895 2 M45 Vang Hansen Rene Team High end sport 1962 270 604 3 M45 Forsström Mikael Team Fakta 1961 244 606 4 M40 Elinder Fredrik Hässelby SK 1966 237 490 5 K35 Guest Liselott Team Fakta 1971 234 742 6 K50 De Geer Boel Hultfreds LK 1958 218 690 7 K40 Fonn Hartikainen Torill Team Ultrasweden 1967 212 995 8 M50 Manning Stefan Team Ultrasweden 1956 211 865 9 M60 Kopplimäe Sigvard Team Ultrasweden 1950 204 195 10 M55 Almqvist Lars IFK Helsingborg 1951 202 229 11 M50 Sulonen Kari SLK Oxelesund 1957 180 195 12 M65 Skoglund Kjell-Ove Strands IF 1941 175 031 13 M35 Andersen Zingo IK Jogg 1974 144 995 14 M45 Karlsson Peter SOK Knallen 1965 70 595 15 Mmot Broo Johan Halmstad 1978 53 795 24-timmars Riksmästerkap 2010 Plats Klass Namn Klubb Född Distans 1 K40 Fonn Hartikainen Torill Team Ultrasweden 1967 209 116 2 K35 Hällstorp Åsa Vi som Springer 1973 202 346 3 M45 Lindvall Stefan Solvikingarna 1965 186 595 4 Kmot Paltén Kristina Ingen Klubb 1971 184 647 5 Ksen Jansson Maria P4IF 1985 178 246 6 M50 Johansson Bo Västerås Löparklubb 1960 170 607 7 M40 Elinder Fredrik Hässelby SK 1966 166 341 8 M45 Forsström Mikael Team Fakta 1961 162 209 9 M40 Backman David Västerås Löparklubb 1970 160 207 10 K35 Barrhammar Anna-Karin Sunne LK 1972 159 395 11 M40 Raarup Sören Dulk.dk/rimo.dk 1966 156 331 12 M45 Vang Hansen Rene Team High end sport 1962 153 395 13 M45 Karwan Tahir IF Spartacus 1961 151 339 14 K35 Guest Liselott Team Fakta 1971 146 609 15 M55 Adolfsson Conny Vi som Springer 1954 146 274 16 M35 Fridh Tomas Stocksäters IF 1973 144 792 17 M35 Andersen Zingo IK Jogg 1974 144 645 18 K40 Elinder Magdalena Hässelby SK 1966 143 107 19 M65 Hågestad Kjell IFK Borgholm 1944 141 803 20 M45 Larsson Björn Fellingsbro AIK 1965 139 004 21 K50 De Geer Boel Hultfreds LK 1958 133 365 22 M45 Franzen Mats Fellingsbro AIK 1965 132 227 23 M60 Hans-Inge Lindeskov LK Nyköpings Runners 1949 130 555 24 M35 Allansson Magnus Fellingsbro AIK 1973 127 405 25 Kmot Lembke Ulla Team Fakta 1959 126 820 26 M65 Skoglund Kjell-Ove Strands IF 1941 124 288 27 M60 Kopplimäe Sigvard Team Ultrasweden 1950 123 844 28 M55 Almqvist Lars IFK Helsingborg 1951 123 507 29 M40 Höglund Ove Team Blekinge 1966 120 195 30 M35 Ericsson Rolf Fellingsbro AIK 1974 116 203 31 Mmot Lembke Peter Team Fakta 1971 115 618 32 M50 Sulonen Kari SLK Oxelesund 1957 111 026 33 M50 Manning Stefan Team Ultrasweden 1956 110 314 34 M35 Karlsson Niklas IK Jogg.se 1972 108 195 35 M80 Adolfsson Per Vi som Springer 1929 105 734 36 M70 Nyström K-G Vi som Springer 1938 85 045 37 Kmot Johansson Annica Team Fakta 1973 82 324 38 M35 Xanthakos Konstantinos Greece 1974 82 195 38 M35 Xanthakos Georgios Greece 1974 82 195 40 Msen Nordahl Ola Ulrikebergs I.K 1980 76 195 41 M45 Karlsson Peter SOK Knallen 1965 70 595 42 K50 Sulonen Britt SLK Oxelesund 1958 70 195 43 K40 Byström Aurore Team Blekinge 1966 65 795 44 M40 Skogman Torkel IF Linnea 1970 60 195 45 Mmot Broo Johan Halmstad 1978 53 795 46 Msen Josefsson Marcus Vallentuna FK 1976 40 195 47 K45 Johansson Lena M Team Ultrasweden 1961 32 621

Holte d. 5-6 juni 2010 http://24run.dk

Estimering af resultatet før løbet

Jeg vidste godt at jeg ikke længere var i særlig god form. Løb bare 4 min/km på en 4k.

Det sidste halve års tid havde jeg droppet min onsdagstræning med Rimo. Den gav ca. 13k + 4k retur fra hjemmet = 21k. Lige nok til at give den udholdenhed jeg manglede. Alt hvad jeg fik var 10 til 20k ugentligt. Åbenbart ikke nok.
Jeg forventede da heller ikke meget andet en 24t * 5km/t = 120k. Dvs gang hele vejen og måske lidt mere...

Det var såmænd heller ikke vældigt forkert. Jeg lagde meget langsomt ud, da jeg forventede syre efter ganske kort tid. På omgangstiderne kan jeg dog se at det først har været kl. 17:35 at jeg tog den første fulde gåomgang. Og fra kl. 18:48 gik jeg ind til kl. 11 dagen efter.

Her et sjældent øjeblik i løb . Men humøret holdt hele vejen. Bemærk et fixt bælte til fx dåsecola. Godt til en lang rute som fx i Viborg.

Tja - så med den ugentlige ½mar vil jeg så kunne addere 30k extra til resultatet, hvis jeg skal tage efter 2008 niveauet.

Hvorfor løbe ude af form?

Nå, men hvorfor tilmeldte jeg mig så? Jo, jeg var sur på konen og tænkte et 24h er perfekt at få brændt noget galde af på. Vi blev dog venner et par uger inden start. Derfor blev det i stedet til et hyggeløb.
Og uden noget præstationspres fra mig selv, så blev jeg heller ikke deprimeret om natten, som jeg ellers altid har lidt af. Det blev også første gang, hvor jeg slet ikke var i pitten, hverken for at skifte sko, køle fødder eller for at powernappe. Man kan så også med rette påstå at jeg ikke behøvede at bruge powernap til at genvinde energi, for energien løb jeg ikke tør for, når nu jeg bare gik det meste af løbet.

Skovturen

Som sædvanligt blev der masser af tid til at følges med nogle andre sololøbere. Der var mange nye ansigter, så jeg har ikke helt styr på alle jeg fik talt med. Men her får i nogle af dem:

Nu hvor jeg selv var temmelig utrænet, så var det nærliggende at temaet for min beskrivelse er: Hvad kan man præstere som utrænet?

Her var mest bemærkelsesværdig nr. 9 Vitus Ulrik Müller på 12 år. Han fulgtes meget af vejen med sin far nr. 8 Ulrik Ruge. De havde planer om at gå hele vejen. Vitus var blevet snydt for en 50k spejder march, så i stedet fik han dette løb. På trods af at farmand var ude om natten, mens sønnike sov, så lykkedes det alligevel Vitus at komme længst.

Hernæst var der bjergbestigerne nr. 15 Jonas Johansen og nr. 26 Stefan Stæger. Når de besteg de norske tinder, så bestod det meste af arbejde i at vandre hen til de sidste 200 m, hvor der skulle klatres. Så tanken om at gå så langt var en følge af det. Deres mål var at gå hele vejen og nå 100 km. Jeg fortalte at det spændende bestod i at forsøge at holde sig vågen hele døgnet. Jonas blev grebet tog en god tørn.

Godt klaret af to par, der ikke havde trænet løb forud.

Af kendte ansigter var der også mange:

Nr. 19 Peter Buhr har jeg kendt i mange år. Vi arrangerede Medvindsmarathon i 2003 sammen med Caroline. Desværre har han syret til ret tidligt de andre år jeg har mødt ham, så det var en fornøjelse at se at han kom langt tog 2. pladsen.

Nr. 14 Michael Larsen mødte jeg første gang da han var deltager i 6D løb i fælledparken i 2003. Han var i samme ret utrænede kondition, som jeg selv, så han havde bare planlagt at være igang i 18h. Så kunne det være træning til 48H i Køln hen på sommeren. Hvorfor mon folk kaldte ham Pippi?

Nr. 21 Per Brølling har jeg ligeledes kendt siden 2003. Han er ofte ramt af skader eller dårlig mave. Denne gang var det maven, der ikke ville som han ville. Men ambitionerne har han i orden, så han skal nok få revance, som vi så det, da han vandt 24H DM i 2008.

Nr. 13 Jan Madsen Andersen har jeg også truffet mange gange - ikke mindt i fordumstiders Fjorland 100k. Men det er vist første gang at vi har fået talt sammen. Også han fik maveproblemer. Jeg lovede at komme med min pillekur - den findes i bunden af dette indlæg.

Nr. 5 Jan Aggerholm mente at vi først traf hinanden, da jeg var hjælper i Bislett i 2006. Men kikker man på diverse resultatlister i denne blog burde vi have talt meget mere sammen . Jan kunne godt nikke genkendende til at jeg havde haft behov for at prioritere andet end løb. Gejsten daler når resultater går ned og skader kommer.

Nr. 6 Bjørn Jensen løber jeg med i rimo.dk. Det har været en fornøjelse at se ham blive så god, som han er nu. Læg lige mærke til at han var den første til at nå 100k ca. på 11½ time. Hans PR på 100k er 9½ time, så der bliver meget mere at se fra hans side.

Af nye ansigter - for mig - var der:

Nr. 20 Jakob Skov var min nabo på pladsen. Han var debutant. Han var kommet rigtig langt, hvis ikke det var for at han fik meget ondt i fødderne. Han prøvdede først at skifte sko. Det hjalp ikke. Jeg gav ham Jesper Olsens tip om at tage indersålen ud af skoen. (Tippet går ud på at løbe uden indersål lige fra starten). Men det var for sent. Han stoppede løbet hen af morgenen.

Nr. 12 Niklas Karlsson vandt løbet med 184k. Tillykke Niklas. Vi fulgtes ad meget i starten. Hans PR var 172, mener jeg. Og den ville han slå. Vi havde flere fælles svenske ulraløber bekendte. Han fortalte at Henrik Olsson var stoppet med ultra for et par år siden pga tidsforbruget. I stedet ville han koncentrere sig om marathon. Han løb STKH mar på 2:37. På samme tid som Henrik stoppede, da startede Jonas Buud på ultra. Han løb STKH mar på 2:27. Og hvad siger i til 100k på 6:41? Ren verdenselite!

Niklas havde sin kompis nr. 11 Markus Avén med. Markus kom godt fra start, men fik gradvist flere problemer. Har glemt hvilke - sikkert syre.

Nr. 17 Tommy Arff Ibsen hilste jeg på inden løbet. Han var debutant og også fra Ringsted. Han fulgtes hele vejen med nr. 22 Heine Petersen fra Skive. Og de kom langt. Med 150k tog de 5. og 6. plads.

Af pigerne fik jeg vist talt mest med nr. 53 Mette Rasmussen. Hun havde set min blog om "ham grækeren" - Yiannis fra 48H på Bornholm, så vi fik talt noget om at løbe med ultrastil. Bagefter mente hun at det havde hjulpet lidt.

Nr. 51 Tove Sand Brodersen var en fornøjelse at se trille afsted. Hun havde en rigtig god økonomisk løbestil med små skridt, der knapt blev løftet fra jorden. Hun var også koncentreret om at være i fremdrift hele tiden. Det gav hende også førstepladsen og en plads på ultralandsholdet. Hende og Jeppe Farsøht er Horsens store stjerner.

Nr. 52 Susanne Hansen fra Næstved fik jeg også talt lidt med. Mon ikke det var noget om Næstved vi talte om?

På billedet ses også nr.3 Peter Vestergaard. Vi fik en lang snak om Jan Andersen og hans løbe-gå strategi. Peter havde trænet med Jan længe og kopierede startegien så godt som muligt. Desværre gik det ikke denne gang, men det skal nok komme.
Ja vi fik da også snakket om dysten jeg og Jan havde på samme rute i 2006. Det vækkede gode gamle minder.

Endelig en lille liste over sololøbere jeg derudover fandt på Facebook:

• Nr. 16 Jakob Risbjerg
• Nr. 7 Morten Pihlsbech
• Nr. 2 Kristian Flindt Dyrkjøb
• Nr. 10 Michael S.K. Mortensen
• Nr. 24 Rune Thieme
• Nr. 1 Leo Hansen
• Nr. 18 RaSor - mig selv

Jeg må forresten heller ikke glemme a.t fortælle at vores nykårne danmarksrekordholder på 100k - Kenneth Munk - var tilstede som stafet løber. Han slog et minut af Jesper Olsen rekord. Den nye er på 6:57.

Flere fotos på Flicr, Rikkes fotos og Kaspers.

Kur mod maveproblemer og tomme vitamin og mineral depoter

Tag en pilleæske med 7 rum og skriv:
kl. 15, 18, 21, 24, 03, 06 og 09
Fyld i rummene:
15: 2 Salt, 1 Protein, 2 Tranebær, 1 Vitamin, 1 Fiskeolie, 1 Antioxidant
18: 1 Kaleorid, 1 Magnesia, 1 Stærk B6, 1 Parahurt
21: 2 Salt, 1 Protein, 2 Tranebær, 1 Vitamin, 1 Fiskeolie, 1 Antioxidant
24: 2 Salt, 1 Protein, 2 Tranebær, 1 Vitamin, 1 Fiskeolie
03: 1 Kaleorid, 1 Magnesia, 1 Stærk B6, 1 Parahurt
06: 2 Salt, 1 Protein, 2 Tranebær, 1 Vitamin, 1 Fiskeolie, 1 Antioxidant
09: 2 Salt, 1 Protein, 2 Tranebær, 1 Vitamin, 1 Fiskeolie

Fra Kvickly er købt:
- Energi Komplet. Æske til kr.100,- indeholdende: Vitamin, Fiskeolie og Antioxidant
- Tranebær kapsler (eller fra camette.dk)
Fra apotek er købt:
- Kaleorid, Magnesia, Stærk B6 og Parahurt
Husker ikke hvor Salt og Protein piller er købt. Kvickly?

Husk at skylle pillerne ned med masser af vand.

Lyt efter din mave. Drikker du kun vand kunne det tyde på at du har fået nok eller endda for mange piller.
Jeg springer som regel over de sidste 1 - 2 rum. Jeg har kun brugt denne opsprift et par gange, så måske bør den justeres til at tage pillerne med større mellemrum.

Og igen: Lyt til din mave. Har du ikke lyst til grønsager, så skip antioxidanten.
Har du ikke lyst til peanuts, så skip salt. Har ikke lyst til æg, så skip protein. Har du ikke lyst til rosiner, så skip tranebær.
De sidste par linier er en guide til hvordan du justerer efter du har løbet. Læg mærke til hvad du har lyst til eller ikke lyst til på hvilke tidspunkter, så du kan justere til næste gang.

Pillerne vil selvfølgelig bruge en masse fordøjelse, så man vil ikke også proppe sig med fast føde samtidigt. Derved undgår man en stoppet skvulpende mave - forstil jeg en hinde a chokolade, der indvendigt har stoppet fordøjelse af alt andet - nej tak.

Advarsel: Kuren er på eget ansvar. Ingen læge vil forestille sig at man kan have godt af så mange piller på så kort tid og jeg kan bestemt heller ikke garantere det.
Men de ville heller ikke anbefale nogen at løbe 24 timers løb, vel?

Resultater

http://results.events4u.dk/forside/PUMA24RUN_2010

http://results.events4u.dk/results/2010/d_event_1297_solo_herre-24%20hrs.php

Solo Herre-24 hrs

Position	Holdnr	Navn	Hold	Distance [km]	Diff. [km]	Samlet tid
1	12	Niklas Karlsson	IK Jogg	184.29	0	24:00:00
2	19	Peter Buhr	Minimus	167.4	16.89	23:59:29
3	16	Jakob Risbjerg		159.3	24.99	23:21:36
4	5	Jan Aggerholm	Team Fusion	153.9	30.39	23:59:01
5	17	Tommy Arff Ibsen	Leo-Pharma Solo	150.34	33.95	24:00:00
6	22	Heine Petersen		150.34	33.95	24:00:00
7	23	Casper Ravnsbæk	Drengene	149.14	35.15	24:00:00
8	25	Rene Rasmussen	FAK 63	148.5	35.79	23:55:12
9	18	Søren Raarup	RaSor	144	40.29	24:00:00
10	4	Claus Nielsen	FAK 63	143.1	41.19	23:52:25
11	7	Morten Pihlsbech	Løbeklubben På Facebook	140.4	43.89	23:24:14
12	20	Jakob Skov		126.9	57.39	16:43:07
13	11	Markus Avén	IK Jogg	126.9	57.39	23:13:14
14	6	Bjørn Jensen		116.1	68.19	16:49:52
15	2	Kristian Flindt Dyrkjøb	Fortius	110.7	73.59	21:48:18
16	15	Jonas Johansen	Drengene	110.7	73.59	23:35:29
17	10	Michael S.K. Mortensen	Løbeklubben På Facebook	108	76.29	16:25:23
18	24	Rune Thieme	Løbeklubben På Facebook	102.6	81.69	14:14:24
19	13	Jan Andersen Fjorager		102.6	81.69	23:18:56
20	3	Peter Vestergaard	Team Aalborg	94.5	89.79	12:41:55
21	26	Stefan Stæger	Drengene	94.4	89.89	24:00:00
22	21	Per Brølling	Aalborg Atletik&Motion	91.8	92.49	19:00:12
23	9	Vitus Ulrik Müller	Sønnen	86.4	97.89	23:05:56
24	8	Ulrik Ruge	Farmand	81	103.29	23:06:08
25	14	Michael Larsen		78.3	105.99	20:32:51
26	1	Leo Hansen	Løbeklubben På Facebook	75.6	108.69	23:53:03
27	27	Seyed Hashemi	HG Ringsted	72.9	111.39	22:50:10
28	29	Mathias Mahler Jakobsen	HG Ringsted	54	130.29	14:24:06

Solo Dame-24 hrs

Position	Holdnr	Navn	Hold	Distance [km]	Diff. [km]	Samlet tid
1	51	Tove Sand Brodersen	Tove	170.1	0	23:47:28
2	50	Hanne Frederiksen	Team Hanne	148.5	21.6	22:26:03
3	52	Susanne Hansen	Susanne	140.4	29.7	22:25:18
4	53	Mette Rasmussen	Garmin	119.5	50.6	24:00:00

http://results.events4u.dk/results/2010/d_event_1299_solo_herre-24%20hrs.php

18	Søren Raarup	RaSor	Solo Herre-24 hrs	1	2,7 km	2,7 km	00:17:24	06:27	00:00:12	12:00:00
18	Søren Raarup	RaSor	Solo Herre-24 hrs	2	5,4 km	2,7 km	00:17:26	06:27	00:00:14	12:17:36
18	Søren Raarup	RaSor	Solo Herre-24 hrs	3	8,1 km	2,7 km	00:18:07	06:43	00:00:14	12:35:16
18	Søren Raarup	RaSor	Solo Herre-24 hrs	4	10,8 km	2,7 km	00:18:06	06:42	00:00:20	12:53:38
18	Søren Raarup	RaSor	Solo Herre-24 hrs	5	13,5 km	2,7 km	00:19:07	07:05	00:00:19	13:12:05
18	Søren Raarup	RaSor	Solo Herre-24 hrs	6	16,2 km	2,7 km	00:18:56	07:01	00:00:14	13:31:32
18	Søren Raarup	RaSor	Solo Herre-24 hrs	7	18,9 km	2,7 km	00:19:04	07:04	00:00:19	13:50:42
18	Søren Raarup	RaSor	Solo Herre-24 hrs	8	21,6 km	2,7 km	00:18:44	06:56	00:00:19	14:10:06
18	Søren Raarup	RaSor	Solo Herre-24 hrs	9	24,3 km	2,7 km	00:19:14	07:07	00:00:15	14:29:09
18	Søren Raarup	RaSor	Solo Herre-24 hrs	10	27 km	2,7 km	00:18:02	06:41	00:00:21	14:48:40
18	Søren Raarup	RaSor	Solo Herre-24 hrs	11	29,7 km	2,7 km	00:19:37	07:16	00:00:18	15:07:04
18	Søren Raarup	RaSor	Solo Herre-24 hrs	12	32,4 km	2,7 km	00:20:08	07:27	00:00:15	15:27:00
18	Søren Raarup	RaSor	Solo Herre-24 hrs	13	35,1 km	2,7 km	00:20:44	07:41	00:00:15	15:47:24
18	Søren Raarup	RaSor	Solo Herre-24 hrs	14	37,8 km	2,7 km	00:21:58	08:08	00:00:15	16:08:24
18	Søren Raarup	RaSor	Solo Herre-24 hrs	15	40,5 km	2,7 km	00:21:46	08:04	00:00:17	16:30:38
18	Søren Raarup	RaSor	Solo Herre-24 hrs	16	43,2 km	2,7 km	00:20:36	07:38	00:00:16	16:52:42
18	Søren Raarup	RaSor	Solo Herre-24 hrs	17	45,9 km	2,7 km	00:22:01	08:09	00:00:17	17:13:35
18	Søren Raarup	RaSor	Solo Herre-24 hrs	18	48,6 km	2,7 km	00:27:51	10:19	00:00:15	17:35:54
18	Søren Raarup	RaSor	Solo Herre-24 hrs	19	51,3 km	2,7 km	00:22:53	08:29	00:00:16	18:04:01
18	Søren Raarup	RaSor	Solo Herre-24 hrs	20	54 km	2,7 km	00:21:00	07:47	00:00:16	18:27:11
18	Søren Raarup	RaSor	Solo Herre-24 hrs	21	56,7 km	2,7 km	00:26:41	09:53	00:00:19	18:48:27
18	Søren Raarup	RaSor	Solo Herre-24 hrs	22	59,4 km	2,7 km	00:30:20	11:14	00:00:18	19:15:29
18	Søren Raarup	RaSor	Solo Herre-24 hrs	23	62,1 km	2,7 km	00:26:27	09:48	00:00:27	19:46:08
18	Søren Raarup	RaSor	Solo Herre-24 hrs	24	64,8 km	2,7 km	00:27:01	10:00	00:00:23	20:13:02
18	Søren Raarup	RaSor	Solo Herre-24 hrs	25	67,5 km	2,7 km	00:25:38	09:30	00:00:22	20:40:27
18	Søren Raarup	RaSor	Solo Herre-24 hrs	26	70,2 km	2,7 km	00:26:16	09:44	00:00:17	21:06:28
18	Søren Raarup	RaSor	Solo Herre-24 hrs	27	72,9 km	2,7 km	00:23:34	08:44	00:00:23	21:33:02
18	Søren Raarup	RaSor	Solo Herre-24 hrs	28	75,6 km	2,7 km	00:26:24	09:47	00:00:25	21:57:00
18	Søren Raarup	RaSor	Solo Herre-24 hrs	29	78,3 km	2,7 km	00:30:08	11:10	00:00:22	22:23:49
18	Søren Raarup	RaSor	Solo Herre-24 hrs	30	81 km	2,7 km	00:30:56	11:27	00:00:23	22:54:21
18	Søren Raarup	RaSor	Solo Herre-24 hrs	31	83,7 km	2,7 km	00:29:59	11:06	00:00:25	23:25:40
18	Søren Raarup	RaSor	Solo Herre-24 hrs	32	86,4 km	2,7 km	00:31:24	11:38	00:00:26	23:56:04
18	Søren Raarup	RaSor	Solo Herre-24 hrs	33	89,1 km	2,7 km	00:32:30	12:02	00:00:27	00:27:56
18	Søren Raarup	RaSor	Solo Herre-24 hrs	34	91,8 km	2,7 km	00:33:25	12:23	00:00:27	01:00:54
18	Søren Raarup	RaSor	Solo Herre-24 hrs	35	94,5 km	2,7 km	00:34:28	12:46	00:00:28	01:34:48
18	Søren Raarup	RaSor	Solo Herre-24 hrs	36	97,2 km	2,7 km	00:39:43	14:43	00:00:29	02:09:44
18	Søren Raarup	RaSor	Solo Herre-24 hrs	37	99,9 km	2,7 km	00:34:44	12:52	00:00:28	02:49:57
18	Søren Raarup	RaSor	Solo Herre-24 hrs	38	102,6 km	2,7 km	00:37:17	13:49	00:00:31	03:25:10
18	Søren Raarup	RaSor	Solo Herre-24 hrs	39	105,3 km	2,7 km	00:41:03	15:12	00:00:31	04:02:58
18	Søren Raarup	RaSor	Solo Herre-24 hrs	40	108 km	2,7 km	00:40:01	14:49	00:00:28	04:44:33
18	Søren Raarup	RaSor	Solo Herre-24 hrs	41	110,7 km	2,7 km	00:36:21	13:28	00:00:31	05:25:04
18	Søren Raarup	RaSor	Solo Herre-24 hrs	42	113,4 km	2,7 km	00:40:28	14:59	00:00:28	06:01:57
18	Søren Raarup	RaSor	Solo Herre-24 hrs	43	116,1 km	2,7 km	00:32:04	11:53	00:00:28	06:42:53
18	Søren Raarup	RaSor	Solo Herre-24 hrs	44	118,8 km	2,7 km	00:34:11	12:40	00:00:29	07:15:26
18	Søren Raarup	RaSor	Solo Herre-24 hrs	45	121,5 km	2,7 km	00:33:46	12:30	00:00:27	07:50:07
18	Søren Raarup	RaSor	Solo Herre-24 hrs	46	124,2 km	2,7 km	00:30:16	11:13	00:00:27	08:24:21
18	Søren Raarup	RaSor	Solo Herre-24 hrs	47	126,9 km	2,7 km	00:31:38	11:43	00:00:18	08:55:06
18	Søren Raarup	RaSor	Solo Herre-24 hrs	48	129,6 km	2,7 km	00:30:59	11:29	00:00:21	09:27:03
18	Søren Raarup	RaSor	Solo Herre-24 hrs	49	132,3 km	2,7 km	00:39:56	14:47	00:00:21	09:58:23
18	Søren Raarup	RaSor	Solo Herre-24 hrs	50	135 km	2,7 km	00:26:19	09:45	00:00:13	10:38:40
18	Søren Raarup	RaSor	Solo Herre-24 hrs	51	137,7 km	2,7 km	00:20:10	07:28	00:00:09	11:05:13
18	Søren Raarup	RaSor	Solo Herre-24 hrs	52	140,4 km	2,7 km	00:15:39	05:48	00:00:11	11:25:33
18	Søren Raarup	RaSor	Solo Herre-24 hrs	53	143,1 km	2,7 km	00:14:00	05:11	00:00:09	11:41:23
18	Søren Raarup	RaSor	Solo Herre-24 hrs	54	144 km	0,9 km	00:04:27	04:57		11:55:32	24:00:00

Tak til Kasper Busk & Co. for endnu et skønt arrangement.

Dette indlæg er først postet i 2010. Indholdet er nogle få notater, jeg havde liggende:

Målet med dette løb var at teste løbestil for at se om syre kunne undgåes ved det.

Min erfaring fra weekenden blev at man ikke kan nøjes med en stil.
Jeg startede med at løbe Yiannis stil - den er svær at holde i lang tid mest fordi armene ikke gider at blive ved at pumpe.
Efter første energi var brugt,  maden efterhånden fortæret og ny energi var kommet i kroppen omkring 21:30 var læggene blevet trætte af Yiannis stilen og jeg slog over til en mellemting mellem Yiannis stil og almindelig løb (med mere spring i og ikke så strakt landing). Denne stil kan vel nærmest kaldes almindelig lunten.
Dette holdt så resten af løbet.

Begivenheder jeg hæftede mig ved:

15:40 Jakob, jeg fulgtes med havde ærinde i depot - jeg ventede.
17: Lede efter madkupon
19: Gå mens spise
20: Skifte sko + 4 omgange gang
21:40 Lunte med Alex
01:00 1 omgang gang + 15 min powernap
02:00 1 omgang gang + 15 min powernap
03:30 Lunte en omgang inden sorhol ankom
03:55 Lunte 3 omgange med sorhol. Jeg var temmelig demotiveret på dette tidspunkt.
05:00 Skifte strømper + hvile fødder + 3 omgange gang
o7:20 20 min morgenmad. Opdagede at jeg kunne passere Lars Christoffersen, da han var stoppet pga. maveproblemer. Tja - ikke at der var nogen udfordring i det, men fik motivationen tilbage igen og fik mig igang igen med løb.
07:40 Start løb
11:30 Liste sidste omgang. Ak - hvorfor kunne jeg ikke bare have fortsat i løb? Endnu en djævel havde sneget sig ind.

Rsultater Solo H
http://www.events4u.dk/results/2007/d_event_689_solo_h.php

Solo_H

Position	Holdnr	Navn	Hold	Distance [km]	Diff. [km]	Samlet tid
1	12	Leon Skriver Hansen	DULK	210.60	0	23:46:39
2	1	Adrie Van Dijk	ATC'75	184.31	26.29	24:00:00
3	19	Per Brølling	Brølling	178.20	32.4	23:47:16
4	24	Søren Raarup	RaSor	174.63	35.97	24:00:00
5	11	Lars Christoffersen	Craft Ultra Team	172.80	37.8	18:41:58
6	7	Jan Madsen-Andersen	Jan Madsen-Andersen	159.80	50.8	24:20:43
7	9	Karim Abbas Hassan	AAM	151.20	59.4	23:57:49
8	13	Marc Steven Pekilidi	HuHej	147.91	62.69	24:00:00
9	27	Jakob Bork Dirksen	Jakob Bork Dirksen	137.77	72.83	24:00:00
10	18	Ole Karlsen	Ultraole	137.70	72.9	21:25:51
11	10	Klaus Dalgaard	Nougatstængerne	132.30	78.3	21:32:39
12	20	Peter Buhr	minimus	129.60	81	23:25:00
13	17	Morten Pihlsbech	Morten Pihlsbech	124.20	86.4	22:52:52
14	22	Poul Erik Balle Varmose	Antik og Nostalgi	119.30	91.3	24:00:00
15	14	Martin Hafner	Nougatstængerne	118.80	91.8	23:50:11
16	23	Rasmus Nissen	Rasmus Nissen	102.60	108	16:32:26
17	2	Alan Sneum	Alan Sneum	102.60	108	22:43:35
18	8	Jørgen Steen Nielsen	What	99.90	110.7	18:59:02
19	21	Peter Kjær Sørensen	Nougatstængerne	99.90	110.7	20:08:24
20	5	Henrik Binow Nielsen	Nougatstængerne	99.90	110.7	23:17:13
21	6	Jan Dalum Petersen	Jan Dalum Petersen	99.90	110.7	23:27:37
22	25	Alex Carl Verner Henriksen	craft ultra term	97.20	113.4	11:00:34
23	28	Simon Wejlemand	CIS RUnners	78.30	132.3	10:36:31
24	4	Claus Nielsen	FAK '63	75.60	135	18:26:00
25	16	Michael Larsen	michael larsen	62.10	148.5	10:29:23
26	3	Allan Larsen	Allan	59.40	151.2	10:43:09
27	29	Peter Bøgevig	DULK - TIF	51.30	159.3	7:59:04
28	34	Frederik Grip Petersen		43.20	167.4	21:51:48
29	15	Michael H. Petersen	only1run.com	27.00	183.6	2:53:20
30	38	Mads Pagh	Run2Raise	13.50	197.1	2:27:24
31	42	Tobias Birkling	Run2Raise	13.50	197.1	2:30:51
32	43	Kasper Pedersen	Run2Raise	13.50	197.1	2:37:17
33	45	Simon Jensen	Run2Raise	13.50	197.1	2:38:11
34	37	Frederik Jensen	Run2Raise	10.80	199.8	2:15:15
35	36	Ricki Andersen	Run2Raise	10.80	199.8	2:20:55
36	35	Sofus Pedersen	Run2Raise	10.80	199.8	2:21:10
37	39	David Christensen	Run2Raise	8.10	202.5	1:46:58
38	44	Kim Jensen	Run2Raise	8.10	202.5	1:54:29
39	40	Kim Lind	Run2Raise	8.10	202.5	2:01:17

Position	Holdnr	Hold	Navn	Distance [km]	Diff. [km]	Samlet tid
1	72	HB	Heidi Boye	178.90	0	24:00:00

Omgangstider:
http://www.events4u.dk/results/2007/d_event_691_solo_h.php

Solo_H

Startnr

Navn

Hold

Klasse

Omgang

Total [km]

Dist. [km]

Omgangstid

Skift

Starttid

Samlet tid

24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	1	2.70	2.7	0:14:07	0:00:09	12:00:02
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	2	5.40	2.7	0:14:12	0:00:09	12:14:19
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	3	8.10	2.7	0:14:22	0:00:13	12:28:40
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	4	10.80	2.7	0:14:58	0:00:16	12:43:16
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	5	13.50	2.7	0:15:02	0:00:18	12:58:31
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	6	16.20	2.7	0:15:28	0:00:12	13:13:52
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	7	18.90	2.7	0:15:23	0:00:15	13:29:33
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	8	21.60	2.7	0:15:19	0:00:14	13:45:11
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	9	24.30	2.7	0:16:38	0:00:13	14:00:45
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	10	27.00	2.7	0:15:47	0:00:14	14:17:37
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	11	29.70	2.7	0:15:45	0:00:11	14:33:39
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	12	32.40	2.7	0:17:01	0:00:13	14:49:35
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	13	35.10	2.7	0:14:55	0:00:17	15:06:50
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	14	37.80	2.7	0:16:22	0:00:17	15:22:02
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	15	40.50	2.7	0:20:29	0:01:19	15:38:43
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	16	43.20	2.7	0:15:42	0:00:12	16:00:32
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	17	45.90	2.7	0:16:06	0:00:12	16:16:27
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	18	48.60	2.7	0:16:14	0:00:17	16:32:46
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	19	51.30	2.7	0:21:39	0:02:50	16:49:18
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	20	54.00	2.7	0:18:05	0:00:13	17:13:47
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	21	56.70	2.7	0:16:38	0:00:19	17:32:06
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	22	59.40	2.7	0:16:40	0:00:18	17:49:05
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	23	62.10	2.7	0:15:47	0:00:19	18:06:04
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	24	64.80	2.7	0:16:21	0:00:17	18:22:12
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	25	67.50	2.7	0:17:00	0:08:00	18:38:51
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	26	70.20	2.7	0:25:17	0:00:15	19:03:51
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	27	72.90	2.7	0:17:35	0:00:11	19:29:23
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	28	75.60	2.7	0:18:57	0:00:19	19:47:10
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	29	78.30	2.7	0:29:39	0:00:12	20:06:27
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	30	81.00	2.7	0:20:11	0:00:18	20:36:19
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	31	83.70	2.7	0:22:22	0:00:23	20:56:48
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	32	86.40	2.7	0:22:45	0:00:17	21:19:34
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	33	89.10	2.7	0:20:52	0:00:31	21:42:37
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	34	91.80	2.7	0:18:20	0:00:13	22:04:00
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	35	94.50	2.7	0:19:21	0:00:13	22:22:34
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	36	97.20	2.7	0:19:07	0:00:11	22:42:08
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	37	99.90	2.7	0:20:50	0:00:11	23:01:28
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	38	102.60	2.7	0:20:17	0:00:32	23:22:29
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	39	105.30	2.7	0:19:59	0:00:29	23:43:19
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	40	108.00	2.7	0:23:55	0:00:15	0:03:48
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	41	110.70	2.7	0:22:08	0:00:13	0:27:59
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	42	113.40	2.7	0:26:58	0:00:13	0:50:20
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	43	116.10	2.7	0:44:03	0:00:25	1:17:32
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	44	118.80	2.7	0:33:49	0:00:24	2:02:00
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	45	121.50	2.7	0:53:14	0:02:57	2:36:14
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	46	124.20	2.7	0:22:03	0:00:24	3:32:27
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	47	126.90	2.7	0:20:32	0:00:18	3:54:55
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	48	129.60	2.7	0:21:39	0:00:13	4:15:46
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	49	132.30	2.7	0:45:38	0:00:27	4:37:39
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	50	135.00	2.7	0:40:38	0:00:27	5:23:44
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	51	137.70	2.7	0:30:50	0:00:40	6:04:50
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	52	140.40	2.7	0:21:16	0:00:31	6:36:21
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	53	143.10	2.7	0:23:25	0:21:53	6:58:09
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	54	145.80	2.7	0:24:34	0:00:11	7:43:28
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	55	148.50	2.7	0:19:16	0:00:14	8:08:14
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	56	151.20	2.7	0:17:57	0:00:12	8:27:45
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	57	153.90	2.7	0:18:49	0:00:12	8:45:55
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	58	156.60	2.7	0:17:52	0:00:27	9:04:57
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	59	159.30	2.7	0:17:47	0:00:26	9:23:16
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	60	162.00	2.7	0:20:56	0:00:24	9:41:30
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	61	164.70	2.7	0:20:10	0:00:27	10:02:50
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	62	167.40	2.7	0:19:50	0:00:25	10:23:28
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	63	170.10	2.7	0:19:43	0:03:19	10:43:44
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	64	172.80	2.7	0:23:11	0:02:57	11:06:47
24	Søren Raarup	RaSor	Solo_H	65	174.63	1.83	0:27:03		11:32:56	24:00:00

http://24run.dk/2008/PUMA%2024RUN%202008%20Reportage.pdf

Løbsdag: Fredag d. 23 maj 2008 kl. 12:00

Tilmelding

En kollega (sorhol) sendte mig et mail om at Yiannis ville komme til 48H på Bornholm http://ultramarathon.dk. Yiannis havde lige meldt sig til.
Jeg fik mailet om mandagen og løbet startede om fredagen.

Jeg ringede til Kim Rasmussen for at ønske tillykke med scoopet. Vi var begge oppe at køre. Det var simpelthen for vildt. Der var stadig plads i løbet, men jeg regnede nu ikke med at jeg ville få mulighed for at troppe op.

Jeg var nu bombaderet af tanker. Først drejede det sig om at jeg måtte se om jeg kunne finde en måde at komme over og møde ham, min store helt.
Jeg havde tidligere - måske et par måndeder for inden kikket på hvad der skulle til at komme over og være med i 24H løbet. Resultatet blev at med familien installeret på Hotel og med bil med over ville det blive en meget dyr affære, så den blev droppet dengang.

Nu tog jeg det så op igen. Måske skulle jeg se hvad en version på camping og uden bil kostede.
Det blev dog ikke aktuelt, for min kone havde ikke tid til at tage med, så jeg fik direkte lov til at tage afsted alene.
Wow - men hvad nu? Hvad skulle jeg egentligt derovre?

I flere timer ping-pongede jeg med mig selv:
- Det ville være galemathias at stille op i 48H, da jeg efter 1½ års pause fra løb først i januar var begyndt at træne (mod Cph mar) med 60-70k om ugen.
- Min hvilepuls havde tidligere ligget nede omkring 37, men var nu på de gode dage nede på 45, men oftere på 55.
- I Cph mar syrede jeg til allerede ved 34k. I gamle dage skulle der mere end et mar til at få syre i benene. Tiden blev 3:09.
Jeg skulle nok helt tilbage til 2002 siden min form var så dårlig som nu. Jeg var ikke engang under 39 min på en 10k.
Så med en ultra ville jeg have syre i benene i en uendelig tid.
Jeg husker ikke hvordan det kom til at give mening. Det har nok været noget med "Once in a lifetime". I hvertfald tilmeldte jeg mig 48H.

Efterfølgende så jeg at Kim havde sendt mig mail om at Yiannis manglede en extra hjælper til når hans medbragte hjælper sov. Om jeg ville have den tjans mod at jeg så kunne løbe med uden beregning i resten af tiden.
Jamen sikke dog en situation. At kunne vælge mellem to goder. Jeg kunne helt slippe for mine bekymringer om at løbe ultra forholdsvist utrænet.
Alligevel var valget ikke åbentlyst.
Her er hvad jeg skrev tilbage til Kim:

---

Meget taler for - for jeg er ikke i form til 48H, jeg har en ankelskade og der kunne være de fedeste fiduser at hente og ikke mindst kunne jeg tjene guden og lære ham lidt at kende.
 
På den anden side så er jeg blevet sulten igen og dette bliver et løb jeg vil fortælle mine børnebørn om - om dengang jeg bekæmpede de samme dæmoner side om side med guden - og vores egne danske helte, der kommer til at gøre det godt.

Det er stort. Jeg takker desværre nej.

---

Så valget blev at løbe 48H i stedet for at være tjener.

Det kom jeg sandelig ikke til at fortryde.

Udstyr og forberedelse

Man bruger sørme lang tid på at tænke over hvad man vil have med, selv med en færdig checkliste.
I kan se mit blå strandtelt her:

Tip: Vend teltet hen mod en gadelampe.
Nederst fra venstre:
- Kurv med kølespay, varmecreme, vanter, pandebånd etc. (sjældent anvendt eller store ting)
- Kuffert med tøj: masser af forskelligt løbetøj. Der var også et fleece sæt, som blev rart at have på.
- En holder/bælte til ½l flaster ligger foran kufferten.
- Extra løbesko.
- Liggeunderlag. Jeg havde ikke sovepose med. Så fristes man bare til at ligge for længe. I stedet havde jeg en tynd jakke, jeg lagde over mig, når det var powernap tid.
Underlaget blev bare rullet ud på jorden, så jeg lå kun med hovedet inde i strandteltet.
På bordet:
- Kurv med plaster, piller, æggeur, pandelampe, tusser etc (ofte anvendt eller små ting)
- Diverse drikke og ædelse. Der var ikke rigtig brug for det, da udvalget i hoveddepotet var tilstrækkeligt. Stor ros til Kim og Co. Det var fin kost vi fik.

Jeg ankom med båden 2½ time før start. Omklædning foregik på færgen.
Der var tre punkter på programet inden start:
- Æde. Dette var en del af min strategi. Med maven i gang med at fordøje ville udgangstempoet automatisk blive holdt lavere. Uhm. En Shavarma gjorde godt. Fandt en biks inde i Rønne. Marius guidede mig på vej.
- Sætte depot op.
- Smøre vaseline på diverese steder, som ellers ville få skagsår, zinksalve mod solen, plaster på vabler, der ikke var helet efter cph mar.
Tiden passede perfekt. Jeg havde endnu ikke set Yiannis, men så måtte det jo vente til efter starten, som pludselig gik.

Løbet og Yiannis

Mine forventninger til løbet var ikke store med begrænset træning. Men jeg regnede da med at det skulle blive bedre end sidste gang, da jeg med babyjogger løb nordsjælland rundt for et par år siden. Dengang blev det bare til 225km.
Fokus var: At komme til at tale med Yiannis og se om jeg kunne få hevet nogle tricks hjem. Men hvordan?
Svaret kom ganske kort efter start. Yiannis startede ud som skudt ud af en kanon og ikke lang tid efter lappede han mig første gang. Jeg satte tempoet op til hans og kort efter havde fået lavet en ny strategi. Jeg ville følges med ham en omgang (1½k) og derefter sætte farten ned og vente på han lappede mig igen, hvorefter mønstret skulle gentage sig. Og det fungede fornemt.

Yiannis lod ikke til at have noget imod at have fået følgeskab. Først fik han en spandfuld fan snak. Han brød sig ikke om at blive kaldt en gud, men guru gik fint.
Faktisk var der kun en, som Yiannis kaldte sin discipel og det er indiske Arun Bhardwaj. Arun har endda opkaldt et af sine børn efter Yiannis. Sjovt nok var Arun her i landet og løbe Jesper WR's 6 dagesløb i 2003. Det var en ugen op til at jeg skulle debutere i 24H. Så der var Arun min guide klar med et læs af mentale tricks, som jeg nød godt af.
Og nu var jeg så her med mesteren af dem alle. Jeg havde bestemt ikke noget imod at blive en dansk discipel.

Løbestil
Første ting jeg skulle høre om var hvad Yiannis havde at sige om sin løbestil - om den var specielt økonomisk. Han mente ikke at hans løbestil er økonomisk. Min så ikke mindre økonomisk ud.
Men der kunne jeg ikke lade være med at tænke at måske fordi at Yiannis naturligt løber på den måde som han gør, så er det ikke noget han skal koncentrere sig om og derfor heller ikke noget han tillægger særlig vægt.
Lad mig lige beskrive hans løbestil:

- Han pumper rigtig meget med armene. Hvert armsving når stort set helt op til hagen.
- Ryggen er total rank, lodret og brystet er skudt frem.
- Der er stort set ingen spring fase (altså som i løb), hvilket også medfører at der ikke kommer noget hoppen op og ned - al kraft går fremad.
- Kadencen er meget høj, hvilket også vil sige at skridtlængden ikke er særlig stor.
Se det her: http://www.youtube.com/watch?v=BfRyh_zq5V8

Efter 7 timer kunne jeg mærke noget syre starte i læggene. Jeg prøvede da at bruge hans markante pumpen med armene. Der var to tydelige efekter:
- syren i læggene blev delvist fortrængt.
- jeg kunne mærke at der kom ilt længere ud i lemmerne.
Men det var på bekostning af den anstrengelse det kostede at pumpe. Det er en stor belastning over længere tid, som Yiannis formår at blive ved med.

Per K. Pedersen fortjener sørme også en længere paragraf her, men det bliver nu bare en kort. Per er verdenselite gænger. Han kalder sin gangstil for Paris-Roubaix stilen, hvilket henviser til et 72H langt løb, han har deltaget i. Læs i øvrigt mere om ham i Karen Marie Brøggers bog http://www.borgen.dk/group.asp?group=54 . Karen underholder til UG bl.a. om hvordan piger, som hende har mere rygrad end de sejeste mænd. Og man kan ikke give hende andet end ret.
Per's gåstil har til fælles med Kouros at der er store armsving. Det er dog næsten med strakte arme. Benene går med lange strakte skridt.

 
Billedet er fra søndag hvor han har gået i mere end 40 timer uden søvn!

Puls
I modsætning til løbestil mener Yiannis, at det bl.a. er pulsen, der betyder noget. Så sammenlignede vi puls. Min lå på 150 bpm i hans tempo. (da jeg kom over i fedtforbrænding faldt den til 141). Yiannis løb ikke med pulsmåler, men han mente hans puls var omkring 120! Ikke underligt at han kunne sprinte afsted i timevis.
Senere testede jeg så min puls med Brian Larsen, som må være en af de danskere med bedst puls. I Brians tempo var min puls 139 og Brians puls var 130. Ikke underligt at Yiannis kan udholde langt mere end os andre med sådan en puls.
Jeg fik kun bekræftet at jeg stadig manglede en del grundkondition for at kunne lave gode resultater. Yiannis mente at det var hans rigtig mange år som løber, der havde givet ham den kondition.
Mon ikke det i stedet er en bunke hårdt arbejde?
På vejen hjem talte jeg om puls med Jesper WR. Da han løb WR1, faldt hans arbejdspuls til langt under 100, så vidt jeg husker, men samtidig steg hans hvilepuls.
Med den lave arbejdspuls havde Jesper heller ikke besvær med at vinde 6D i Colac 2004. Men der var stadig langt op til de 1000k.
Da jeg løb 100k i 8:11 i 2005 havde min puls været 154 (0-50k), 140 (55-90k), 130 (90-100k). Også her var pulsen faldet med ca. 10 slag efter fedtforbrændingszonen.
Måske skulle jeg prøve med udgang på 135/125 ved næste 24H?
Men helt så firkantet kan man heller ikke gøre det, da det også afhænger af konditionen om hvor længe man kan løbe med en given puls.

Mælkesyre
Ikke underligt var det mentale det, som Yiannis lagde højeste vægt. Og det undrer nok ikke nogle ultraløbere.
Ikke fordi jeg havde regnet med andet men jeg skulle lige have det bekræftet. Hvad var Yiannis's måde at bekæmpe mælkesyren på? Ja, det skulle bare gøres mentalt. Puh-ha. Det skal man vist sætte sig op til inden løbet starter. Og hvor længe kan man så holde det ud - altså i fortsat løb?
Tænker jeg tilbage på mine ultraer er det været svært at se et mønster. I mine føste 3 24H lagde jeg hårdt ud og rundede 100k i 8:40. Der var fremgang fra løb til løb og i det 3. løb (Brno) var det først ude ved 22. time at jeg måtte helt ned og gå pga syre. Dog skal det siges at allerede fra 12H var løbet en kamp.
Siden har udgangstempoet været væsentligt lavere. Syren er stadig kommet inden de 12H og jeg har ikke kæmpet imod den særligt længe.

Ser man på et 6D løb, så har jeg opfattelsen af at der på dag 1 og 2 opbygges smerte. På dag 3 og frem har man forliget sig med smerten.
Og hvad kan vi så skrue på?
- udgangpulsen kan skrues ned ved lavere tempo for at syren kommer langsommere
- løbestilen kan bruges til at nedbryde syren
- gang kan lægges ind til at nedbryde syren
- man kan nøjes med at gå når syren har sat sig og måske endda powernappe sig den væk
På denne måde kommer man langsomt hen mod at blive forliget med smerten.
Men hvad nu hvis man gerne vil hurtigt hen mod at blive forliget med smerten? Kan man så bare gøre det modsatte? Og hvor vindes der noget ved det?
Jeg talte med Jesper WR om dette på vejen hjem.
Han kunne se at på op til 48H, så er Kourus et eksempel på at den hårde linie fungerer, men på 6D og op, så er Schwerk et eksempel på at den bløde linie funger bedst (når man nu forsøger at generalisere). Læg også mærke til at Lars Christoffersen faktisk kom lidt længere en Yiannis på døgn 2. Måske er der en fantastisk 6D racer i Lars?

Jeg tror at taktikken i mit næste løb skal være lav puls, fokus på løbestil og kæmpe, når syren er kommet. To powernaps af 15 min og masser af koffein. Søvn er nok min svageste side. Jeg skal huske at løbe uden såler (mere om det senere). Måske endda lette cross sko - Holte er uden asfalt. I hvert fald vil en test af lavhælede sko være fint.

Kost
Jeg spurgte ikke om kost, for det havde jeg læst om her: http://www.coolrunning.com.au/forums/index.php?showtopic=6219&view=findpost&p=78723

---

Citat Rudolf:
Kouros is more 48H or so runner, his eating drinking and not sleeping strategy makes him really excellent, but after that it is real strugle. The first 2-3 days food is based on sports drinks, suggary drinks, and small pieces of fresh and dried fruit, and frequent suggary bites, which could be put under the table "greek sweets".
Regular minerls and vitamin tablets, omega3 - fish oil tablets, but the amount of them is very low, basicaly the same any nonactive person takes every day.
Kouros refuses "normal food" till he basicaly colaps and than is only wiiling to accept any suggestions or give in to any pressure, and take
some solid foods, like scrambed eggs, mashed potato, rice, pasta salads, chicken or so, but only small portions, basicaly eating less than
small kid running away from the dinner table.

---

Søvn
Fra samme tråd får man også en lektion i at sove:

---

Citat Rudolf:
Kouros sleeping (lack of).
Yes it was 30 min a day.
I did not have writen records of it, so perhaps some day it was 2x times, perhaps there was a day with no sleep at all.
30 min sleep means 40-60 min of the track, I think 2x it was 90-120 min of the track.
Kouros was 2-3 times in the motel.
He had motel room about 150m from the oposite corner of the track. One of his greek crew member would pack the car in the hour before,
we would buy 1-2 bags of ice, car would go to the motel. Kouros would run of the track across the road, forcing the trafic to stop, and run straight to the room, taking of the shoes and clothes, hit the shower, dress fully up for the next run, put extra clothes on, stick the feet into bucket of ice-cold water, we would hold ice cubes on his knees and shin bones. During that time he would eat mixture of food (avocado, yoghurt, cheese, salty chips, sweets - basicaly like a wild kids party), there is also some stretching going on. He would also eat lying down with the feet up on the wall, making the eating and swallowing really interesting experience.
Than it is sleep time - the crew would start the time watch and leave the room (or caravan)
exactly 30:00 crew would wake him up.
Some stretching food, putting the shoes and start walking.
From the motel he had lift back in the car to the same corner and the spot he left the track.

---

Der var også nogle ting jeg selv lagde mærke til. Fx Ved at følge Yiannis i en højere fart.
Der var en bemærkelsesmæssig effekt ved at sætte farten op midlertidigt i et ultraløb. For det første kommer fødderne ud af deres monotone rytme og bliver motionere. Det kan skyldes en anden løbestil eller simpelt hen at der kommer mere omløb i kroppen. For det andet, så føles det let at løbe den nedsatte fart efterfølgende. Normalt bruger ultraløbere gang i deres temposkift, men måske var dette, det modsatte, også en god idé at lægge ind i sin løbestrategi? Man kunne gøre begge dele. Det gjorde Anders Thunberg.

Efter 7 timer var mine fødder allerede på vej til at komme over i den sovende tilstand, som jeg brugte rigtig mange timer på at komme ud af i "Nordsjælland rundt". Denne gang tænkte jeg at der måtte nogle drastiske midler i brug. Yiannis var ikke til nogen hjælp. Det var tilbage til at det var mentalt. I stedet fandt jeg på at løbe et par omgange uden sko på. Det havde to formål: At nedkøle fødderne og at give dem massage. Det fungerede helt perfekt. De var så gode som nye bagefter. Senere talte jeg med Richard Sørensen om fænomenet. Han kendte det godt og kaldte det for mørbankede fødder, så vidt jeg husker. Jesper WR talte jeg med om det på vejen hjem. Han havde endda et extra tip: At tage alle såler ud af skoen så der var så lidt dæmpning i som muligt. Bertil Palmquist rendte rundt i nogle meget fladbundede sko. Formedenligt af samme grund.
Jeg ladge også mærke til at ved at løbe uden sko, så forsvandt den højhælede effekt, som man får med almindelige løbesko - de har alle en hældning forover. Ved at de høje hæle forsvandt blev der mindrer pres på læggene.
Meget tyder på at man skal gøre som bertil og bare løbe rundt i nogle strandsko eller hvad det nu var for nogle sko han brugte.

Lige før midnat var det slut for mit vedkommende. Syren var uigenkaldeligt kommet. Jeg var ikke indstillet på at kæmpe mig løbende igennem den, så jeg ville i stedet gå og se hvor få og korte powernaps jeg kunne nøjes med. OK bare kald mig kylling, og skidt med det. Jeg havde allerede fået fuld valuta af dette løb ved at møde og tale med Yiannis.
Efter et powernap kl 15:00 vågnede jeg op og havde fået klemt en sene i foden. Jeg gik et par runder og det så ud til at blive værrer. Det virkede som om det ville kunne udvikle sig til en kelelig seneskade, så jeg udgik. Jeg fik noget mere søvn, gik i bad, pakkede sammen og så tænkte jeg på om foden skulle have fået det bedre og jo, jeg måtte ud og prøvegå et par runder igen. Det gik fint nu. Foden blev bare bedre. Så jeg var tilbage i racet og kl var 19.

Support i de lange timer
Først kl. 06 blev mine ben løbbare igen.
Yiannis var nu vældig mærket af syre selv. Da jeg fangede ham var han nede at gå en hurtig gang. Jeg tænkte på at Vlastik havde hjulpet Yiannis med hans 6D WR:

---

Citat Rudolf:
The runner of the race is Vlastik Skvaril.
....he could not do 6 days WR in age category (the lost km in days 3-4), so he commited himself fully to Kouros records, and was running with him at the pace Kouros was capable of at any stage, going to sleep last night only when Kouros

hit the caravan and strictly requesting, that the referees would wake him up, as soon as Kourous is back on the track (trail haha).
Vlastik would often run with bottles for Kouros,
holding food, stopping to talk to me, to slowly explain what Kouros want or need, or to do with me the pace calculations etc, listening to my calculations and instructions for Kouros, than sprinting, catching up with Kouros and

explaining during the lap...(the area for crew - runner contact is restricted).
It was realy similar to TdF situation, when the leader of the team has riders heplers.

---

Nu var det min tur til at holde Yiannis's humør oppe. Min plan var bare at være der ved hans side, så tiden ikke føltes så lang. Jeg var desværre ikke en god entertainer, så jeg valgte bare at holde min kæft og bare være der. Så kunne han selv sige til hvis han ville noget.

Med 40 minutter igen tog han nogle solbriller på. Nu var det vel tid til at han skulle være stjerne. Jeg ville ikke være i vejen for det, så jeg spurgte til om han helst ville have at jeg skulle holde mig væk eller hvad. Det kom der ikke noget klart svar på, så jeg lod ham klare det sidste selv.
Han nåede en ny aldersklasse WR på 433km!
Han ser da også godt fornøjet ud her:

Mødet med Yiannis gør at jeg nu kan se hans resultater som mulige (altså ikke lige for mig), men jeg kan nu se at det er muligt og jeg kunne se hvordan det blev gjort. Tidligere har hans løb i mine tanker været uforklarlige. At se ham løbe et helt 48H fik tingene til at falde på plads. Dem, der kun så de sidste 24H fik ikke det fulde billdede med hjem. For F... hvor var det stort både at se ham løbe og tale med ham.
Også svenske Anders Thunberg greb chancen og løb med ham nogle omgange. En svensk discipel blev han vist til. Han var i hvert fald også begejstret. Og Anders fik et fantastisk 24H ud af det halve 48H. Han havde både lagt gang ind men også øgning, når han løb med Yiannis.

Mit eget løb - øh gang
Kun fordi mine ben blev løbbare igen, kom jeg længere end "Nordsjælland rundt (225k)". Denne gang blev det til 253k. Ikke noget at tale om. Man kan jo gå længere... Det gjorde Per K. Pedersen, der nåede ud på 332k. Dette må så være det mål jeg skal nå næste gang.
Efter løbet fortalte Michael Nielsen at han havde kæmpet de sidste mange timer for at komme længere end jeg. Det kom han også: 263k. Tillykke med det Michael. Det morer mig at jeg var blevet brugt som uvidende konkurrent for at andre præsterede lidt bedre. Men vi har vel vores imaginære konkurrenter.

Med dette løb blev jeg i hvert fald tændt på ultra igen. Næste løb er 24H i Holte, hvor jeg ser at Lars Christoffersen også har meldt sin ankomst. Hvis nu jeg kunne lægge blødt ud og forsinke syren og hvis jeg kunne løbe med syren og hvis jeg kunne skippe søvnen, så kunne jeg komme lidt tæt på ham. Det ville være sjovt.

Men søvn blev ikke den store success i de 48H. Samlet blev det til:
- 04:00 - 04:30: ½
- 14:30 - 15:00: ½     dette nap gav skade!
- 17:30 - 19:00: 1½   da jeg var udgået. dette er et gæt.
- 02:00 - 02:15: 1/4
- 04:00 - 04:14: 1/4
- 04:45 - 05:45: 1      dette er også et gæt. Jeg fik ikke timet dette nap
Ialt:        ca. 4 timer
Jeg drak 3 Red Bull. Måske skal man holde sig fra dem på 48H, for den søvn, der fortrænges på første døgn kommer bare meget hårdere tilbage på 2. og/eller senere døgn.
Det var lettere ikke at sove under Nordsjælland rundt, for der var stoppene bænke på rastepladser. De signalerer mere "dette er bare et kort midlertidigt stop". Kim har også varmt anbefalet Spartathlon, som jo er point-to-point. Måske en dag...
Der var to der slet ikke sov. Det var Per K. Pedersen og Eiolf Eivindsen. Seje fyre.
Kouros fik sig to powernaps, fortalte Kim.

Og endelig skal lyde en kæmpe tak til Kim & Co. Det var år(ti)ets oplevelse.

Fotos:
http://planetultramarathon.ning.com/photo/album/show?id=2111045%3AAlbum%3A441
http://ultramarathon.dk/php-files/photogallery.php?album_id=12
http://www.tejnif.dk/index.php?option=com_phocagallery&view=category&id=10&Itemid=101
http://www.sportsfotobornholm.dk/galleries/loeb/48_timerslobet/
http://www.sportsfotobornholm.dk/galleries/loeb/48_timer_fredag_kje/
http://www.sportsfotobornholm.dk/galleries/loeb/48_timer_loerdag_kje/
http://www.sportsfotobornholm.dk/galleries/loeb/48_timer_soendag_kje/
 
The press: http://ultramarathon.dk/php-files/news.php?readmore=41
Results: http://tejnif-lob.dk/www/index.php/62448timer/resultaterultramarathonforside/res2008ultramarathon

 

Resultater 48 timer 2008 – Results 48 hour 2008 – Ergebnisse 48 stunden 2008 Pl Navn Klub Nat Split 24 timer Totalt (km) 1 Yiannis Kouros Grækenland GRE 265,350 433,095 2 Lars S. Christoffersen TIF Bornholm DEN 191,400 366,271 3 Eiolf Eivindsen ELKEM MOSJØEN NOR 197,200 343,650 4 Per K. Pedersen Posten Marchfor DEN 184,150 332,050 5 Per G. Alfheim BFG Fana Bergen NOR 192,850 314,767 6 Michael Mørk Netto DEN 159,500 308,850 7 Mattias Bramstång Halmstad Garnision IF SWE 181,250 302,492 8 Andreas Falk Swedish Armed Forces SWE 181,250 302,430 9 Rene V. Hansen High End Sport DEN 153,700 284,200 10 Michael Nielsen Hjulbenet DEN 105,850 263,431 11 Miikka Bäckström Endurance Ultra FIN 162,400 258,863 12 Brian Larsen DIBA DEN 192,850 256,650 13 Peter Bøgevig TIF Bornholm DEN 166,750 255,647 14 Søren Raarup DULK DEN 165,300 253,884 15 Erik Krog Hansen Rønne DEN 149,350 246,235 16 Anders Thunberg Sandviks IK SWE 237,800 240,700 17 Aku Koppakkala Endurance Ultra FIN 162,400 237,801 18 Bertil Palmquist Bällinge IF SWE 130,500 230,694 19 Richard S. Sørensen Team Alslev DEN 150,800 224,794 20 Steen Michelsen Kolding Motion DEN 166,750 223,300 21 John Marfelt Viking DEN 130,500 218,434 22 Kent Sjölund IK Star SWE 184,150 213,150 23 Kim Larsen Hjulbenet DEN 94,250 205,834 24 Benny Frost Östansjö SK SWE 133,400 204,697 25 K-G Nyström Vi som springer SWE 116,000 203,148 26 Andreas Larsson Ørebro AIK SWE 104,400 104,400 Pl Navn Klub Nat Split 24 timer Totalt (km) 1 Hanna Vauhkonen Endurance Ultra FIN 163,850 278,400 2 Barbara Becker LT Injoy Dorsen GER 153,700 274,250 3 Caroline Aistrup Craft ultra team DEN 153,700 262,592 4 Eeva Valtonen Endurance Ultra FIN 136,300 220,400

Torsdag d. 13 til lørdag d. 15/7-2006

Jeg havde i nogle uger vidst at min kone og børn ville tage ca. 1 uge afsted på ferie, så jeg ville få chancen for at tage på en tour de Sjælland.

Jeg brugte dage på at finde ud af om jeg skulle købe en ny GPS, der kunne logge hele løbet eller om jeg bare skulle nøjes med det, der kunne være i min Forerunner 301'er. Det endte med at jeg løbte en ny Garmin GPS 60, der kunne logge 10.000 punkter og det kunne række til 500 km, hvis jeg konfigurerede apparatet til at logge for hver 50m. Den kostede kr. 2100,-.
GPS 60'eren kunne det, den skulle, men var svær at lære at kende. Jeg fik den kl. 11:30 tordag, hvor jeg drog afsted kl. 14, så det var om at få den lært ordentligt at kende hurtigt, så jeg ville få logget hele mit løb.
Der var tre funktioner, der virkede hver for sig, som burde have være bygget sammen for at være god til løb.
Der var et odometer, som med en rigtig god oversigtsskærm kunne fortælle hvor langt man var kommet, gennemsnitsfart, nuværende fart, tid, som man havde stået stille i og tid, man havde været igang i og diverse andre tal.
Der var en log som kunne logge op til 10.000 punkter og der var et stopur.
Odometret og loggen var igang så snart man tændte for dimsen. Dvs. for at starte dem på et vist tidspunkt skulle de resettes og de kunne ikke startes på samme tid som stopuret. Jeg brugte kun loggen og odometret.

Jeg brugte også dage på at finde ud af om jeg skulle have en cykeltrailer, som kunne bruges som babyjogger eller en decideret babyjogger til transport. I sidste øjeblik blev det til en babyjogger med 16" hjul købt i den blå for kr. 300,-. Der var ikke flere originale babyjoggere til en OK pris, så det var spændende om kopien ville holde. Det gjorde den heldigvis.

Jeg havde ikke tid til at blende alt det flydende føde, som jeg havde lavet sidst, men jeg havde noget andet godt med bl.a.:
- 14 kogte æg
- en bakke minitomater
- tre agurker
- tre avokadoer
- peanuts
- chips
- saltstænger
- milk shake
- budding
- Cola
- vand
- 3 koldskål
- 3 icecoffee
- 3 red bull

Af tøj havde jeg
- 3 tshirs
- 2 langærmede tshirts
- 1 regnjakke
- 1 par shorts
- 1 par vindbreaker bukser
- underbukser og strømper

Det korte løb:
Det var strålende solskinsvejr, da starten gik kl. 14:00 fra Ringsted. Jeg havde ikke fået øvet løb med babyjogger. Jeg gætter på at den uden oppakning vejede under 10 kg og med oppakning ca. 25 kg. Det, der vejede mest var alt drikkelsen.
Der hvor babyen kunne have siddet var der plads til en medium sportstaske. På kalechen over var der plads til en lille taske på hjul af den slags som er så populære i fly, som kan åbnes som et skab. Den var noget tung i det, men den var utrolig praktisk, for jeg kunne have den åbnet mens jeg løb og have direkte adgang til køkkenet og medicinskabet. Når den var lukket havde jeg et skrivebord, så jeg kunne tage notater undervejs, mens jeg løb. Tasken var surret fast til håndtaget af babyjoggerne med gaffatape og den lå helt stabilt under hele turen. På taskens håndtag sad GPS'en via en bælteclips med underdelen hvilende på håndtaget af joggeren, så jeg let kunne skifte side fra odometret til kompas. Det fungede helt perfekt.
Jeg løb enten ved siden af med en hånd på håndtaget eller bagved. I begge tilfælde blev det til en let foroverbøjet løbestil.

Kl. 16:41 var jeg nået centrum af Roskilde og 28,1km. Stedet blev afmærket med et waypoint (WP) nr. 001. Jeg begyndte allerede at blive lidt afkræftet.
Kl. 17:26 løb jeg allerede tør for batteri. Det tog tre minutter at skifte her første gang. Jeg mærkede stedet med WP002. Distancen var 34,4km. Heldigvis fortsatte loggen og odometret uden at være resat. GPS'en burde kunne køre i 28 timer uden batteriskift, så jeg måtte se at få købt nogle bedre batterier.
Kl. 18:20:25 (4h20m) blev marathon passeret. Øj, det kostede åbenbart en del kræfter at løbe med babyjogger.
Kl. 18:30 - 43,6km - WP003 - Ølstykke. Ølstykke var et møjsted for cyklister. Jeg skulle have ramt hovedvej 211, men inden jeg nåede H211 blev jeg gennet ind på den slags cykelstier, som ikke følger hovedvejene. Ghettostier plejer jeg at kalde dem. De er et rent helvede, for man aner aldrig hvilken retning man bliver ledt hen ad. Det kom også til at gælde for Møjstykke. Jeg løb forkert to gange, men jeg løb på en tank og fik købt nogle batterier, der forhåbentligt ville holde længe.
Vejen til Frederikssund gik det meste af vejen ad en ghettosti, som førte mig ind til centrum af Frederikssund. Der ville jeg slet ikke have været inde, men der var ingen cykelsti eller ordentligt plads til babyjoggere på H211. Undervejs sprang en snor, der holdt et net under babyjoggersædet. Nettet var fyldt med 2l's og 1½l's dunke. Nå, men det blev det eneste uheld med babyjoggeren og jeg fandt et nyt sted at binde snoren på. Dette fix fungede nogenlunde og gav ingen yderligere problemer.
Kl. 19:51 - 54,3km - WP004 - Frederikssund.
Kl. 21:40 - 66,7km - WP006 - Batteriskift nr. 2. Denne gang fik jeg skiftet til de forhåbentligt gode batterier.

Syrede ben:
Ved ca. 70km var benene allerede syret til. Jeg kom ned og gå. Jeg havde på dette tidspunkt holdt pauser i ca. 36 minutter brugt til batteriskift, købe ind, reparation og fylde vand op. Se stop 1 - 8 på motionbased.
Jeg håbede at der ligesom i 24run ville gå måske max 7 timer inden benene blev løbbare igen.
Kl. 22:40 - 72,2km - WP007 - Frederiksværk. Nu var det blevet helt mørkt. Jeg gik uden lys med en kasket med en god stor skærm. Denne var meget anvendelig, når der kom modkørende biler. Så kunne man skygge for lyskeglen og undgå at blive blændet.
Natten var startet. Hvordan skulle det blive muligt at holde sig vågen i 3 døgn? Mit koffeindrik bestod af 3 icecoffee og 3 red bull. Jeg tænkte at red bull kunne forskyde søvnen med et døgn og måske 2 døgn. Så første nat ville jeg se om jeg kunne klare uden red bull. Næste nat skulle så klares med 1 red bull og sidste nat med 2 red bull.
Denne aften fik jeg bare en ½l icecoffee. Det gik også fint.
Kl. 01:31 - 85,3km - WP008 - Helsinge.
Kl. 04:36:58: 100km (14h36m). Nu havde jeg snart gået i 7 timer og håbede på snart at komme i løb.
Icecoffeen var dog ikke nok til at holde søvnen borte, så kl. 7:20 ved 110,5km tog jeg et powernap på en bænk på 13 minutter.
Kl. 08:21 - 115,9km - WP009 - Helsingør. Jeg havde nu holdt pauser i endnu ca. 36 minutter. Stop 9 - 15. Denne gang var det kun til hvile.

Sovende fødder:
Nu tog løbet endnu en drejning. Det begyndte at snurre i kødet under fødderne. Det havde jeg kun prøvet en gang før (i mit første 24h). Det føles som kødet er blevet banket med en kødhammer og trænger gevaldigt hvile og frisk blodomløb. Jeg holdt 27 pauser ind til Rådhuspladsen. I pauserne hvilede jeg fødderne og masserede dem. 2 Powernaps blev det også til. Ca. 2 timer og 13 minutters pause (stop 16 - 42). Medvindsmarathon blev løbet på ca. 12 timer. Wow.
Farten faldt fra gang med 5km/t til langsom gang, der inklusiv pauser bare gav mig 10 km på 3 timer.
Kl. 19:40 skiftede jeg batterier igen. Denne gang havde de holdt ca. 22 timer. Det var helt OK. Vigtigt var det at de holdt gennem natten, så man lod mærke til at batterierne var brugte, mens det var lyst.
Kl. 21:19 - 161,6km - WP011 - Rådhuspladsen. Da jeg var tæt på Kbh centrum blev jeg enormt Shavarma sulten og næsten henne ved Rådhuspladsen fandt jeg endelig en biks, der solgte dem. Himmelsk.
Det føltes lidt som om at jeg næsten var hjemme her midt i Kbh, for jeg var lige flyttet fra Hvidovre. Og til Ringsted pendler jeg hver dag, så det føles ikke som de ca. 70 km, det er.
Men min fart på 80km om dagen, så ville jeg være hjemme efter 21 timer. Det ville ca. blive til kl. 18 lørdag jeg ville være hjemme. Jeg havde efterhånden opgivet at benene ville komme i løb igen. Og Sjælland rundt kunne jeg også glemme alt om.
På dette tidspunkt opgav jeg også at være afsted i 3 døgn. Der ville alligevel ikke blive nogen distance at prale med. Nu ville jeg bare hjem. Det er ikke videre sjovt, når man snegler sig afsted. På vej ned langs Strandvejen nord for Kbh, var der millioner af cykelryttere, der havde tour de France fart på. Jeg havde sådan en lyst til at løbe, men kunne bare nøjes med at kigge på.

Den sidste restitution:
Anden nat var ved at begynde og jeg var på vej mod Køge. Jeg kvalte den første Red Bull. Det hjalp ikke nok. Der skulle powernappes. I Valby forsøgte jeg kl. 23;23 at få lukket øjnene og sætte et æggeur til nedtælling. Det blev dog ikke til et ordentligt hvil. Der var for meget by omkring. Næste forsøg blev kl. 02:29 i Brøndby Strand. Her gik det fint. Med 2 store  powernaps havde jeg siden Rådhuspladsen holdt 13 pauser på ca. 134 minutter.
Nu var det blevet morgen. Benene føltes uændrede indtil kl. ca. 08, hvor jeg kunne mærke at syren efterhånden var forsvundet, men der var stadig snurren i den højre fod. Der var to knuder, som jeg ikke kunne massere bort, trods utallige forsøg og hvil.
Klokken 09:10 ved 197 km kunne jeg igen gå normalt med 5-6 km/t. Da klokken nærmede sig 10 blev højre fod mere og mere løbbar. Jeg tænkte at på det sidste stykke fra Køge til Ringsted (25km) skulle der løbes. På den sidste strækning til Køge havde jeg dog alligevel holdt 13 pauser på ca. 61 minutter.

Løb igen:
Kl. 10:02 - 200,8km - WP012 - Køge. Jeg kom i løb igen. Jeg tænkte at jeg hellere måtte være varsom med benene denne gang, hvis de skulle holde sig løbende. Det var med tanke på hvis jeg skulle fortsætte i dagevis i løb. Kunne jeg så løbe på en måde, så benene ville holde? Planen blev:
- Op ad bakke skulle jeg gå og skubbe vognen.
- Lige ud skulle jeg give vognen et skub, så den kunne trille et lille stykke foran, hvorved jeg ville undgå at skulle have en akavet foroverbøjet løbestil.
- Ned ad bakke skulle jeg have en strop bundet i håndtaget af vognen, så jeg ligeledes som ligeud kunne løbe med ret ryg.
Det virkede fortrintligt. Eneste minus var at der var temmelig mange bakker og dermed langsom gang opad.
Dette var et problem jeg gerne ville være hjemme kl. 14, præcis 2 døgn efter afgang. Da jeg havde omkring 5km hjem tænkte jeg: "Hovsa - jeg når det ikke engang i løb." Men jeg forsøgte. Jeg kom da helt op i 13 km/t på de sidste meter ingen kl. 14:00, hvor jeg stoppede uret og satte WP013 ved 225,4km. Da var der bare 1½ km hjem.

Hjemme igen:
Halv success. Jeg var blevet multidagesløber og fik testet lidt mere om søvn.

Men der blev brugt alt for meget tid på pauser. Jeg var oppe på ca. 7 timers pause. Alt det, der skyldtes trætte ben, (på nær powernaps) burde barberes bort. Derudover var der indkøbs- og navigeringspauser, som man ikke behøver i et rigtigt 48h.
Det var tydeligt at de mange pauser kom, da fødderne begyndte at snurre/sove. Det var måske en koncekvens at lang tids gang, som vist gav hård hud over det meste af foden. Tilsyneladende opstår det ikke så ofte når man er i løb.
Jeg var sluppet igennem uden nye skader. Den skade på overfoden fra 24run, var der stadig, men den var hverken værre eller bedre og generede ikke. Jo, så var der også lige de sovende tæer, som stadig kan mærkes lidt her efter et par uger.

Jeg var mæt af løb. Ikke så jeg ikke kunne døje mere, men mæt på den måde at man ikke skal spise for meget.

Som af de seneste 24h løb ser det ud til at lektionen med syre er den samme: Der skal vist intervaltræning til at flytte syregrænsen tilbage til hvor den har været.
Jeg fik lært at løbe multidages med babyjogger til sidst. Det så da ud til at virke, men de sidste 25 km var ikke meget test.
Det så dog ud til at være lysende klart at fjende nr. 1 i et multidagesløb er syren (da den kan tage så lang tid om at forsvinde). Ergo skal alle sejl sættes på at undgå den og det må gerne være på bedste Jan Andersen stil med bakkegang og intervalgang. Det kunne meget vel også være fordi at det kun var 3 uger forinden at jeg sidst løb 24h, at syren kom så tidligt, så friske ben må være et absolut krav til multidages.
Kunne være meget interessant at se hvad Jan kan præstere i et multidages.
Jeg har tænkt på om man eventuelt kunne supplere løb og gang med gadedregehop. Jeg har netop drømt om at kunne skøjte igennem et multidages. Måske kan gadedrengehop karaktiseres som en mellemting mellem skøjte og løb. Intervalgang vil vel stadig være nødvendigt.

Mad fik jeg heller ikke testet ordentligt, for det var i løb det skulle testes. Det virkede nu som et hit at have agurker, æg og avokado og andet sundt mad med. Jeg tror jeg havde for lidt juice med.
Til en nat så det ud til at være nok med 2 1½l dunke og muligvis en extra, hvis man var i løb og havde brug for mere. Det var interessant, for drikke vejede mest og man skulle gerne skubbe på mindst muligt.

Jeg blev ikke klog på hvad der var smartest med søvn. Skulle man måske helt undgå Red Bull i et multidagesløb? På anden nat fungede det fint med lidt længere powernaps. Efter første nat var jeg temmelig kvæstet efter bare den IceCoffee. Øjnene forsøgte at lukke sig hele formiddagen. Måske ville det have været smart med en enkelt Red Bull første aften. Måske skulle jeg have haft et længere powernap første nat også.

Hvad nu?
Der bliver vist ikke mere ultra for mig i år. Sulten mangler nu. Jeg vil også gerne have noget interval her i andet halvår.

Sjovt nok ringede Caroline Aistrup tirsdag aften efter løbet. Hun var på vej fra Kbh til Odense i løb. Hun havde en cykeltaxi med til bagagen. Selvfølgelig fik hun selvskab. Det blev dog kun fra Ringsted til Sorø. Sjovt sammentræf at hun også havde fundet på at tage på langtur på denne måde. Måske er det ved at være en dille.

Så er jeg hjemme igen.
Løbet blev meget lærerrigt (med andre ord - jeg nåede ikke mit mål ).

Jeg skriver en beretning asap.

I får lige den korte:
Som i mine andre løb i år blev mine ben syret til alt-alt for tidligt. Denne gang allerede ved 70k. Nå men så skulle jeg jo bare gå indtil benene blev løb-bare igen. Dette tog den enorme tid af 36 timer, så det blev næsten ikke til noget løb. På dag to, da jeg havde opgivet at få nogen alvorlig distance ud af dette løb, bestemte jeg mig til at jeg bare ville tage hjem, så jeg kunne tage revance en anden gang. På dag tre, da benene var blevet løb-bare, havde jeg mentalt indstillet mig på at bare komme hjem og ikke fortsætte til der var gået 72 timer.
Jeg stoppede uret efter 48 timer. Jeg var bare nået 225 km og var 1½ km fra mit hjem.
Men nu var jeg multidagesløber og en del erfaringer rigere med en debut der gerne skulle blive en smal sag at sætte PR fra næste gang .

Løbet er uploadet til:
http://trail.motionbased.com/trail/invitation/accept.mb?senderPk.pkValue=3405&unitSystemPkValue=1&episodePk.pkValue=1065498

Tryk på Map Player for at afspille løbet eller tryk på Dashboard og derefter Google Earth, hvis i har den installeret. Det er sejt at kunne flyve turen rundt.

Så ser det ud til at jeg endelig bliver multidagesløber.
Min kone og børn er sendt på ferie, så nu er det min tur.

Jeg skal ud og hente en Garmin GPS 60 idag. Den kan optage 10.000 punkter. Man kan vælge om man vil gemme pr. afstand eller pr. tid eller auto. Hvis jeg vælger 50m pr. punkt kan jeg gemme 500 km. Det skulle lige række. Min rute er nok 480 km.
GPS 60 kan være tændt i 28 timer på 2 AA batterier.

Ruten er:
- Ringsted
- Frederiksværk af vejnr. 14/6/211
- Helsingør 205
- Vordingborg 152/151/209/265/151
- Skælskør 22/265
- Kalundborg 259/22
- Vig 23/255/21
- Ringsted 21/57/215

Jeg skal være tilbage ca. søndag middag, så jeg har ca. 3 dage. Hvis ikke jeg kan klare det inden for tiden, korter jeg noget af ruten af.
Jeg skal selvfølgelig nok lægge løbet på nettet, når jeg er færdig.

Jeg gruer allerede for at skulle kæmpe mig gennem søvntrangen. Jeg vil se om jeg kan løbe nogenlunde nonstop kun afbrudt af små powernaps. Jeg har hverken telt eller sovepose med, men dog et liggeunderlag. Så kommer jeg forhåbentligt ikke til at ligge for længe.

Tingene transporteres på en billig babyjogger. Håber den holder.
Håber også på at min lille fodskade fra 24run ikke bliver et problem.

Hvis nogen af jeg har lyst til at løbe med kan jeg nås på 2857 2180
Jeg håber på at være i
- Ringsted afgang torsdag eftermiddag
- Køge fredag middag
- Slagelse lørdag middag
Dette er vist i bedste fald.

Nike 24h run, Holte d. 24-25/6-2006

Efter jeg fik motivationen tilbage efter Bornholm 1½ måned tidligere havde jeg håbet på at komme til at løbe Stige og dette løb.

Ruten:
Man kunne godt se på højdeprofilen på løbet at det var rimeligt kuperet, men det var svært at gætte sig til hvor kuperet ruten var.
Lad mig sige det sådan: Ruten tilfredsstillede de værste anelser om at være bakket. Jeg vil tro at man kalder banen for en rute til crossløb. Jeg har dog ikke deltaget i et sådant og kender derfor ikke kravene for at kalde den det. Det meste af ruten var stigning eller fald. Enten meget eller lidt. KG Nyström fortalte at hans løb i Trollhättan var helt flad sammenlignet med dette. Han talte 20 bakker. Jeg vil skyde på at den styggeste var 30m høj og havde en 30% stigning. http://www.24run.dk/2006/pics/Nike24RUN2006/dsc_1387.jpg

Ultratræf og forberedelse:
Nå, men selv om det var en kuperet rute, så afholdt det ikke to andre rutinerede ultraløbere fra at stille op: Jan Andersen (5) og Michael Larsen (12) http://www.racebase.dk/24run/DSC04287.jpg.
Michael har bl.a. løbet to 6 dages løb, så jeg var spændt på hvad han kunne præstere i et "kort" 24h. Jan havde løbet 9 24h og vundet en stor del af dem, så han var klart favorit. Jeg havde løbet mod ham i Brno i 2004 og så havde han løbet lidt med mig i Viborg 2004, hvor han selv kun var supporter/hepper. Der havde han hjulpet mig delvist igennem et anfald af manglende motivation. Ugen før løbet ringede jeg til ham og foreslog at han kunne overnatte hos mig og så kunne vi følges ind til løbet. Han slog til og jeg glædede mig som et lille barn, for det er ikke for tit at man er samlet til et ultra træf.
Det var hyggeligt. Vi kiggede på hvem de andre solo deltagere var. Jeg ville som sædvanligt lægge hårdt ud, så jeg skulle lokke debutanterne til at starte hurtigt . Jan ville også som sædvanligt løbe gennem løbet med løbe/gå strategien.
Det virkede lidt som om vi var begyndt at nærme os hinanden. Han ville holde kortere pauser - hvis ruten ellers var flad - men på denne kuperede rute var han nærmest tvunget til at holde dem hver gang der var en bakke. Jeg ville ikke løbe hurtigere end at jeg mente at der var overskud til hele døgnet. Og dette var egentligt ikke anderledes end på Bornholm.
Men denne gang havde jeg alt mit flydende føde. Og jeg havde en ny løbestil. Måske ville det gøre en forskel?
Alt det flydende føde blendede jeg med vand mens Jan var på besøg. Jeg var ved at blive lidt stresset til sidst, for der skulle også være tid nok til søvn.
Det jeg fik fortæret undervejs i løbet var ½l dunke:
- 1 bernaise sovs
- 1 hollandaise sovs
- 1 minestrone
- 2 abrikosgrød
- 2 sveskegrød
- 1 brocoli suppe
- 1 asparges
- 1 vandmelon
- 1 grøn pesto
- 2 ice coffee
- 4 coca cola
- 2 150 ml Shark (som Red Bull)
- diverse Vitargo energi drik og vand fra depotet
Disse ½ l's dunke havde jeg i et bælte under de første 20 timer. Det var perfekt at kunne putte noget i maven lige så snart der var plads og ikke først når man var i depot. Det kan varmt anbefales. Vægten betyder ingenting i forhold til det fradrag, det er at have for lidt energi eller være dehydreret..
Det, der var til overs efter løbet:
- 1 champignon
- 1 bernaise sovs
- 1 minestrone
- 1 brocoli suppe
- 1 vandmelon
- 1 rød pesto
Desuden havde jeg desværre glemt følgende hjemme i køleskabet:
- 2 koldskål
- 2 mozerella
- 1 tun salat
Derudover havde jeg nogle flydende morgenmadsprodukter som
- fed Youghurt
- milk shake
- budding
Nogle medbragte sugerør kunne spidde låget, men det kunne være lidt svært at suge op pga rørenes kvalitet.
Endelig var der lidt fast føde:
- bananer
- ritter sport
- flødeboller
- agurk
- makroner
Piller:
- salt
- protein
Jan fik fortalt lidt om sine løb mens jeg blandede. Der var specielt et løb, hvor han havde været 10 timer om at sætte en konkurrent, som han ikke så i den tid, da de hver især havde befundet sig i hver sin ende af ruten. Til sidst måtte konkurrenten ud at ofre.
Min kone biksede lidt mad sammen til os, som vi fik med en øl, som skulle sikre en sikker søvn. Det blev til 9 timers solid søvn. Helt perfekt.

Før start:
Vi var inde ved banen kl 9:30, hvis jeg husker korrekt. I hvert fald var der tid nok til det hele:
- Sætte bord og telt op http://www.racebase.dk/24run/DSC04349.jpg.
- Smøre vaceline mod sår og zinksalve mod sol på http://www.racebase.dk/24run/DSC04284.jpg
- Møde solo debutanterne og
- slappe af, meditere, strække ud eller hvordan man nu foretrækker at gøre sig klar.
Jeg havde lidt ondt af Peter Buhr (7). Han stødte til vores lejr og han måtte nøjes med arrangementes føde: 3 * måltid, energidrik, vand og kaffe. Jeg tror de fleste sololøbere spytter det meste af en aftensmad af pasta og kødsovs ud, hvis de skal fortære det i løb.

De første 100k (Kampen om de 100):
Det blev slet ikke nødvendigt at lokke nogle sololøbere til at løbe hurtigt. Thomas van Dijk (4) lå i spidsen langt hen i løbet. Han var åbenbart på jagt efter den præmie, der var udsat for at komme først til 100k. For at ruten kunne komme til at passe med passering af 100k ved tidstagningsmåtten var der lagt en omvej til den første runde, så første runde var 4,15 km og resten var 3,55 km. Desværre viser resultatlisten ikke de første 600m i den totale længde.
Jeg løb med Henrik Loose (3) i starten. Det var fint med en at følges med. Jeg fortalte at vi løb alt for hurtigt for et 24h løb og det var nu engang min stil. Alligevel stak han fra mig på et tidspunkt. Senere fik han et kortvarigt problem med sin achillesene. Det betød dog at jeg igen kom på 2. pladsen og at hans kone ikke smilte så meget. Hun tog det vist tungest.
Der var speakertårn - det var fedt - hvor man kunne høre hvilken plads man lå på. Men jeg husker ikke rigtig løbet som det egentligt foregik. Mens jeg løb spekulerede jeg på om jeg ville nå at hente Thomas inden de 100k. Det var ikke planen. Min plan var at holde en forholdsvis høj hastighed, som jeg mente jeg kunne køre langt på. Udgangshastigheden var 12 km/t.

Allerede efter 3 timer gik jeg dog meget ned i fart ca. 9½ km/t. Det skete fordi jeg havde været så nervøs for ikke at få proppet nok føde i maven. Jeg fik lagt en spærende hinde i form af en fed youghurt oven på alt hvad der ellers var i maven.
Det var dumt, for pludselig virkede det som om at fortæringen gik i stå. Jeg måtte stoppe med at æde og nøjes med vand de næste mange runder. Marathon passeredes i 3:43.

Hen af eftermiddagen eller er det blevet aften ser jeg endelig Thomas. Han er nede og gå og han fortæller at har været inde at få aftensmad og at han går for at fortære. Jeg fik førerpladsen og jeg når at få en runde mere på ham. Jeg tror i hvert fald at jeg kun er en omgang foran da han sætter farten op og overhaler mig. Jeg sætter så farten op igen da der er en ½ mar (6 runder) tibage til de 100, for nu har han jo foræret mig et forspring på en runde, tror jeg. I virkeligheden er jeg 3 runder foran og har ikke noget at frygte. Kl. er 19:41. Jeg tror at jeg skal løbe halvhurtigt for at holde på pladsen og jeg kan godt mærke at benene bliver lidt pressede og ophober syre. Farten er ca. 10½ km/t. Den holder jeg til de 100k, som passeredes i 9:45. Thomas ligger på en massagebænk. Han havde fået ondt i ryggen allerede da jeg startede mit forsvar 20 km tidligere. Nå, men selvom det havde været dumt at ræse de sidste 20k, så havde det da været sjovt. og så måtte jeg se hvad der så kunne gøres.

Den lange march (Kampen mod mig selv):
Jeg tænkte at jeg nok hellere måtte få lidt massage, for at få syren ud. Jeg fik 8 minutter på bænken og samtidigt fik arrangøren et interview. Det var sjovt, men jeg havde jo et ræs at gøre færdigt, så jeg måtte videre. Det var dumt at tage massage. At holde pause gav faktisk syren adgang til benene. Når jeg var i fart blev syren holdt tilbage. Men det var for sent. Efter anden omgang gik jeg i eget depot og forsøgte i 15 - 20 minutter at køle mine lår og lægge med gelekøle poser.
Det hjalp ikke en pind. Farten var nede på langsom jog, som er hurtig gang for andre: 7 km/t.
Jeg fik igen følgeskab af Henrik. Det var blevet mørkt kl.23. Han og jeg joggede uden lygter. Det var hyggeligt med skovens stilhed og mørke, som kun blev afbrudt at de forbipasserendes lygter.
4 runder gik på den måde. Kl. var nu omkring kl 01. Jeg var desperat og gik i mit depot. Begge fødder satte jeg i en spand vand og tog derefter et powernap på 15 minutter. Det virkede ikke. 15 minutter til. Heller ikke det hjalp.
Så var der ingen grund til at spilde tiden i teltet mere. Jeg ville gå det over. I min debut tog det 4 timer. Kl. var 2.

Farten var 4½ km/t. Jeg nåede i gåtiden at blive overhalet af Jan og Michael. Jan mente at jeg skulle bide smerten i mig og fortsætte lunte tempoet. Det virkede som en gentagelse af Bornholm og humøret var i kulkæderen.
Hvad havde jeg opnået?
Flydende føde var fint, men der skulle justeres på indholdet.
Min løbestil med strakte knæ, der skulle begrænse syren blev forstyrret at for hurtigt løb inden de 100k, så ingenting var bevist eller afvist.
Afsyring med køling, powernap eller massage virkede overhovede ikke.
Nå, men jeg havde ikke noget krav om at skulle løbe hele løbet denne gang. Løbe virkede for som en option kun hvis man var masokist, så jeg gik for at se hvornår jeg kunne løbe igen.

Den 2. luft (Kampen om sejren):
Ca. kl. 6:30 efter det for længst var blevet lyst (ca. kl.3:30) holdt benene op med at gøre ondt på det punkt på ruten hvor man tager et skridt op på boldbanerne. OK.
Jeg forberedte mig på et ræs ved at gå ind og få et nyt lag zink på og se hvordan stillingen nu var. Jeg fik også lige et plaster på en tå, som havde fået en lille vabel pga at det vaseline jeg havde smurt på tæerne var røget af ved midnatstid, da jeg satte fødderne i vand.
Mit trofaste væskebælte blev tilbageladt, for nu skullle der løbes konkurrence marathon.
Nu gjalt det om bare at få loaded energi ved depoterne og så ellers give den gas.
Jeg var knapt 5 runder bagefter Jan og mindre end en runde efter Michael.
Jeg satte gang i benene for at se hvilken fart de kunne holde. Efter en runde var jeg oppe på ca. 11½ km/t. Det var næsten samme hastighed som start farten. Jeg løb ikke længere med strakte knæ. Det gjorde ondt når den fik frihjul ned ad bakkerne og opad løb jeg også. Michael var hurtigt hentet og han kunne godt se at der ikke var noget at gøre ved det. Men der skal nok komme andre toner fra ham en anden god gang.
Jan var nede på 7½ km/t. Da jeg passerede ham første gang sagde jeg at han vist var for langt fremme for at jeg kunne hente ham. 2. gang jeg passerede ham sagde jeg at hvis han gik på andet end bakkerne, så ville han blive hentet. Det ville enten knække ham eller give ham flere kræfter. Han fik flere kræfter og det tog en evighed inden jeg nåede ham igen. Der var kun 2½ time tilbage og jeg var to runder efter. Jeg kunne godt se at jeg ikke kunne nå det. Det ville mindst tage 4 timer. Jeg havde jagtet i 3½ time og var så småt begyndt at blive lidt slidt. Så gik vi sammen og blev enige om at vi bare skulle gå tiden ud.

Der var ingen PR at hente for nogen af os og pladseringerne var bestemt nu.
Det var nu sjovt at få en tredie kamp og Jan havde helt sikkert også nydt det. Det er kedeligt bare at ligge i front og vente på at løbet slutter. Det slap han så tildels for.
Jan nåede 188,75 og jeg nåede 181,65 (inklusiv de første 600m).

Bagefter var Jan helt elendig. Hans chip havde siddet for stramt om benet. Det så ud som om han havde fået et alvorligt tilfælde af skinnebensbetændelse. Der var en gul plet på størrelse med en lillefingernegl og et stort område omkring var rødt. Det var sjovt at næsten løbe op med Jan, som på en god dag når 230k. Hvis vi havde løbet de sidste 2½ time have Jan kommet ca. op på 205k og hvis den havde været flad var han nået måske 220k.

Belædning:
Jeg havde to par nye sko med. Vitsen med nye sko var at der skulle være maximal støddæmpning. Inden løbet testede jeg skoene med en sko fra hvert par for at se hvilket par der var bedst. Det var en success. Det par jeg valgte havde jeg endda kun løbet 10 km i forinden!
Banen var en grussti på 90% og de sidste 10% var en cinderbane. Det sled næsten ikke på gummiet under skoene. Normalt skal jeg bare løbe en marathon før der er slidt et godt stykke af hælen.
Nyt var også at jeg i stedet for korte tights løb i shorts. Vitsen var at der så var bedre køling til benene. Det var også et godt valg.
Da det blev køligere tog jeg to langærmede t-shirts på.
Da det lysnede kom der mange myg, som havde let ved at tage for sig af retterne på folk, som mig, der bare var gående. Det blev fixet med et par windbreaker bukser, som kunne lynes så meget op i benene at jeg ikke behøvede at tage skoene af. Også et hit.
Da jeg var inde og smøre zink på igen omkring kl. 7 var det også blevet varmt nok til at pille "nattøjet" af igen.

Hvad nu?
Jeg havde ingen problemer med søvn, for jeg havde drukket 2 flasker Shark. Hvis ikke lige det stod på doping.dk at det ikke er doping, så ville jeg sværge på at det var. http://www.doping.dk/visArtikel.asp?artikelID=321.
Men vitaminberigede varer er endnu ikke lovlige i DK, så man må til DE for at hente dem.

Når søvnproblemet er fjernet er der kun syreproblemet tilbage.
Måske kan det bekæmpes med mere farttræning?
Måske men kosttilskud som ginseng eller andet?

Andre kostlærdomme denne gang er:
- Flydende kost er et hit.
- Kør bare på kulhydrater de sidste 6 timer. Jeg havde alt for lidt cola med. Det er en gudedrik i de lange løb.
- Mælkeprodukter som youghurt kan muligvis kun benyttes i de tidlige morgentimer.
- De første 12 timer skal der tilføres store mængder energi. Det kan sikkert ikke svare sig at bruge energifattige varer.
Suppler med vitaminer?

Dagene efter:
Mandag var farten 6½ km/t
Tirsdag: 7½ km/t
Torsdag: 11½ km/t
Tirsdag pådrog jeg mig en lille skade i en sene, der går på oversiden af foden, som nu er hævet. Underligt, når farten var så lav. Nå, det går over.
Nu bliver det så spændende hvornår det næste løb bliver .

Tak til Jan for godt selskab og god konkurrence.
Tak til Henrik for at du kom igen og kæmpede videre efter en kort søvn. I var flere debutanter, som kæmpede bravt og som det bliver spændende at følge.
Tak til stafetløberne, der gjorde at løbet ikke blev ensomt og sikke en fart i kunne skyde.
Tak til arrangørerne http://www.24run.dk/, der virkelig fik lavet et flot show ud af løbet. Især var det pragtfuldt med speakertårnet og informationen om hvor man lå i forhold til sine nærmeste konkurrenter og deres hastighed. Både jeg, Jan og Speakeren regnede på om jeg kunne hente Jan hver gang vi passerede tårnet. Det gjorde løbet sjovt og spændende. Der kan de andre arrangører sørme lære noget.

Resultater:
http://www.events4u.dk/results/event_387_holdstilling_klasse.php
http://www.events4u.dk/results/event_387_holdtider_kronologisk.php

http://results.events4u.dk/event_387_holdstilling_klasse.php

Klasse

Pos

Omgange

Diff. omgange

Samlet tid

Holdnavn

Distance [km]

Min/km

Solo Herre	1	53	-	23:28:12	Jan Michael Andersen	188.15	07.29
Solo Herre	2	51	2	23:28:22	Søren RaSor Raarup	181.05	07.47
Solo Herre	3	44	9	21:56:36	Michael Larsen	156.2	08.26
Solo Herre	4	41	12	23:47:13	Henrik Loose	145.55	09.48
Solo Herre	5	39	14	24:21:43	Kenneth Dall	138.45	10.19
Solo Herre	6	38	15	22:45:45	Simon Wejlemand - CIS runners	134.9	10.07
Solo Herre	7	38	15	24:13:19	Marc Pekilidi - SlowMo	134.9	10.34
Solo Herre	8	35	18	23:24:14	K-G Nyström - Vi Som Springer	124.25	11.18
Solo Herre	9	31	22	18:06:23	Peter Buhr - Sparta	110.05	09.52
Solo Herre	10	28	25	18:48:55	thomas Van Dijk	99.4	11.21
Solo Herre	11	17	36	10:03:30	Ulrik Søggard - Forlife.dk	60.35	10.00
Solo Herre	12	12	41	23:24:05	Carsten Lundby	42.6	32.58
Solo Herre	13	2	51	09:26:30	Phillip Hansen - HMTBK SRAM	7.1	79.47

http://results.events4u.dk/event_387_holdtider_kronologisk.php

Klasse

Holdnavn

Omgang

Omgangstid

Min/km

Starttid

Startnummer

Navn

Skift

Solo Herre	Søren RaSor Raarup	1	0:20:00	05.38	12:00:00	8	Søren RaSor Raarup	0:00:08
Solo Herre	Søren RaSor Raarup	2	0:17:43	04.59	12:20:08	8	Søren RaSor Raarup	0:00:08
Solo Herre	Søren RaSor Raarup	3	0:17:34	04.57	12:38:00	8	Søren RaSor Raarup	0:00:07
Solo Herre	Søren RaSor Raarup	4	0:17:12	04.51	12:55:41	8	Søren RaSor Raarup	0:00:07
Solo Herre	Søren RaSor Raarup	5	0:17:44	05.00	13:13:02	8	Søren RaSor Raarup	0:00:07
Solo Herre	Søren RaSor Raarup	6	0:17:56	05.03	13:30:54	8	Søren RaSor Raarup	0:00:07
Solo Herre	Søren RaSor Raarup	7	0:17:53	05.02	13:48:58	8	Søren RaSor Raarup	0:00:08
Solo Herre	Søren RaSor Raarup	8	0:18:40	05.15	14:06:59	8	Søren RaSor Raarup	0:00:09
Solo Herre	Søren RaSor Raarup	9	0:19:14	05.25	14:25:49	8	Søren RaSor Raarup	0:00:08
Solo Herre	Søren RaSor Raarup	10	0:20:57	05.54	14:45:13	8	Søren RaSor Raarup	0:00:09
Solo Herre	Søren RaSor Raarup	11	0:20:57	05.54	15:06:20	8	Søren RaSor Raarup	0:00:09
Solo Herre	Søren RaSor Raarup	12	0:22:04	06.13	15:27:26	8	Søren RaSor Raarup	0:00:09
Solo Herre	Søren RaSor Raarup	13	0:21:58	06.11	15:49:39	8	Søren RaSor Raarup	0:00:11
Solo Herre	Søren RaSor Raarup	14	0:21:57	06.11	16:11:49	8	Søren RaSor Raarup	0:00:11
Solo Herre	Søren RaSor Raarup	15	0:22:29	06.20	16:33:59	8	Søren RaSor Raarup	0:00:11
Solo Herre	Søren RaSor Raarup	16	0:27:44	07.49	16:56:40	8	Søren RaSor Raarup	0:00:09
Solo Herre	Søren RaSor Raarup	17	0:23:49	06.43	17:24:34	8	Søren RaSor Raarup	0:00:11
Solo Herre	Søren RaSor Raarup	18	0:21:40	06.06	17:48:35	8	Søren RaSor Raarup	0:00:12
Solo Herre	Søren RaSor Raarup	19	0:22:17	06.17	18:10:28	8	Søren RaSor Raarup	0:00:09
Solo Herre	Søren RaSor Raarup	20	0:22:59	06.28	18:32:55	8	Søren RaSor Raarup	0:00:07
Solo Herre	Søren RaSor Raarup	21	0:22:46	06.25	18:56:01	8	Søren RaSor Raarup	0:00:12
Solo Herre	Søren RaSor Raarup	22	0:22:10	06.15	19:18:59	8	Søren RaSor Raarup	0:00:11
Solo Herre	Søren RaSor Raarup	23	0:20:19	05.43	19:41:21	8	Søren RaSor Raarup	0:00:10
Solo Herre	Søren RaSor Raarup	24	0:20:35	05.48	20:01:51	8	Søren RaSor Raarup	0:00:11
Solo Herre	Søren RaSor Raarup	25	0:19:39	05.32	20:22:37	8	Søren RaSor Raarup	0:00:08
Solo Herre	Søren RaSor Raarup	26	0:20:13	05.42	20:42:25	8	Søren RaSor Raarup	0:00:08
Solo Herre	Søren RaSor Raarup	27	0:20:25	05.45	21:02:46	8	Søren RaSor Raarup	0:00:08
Solo Herre	Søren RaSor Raarup	28	0:22:01	06.12	21:23:20	8	Søren RaSor Raarup	0:08:22
Solo Herre	Søren RaSor Raarup	29	0:25:41	07.14	21:53:45	8	Søren RaSor Raarup	0:00:14
Solo Herre	Søren RaSor Raarup	30	0:46:17	13.02	22:19:41	8	Søren RaSor Raarup	0:00:11
Solo Herre	Søren RaSor Raarup	31	0:28:48	08.07	23:06:09	8	Søren RaSor Raarup	0:00:23
Solo Herre	Søren RaSor Raarup	32	0:30:48	08.41	23:35:21	8	Søren RaSor Raarup	0:00:16
Solo Herre	Søren RaSor Raarup	33	0:32:11	09.04	0:06:26	8	Søren RaSor Raarup	0:00:11
Solo Herre	Søren RaSor Raarup	34	1:20:49	22.46	0:38:49	8	Søren RaSor Raarup	0:00:17
Solo Herre	Søren RaSor Raarup	35	0:43:48	12.20	1:59:55	8	Søren RaSor Raarup	0:00:17
Solo Herre	Søren RaSor Raarup	36	0:46:41	13.09	2:44:01	8	Søren RaSor Raarup	0:00:29
Solo Herre	Søren RaSor Raarup	37	0:46:34	13.07	3:31:12	8	Søren RaSor Raarup	0:00:24
Solo Herre	Søren RaSor Raarup	38	0:49:38	13.59	4:18:11	8	Søren RaSor Raarup	0:00:29
Solo Herre	Søren RaSor Raarup	39	0:45:08	12.43	5:08:20	8	Søren RaSor Raarup	0:00:19
Solo Herre	Søren RaSor Raarup	40	0:45:04	12.42	5:53:47	8	Søren RaSor Raarup	0:12:34
Solo Herre	Søren RaSor Raarup	41	0:23:35	06.39	6:51:26	8	Søren RaSor Raarup	0:00:10
Solo Herre	Søren RaSor Raarup	42	0:19:37	05.32	7:15:12	8	Søren RaSor Raarup	0:00:08
Solo Herre	Søren RaSor Raarup	43	0:18:00	05.04	7:34:59	8	Søren RaSor Raarup	0:00:08
Solo Herre	Søren RaSor Raarup	44	0:18:02	05.05	7:53:07	8	Søren RaSor Raarup	0:00:07
Solo Herre	Søren RaSor Raarup	45	0:18:29	05.12	8:11:18	8	Søren RaSor Raarup	0:00:11
Solo Herre	Søren RaSor Raarup	46	0:19:34	05.31	8:29:58	8	Søren RaSor Raarup	0:00:08
Solo Herre	Søren RaSor Raarup	47	0:20:20	05.44	8:49:41	8	Søren RaSor Raarup	0:00:14
Solo Herre	Søren RaSor Raarup	48	0:20:48	05.52	9:10:16	8	Søren RaSor Raarup	0:00:11
Solo Herre	Søren RaSor Raarup	49	0:20:16	05.43	9:31:15	8	Søren RaSor Raarup	0:00:09
Solo Herre	Søren RaSor Raarup	50	0:40:37	11.26	9:51:41	8	Søren RaSor Raarup	0:01:03
Solo Herre	Søren RaSor Raarup	51	0:54:49	15.26	10:33:21	8	Søren RaSor Raarup

Stige 100k d. 27/5-2006

Det var mit første løb i Stige.
Hjemmefra synes jeg at der manglede et depot ved 3km, så jag lagde 3 ½l coca cola'er ud der (hvoraf den sidste stadig ligger der ).
Men jeg var dybt imponeret over den gode opmærkning af løbet, som var lavet med pletter af kalk med en afstand af måkle 5 m. Hvor mange pletter er det ikke på 10 km? Imponerende.
Der var chip tidstagning, så man straks efter man var kommet i mål fik et diplom med detaljerede tider, mellemtider, hastigheder for samtlige runder, så man straks kunne se hvad man skal have forbedret. Rigtig flot .
Ruten næsten helt flad, så det kunne ikke være bedre. Der er dog en stræning på ca. 2km med meget groft grus, hvor jeg selv på et enkelt stridt var tæt på at vrikke om, men det er da til at leve med.
Der er også en del sving og passering af veje hvor man af og til tvinges op og ned af kantsten. Det er dog næsten muligt at beholde rytmen, så det var OK. Jeg vil gerne give et 10 tal for ruten.
Jeg vil tro at Ole's vindertid på 7:44 er den hurtigste sat på dansk jord og taler jo for sig selv (om rutens kvalitet).
Vi var kanon heldige med vejret. Der var skyfrit ved start og der kom hurtigt skyer, men både regn og blæst slap vi for. Ole og Kjetil løb i singlet og jeg havde 2 t-shirts på (jeg er lidt kulskær og kom da også til at fryse lidt). Lange tigts var det i hvert fald ikke nødvendigt med.
Udvalget i depoterne var sparsomt, men da jeg skulle teste mit eget udvalg vil jeg ikke kommentere det yderligere.
Overnatning var gratis på skolen og man kunne købe aftensmad, morgenmad og aftensmad efterløbet. Det er super service, når man er til ultraløb . Hjælpere var der masser af, så der var altid hjælp at hente.

Nu synes i nok at følgende lyder som en dårlig undskyldning for ikke at vinde eller at sætte PR. Det er det dog ikke.
Min motivation for at løbe var teste opladning af energi lige fra starten i løbet men jævn blanding af alt muligt mærkeligt, som jeg ville kunne bruge i et 24timers løb. Det var også interessant at se om det ville gøre nogen forskel på om der kom syre i benene.
Men da det trods alt "kun" var et 100k løb, ville jeg dog heller ikke løbe alt for langsomt. Nu skal i ikke se dette som en opskrift på at løbe 100k, for det har jeg allerede gjort nogenlunde hurtigt og den op skrift består bl.a. i udelukkende at ladde med kulhydrater.
Endvidere var jeg ikke i superform, så aftenen før spåede jeg Ole eller Kjetil som mulige kandidater til at sætte en banerekord på under 8 timer.
Jeg fortalte Ole om Helge Hafsås, der i sin 100k debut løb gennem marathon i sin sædvanlige marathon tid på 2:35 og endte med en tid på under 7 timer. Jeg håbede at det ville overbevise ham om at han var nødt til at løbe stærkt fra starten for at få en god tid. Sidste år havde han både løbet langsomt og også ramt muren. Og om det ville!
Han og Kjetil startede med at løbe den første runde sammen. Jeg holdt lidt afstand indtil benene langsomt blev varmere og efter 1. runde var jeg nået op til dem. Jeg fortalte Kjetil at han bare hunne hold min fart, for jeg havde hente dem ind. Jeg og Kjetil fortsatte sammen. Vi tabte lidt afstand til Ole fordi vi af og til holdt tissepauser og ved hoveddepotet tog vi os også tid til at få loaded. Resten af løbet var jeg ret sikker på at Ole ville løbe kold, da det ikke så ud til at han fik nok indenbords.
Det var et nyt experiment for mig at holde pauser ved depotet. Jag lavde mig på ryggen med benene op ad en taltstang ved hvert eneste hoveddepotstop (på nær det sidste). Vitsen var selvfølgelig at se om det var muligt at helt at undgå syre i benene. Imens drak jeg nogle slurke - måske 20 - 30 cl - af alt det jeg havde med.
Til morgenmad havde jeg fået en Nestle Iskaffe, som er noget puldver, der blandes med mælk. Der var masser af sukker i. Ganske givet godt til et 24h. Derudover en budding og en youghurt med 7½% fedt. Jeg ville helt undgå madvarer, der skulle tygges.
Ved depotet fik jeg:
- 10km Fed krydret Tomatsovs,
- 20km mozarella ost,
- 30km flåede tomater,
Ovenstående havede jeg blandet med en del vand og blendet, så det var lige til at drikke.
- 40km budding, banban
- kan ikke lige huske de næste
Ved 40k var jeg gået sukkerkold, så da jeg kom ud til mit 3km depot fik jeg drukket den første ½ liter cola. Ved 50km havde Kjetil slået et hul på næsten 5 minutter til mig. Han var åbenbart gået på jagt efter Ole, som han selv havde et 5 minutters hul op til ved 40 km. Ole havde pænt ventet på os de første 20 km, hvorefter han havde sat farten op. Jeg troede han knækkede på det men det gjorde han ikke.
Til gengæld knækkede Kjetil på at jagte Ole. Han syrede helt til og fik krampe mellem 50 og 60 km. På det tidspunkt havde jeg fået ladet sukker og holdte nu en fin 100 hastighed på 11½ km/t. Ved 60m var Kjetil kun 1 minut foran mig og han fortsatte sikket følgende runde for at se om jeg også var knækket, men det var jeg ikke og så stoppede han med at pine sig selv. Det var kedeligt at det skulle gå sådan. Det var ikke mere en 3 uger tidligere at det var mig selv der var i hans situation. Dengang kravlede jeg i et mussehul, som jeg aldrig havde lyst til at forlade.
Det var også en skam for Kjetil var i bedre form end jeg.
Denne her diæt med at drikke andet end kun kulhydreter så ud til at være en succes - ikke hastighedsmæssigt, men set ud fra at jeg kunne proppe ret meget i maven uden at den lavede andre problemer end at den føltes godt proppet - uden at der var noget, der skvulpede eller hoppede op og ned.
Opskiften er da følgende: Det hele skal kunne drikkes. Der skal være forskellige smagsvarianter. Noget skal være fedt, andet sødt, noget skal der være masser af vitaminer i, noget salt, noget med proteiner - måske blendet æg? Noget skal være tykt, noget skal være tyndt. Maven skal nok fortælle hvad den har lyst til.
Når nu denne test var OK tænkte jeg at jeg kunne prøve at hente Ole. Jeg vidste ikke hvor langt foran han var, men jeg vidste at han ikke havde passeret mig endnu.
Min plan blev at jeg ved 73km skulle drikke min anden Cola og spise en banan, så jag kunne få energi nok til at løbe hurtigt på de sidste to runder. Som sagt så gjort.
Jeg havde haft nogle lårbindselastikker på, som sad nede på knæene og en del af lægmusklerne. De var en del af et experiment, hvir jeg skulle have lagt nolge kølende gelposer ind over lårsmuskelen. Det var dog et mislykket experiment, som kun resulterede i at jeg også fik syre i lægmusklerene allerede fra 30 km af. Der var også lidt syre i lårerne. Det lykkedes dog at løbe pænt til på runde 9, hvor jeg havde brugt runde 8 til at ladde op i. Men så var benene også godt brugte. Jeg fik en af hjælperne på cykel til at pace mig gennem runde 10. Ved depotet fik jeg tiden at vide. Jeg kunne sætte PR, hvis jeg løb sidste runde på 40 minutter. Det sagde jeg til paceren. Jeg skal igennem på 40 minutter . Jeg kunne åbenbart ikke tænke klart. Jeg kom igennem på 56 minutter og de sidste 2 runder hvor jeg forsøgte at løbe hurtigt satte Ole mig med yderligere 5 minutter .
Jeg var mere end 8 km efter ham, men det var nu sjovt at forsøge at jagte til sidst, så løbet ikke alene var et experiment. Og det er længe siden jeg har haft så tilsyrede ben dagen efter.
Det var nu godt at det lykkedes for Ole. Han trængte til success på 100k. Derudover bliver det en kanon motivation for at Per Nilsson også kan komme ned på den tid. Jeg tror på at han kommer der ned i år. Han kan sikkert godt "risikere" at komme ned nær de 7:30, hvorefter han og Mattias Kappel vil kappes. Det er spændende med tre 100k løbere i den tunge klasse.
Og så er det rart for Stige, der kan prale med sådan en god banrekord.

Som Lars-uffe fortalte var der også en kamp om 3-4-5 pladsen. Den må han dog selv fortælle. I mål ærgrede han sig dog over at han ikke vidste at det var 3. pladsen, de kæmpede om.

I andre, der har kæmpet om andre pladser hører jeg også gerne beretninger fra. De er da ikke mindre interessante.

Kampen mellem Tina og Karen hører vist også til blandt de rigtig meget interessante. Karen har helt sikkert håbet på at Tina ville gå ned, når nu det kun var 3 uger siden hun løb 24h. Men i 100k er de oppe imod 3 superkvinder, så der bliver det godt nok hårdt for dem, hvis de vil være med.
Jeg har endelig fået læst Karens bog "Ud til grænsen". Inden da havde hun fået max antal stjerner for hende VM. Efter at have læst bogen fik hun lige en håndfuld stjerner mere. Hvis du kan lide ultra så læs hendes bog. Hun er godt nok sej.

Tak til arrangører, hjælpere, deltagere og heppere. Det var en skøn oplevelse og rart at gense vor norske naboer.
Resultater:
http://results.championchip.dk/live1a/front/index.php?e=308&t=www&l=dk
http://results.championchip.dk/live1a/front/person.php?e=308&t=www&l=dk&Pid=131

http://results.championchip.dk/live1a/front/index.php?e=308&t=www&l=dk

Plac.	Start Nr.	Navn	Klub/Hold/Land	Brutto tid	Diff.
1	120	Ole Karlsen		7:44:50
2	131	Søren Raarup		8:24:49	0:39:59
3	129	Per Gunnar Alfheim		8:51:54	1:07:04
4	119	Lars Uffe Hansen		8:54:38	1:09:48
5	122	Rune Akselsen		8:57:46	1:12:56
6	121	Rolf Sloth		9:07:28	1:22:38
7	111	Ole Thuesen Andersen		9:37:33	1:52:43
8	128	Tina Kristiansen		9:42:45	1:57:55
9	110	Gunnlaugur Julusson		10:09:45	2:24:55
10	102	Andreas Hyltoft		10:09:57	2:25:07
11	133	Karen Marie Brøgger		10:12:29	2:27:39
12	118	Henrik Fosdal		10:26:40	2:41:50
13	108	Tommy Kjærvang		10:40:17	2:55:27
14	127	Rene V. Hansen		10:42:04	2:57:14
15	126	Bo Holbæk		10:52:49	3:07:59
16	123	Thorsten Themm		11:06:17	3:21:27
17	104	Tonny Larsen		11:32:59	3:48:09
18	106	Jan Henriksen		11:32:59	3:48:09
19	115	Ib Østerskov		11:46:26	4:01:36
20	112	Theis Jeppesen		12:32:10	4:47:20
21	109	Casper Filsø		12:36:51	4:52:01
22	116	Henrik Julian		12:48:03	5:03:13
23	113	Gustaf Mellerup		13:28:05	5:43:15

http://results.championchip.dk/live1a/front/person.php?e=308&t=www&l=dk&Pid=131

Gennemsnitstider-/hastigheder

---

Punkt Tid km/t min/km Split km/t min/km 10 km 0:44:19 13.54 4:26 0:44:19 13.54 4:26 20 km 1:28:03 13.63 4:24 0:43:45 13.72 4:22 30 km 2:12:09 13.62 4:24 0:44:06 13.61 4:25 40 km 2:59:08 13.40 4:29 0:47:00 12.77 4:42 50 km 3:50:37 13.01 4:37 0:51:29 11.66 5:09 60 km 4:42:08 12.76 4:42 0:51:31 11.65 5:09 70 km 5:36:35 12.48 4:48 0:54:28 11.02 5:27 80 km 6:36:06 12.12 4:57 0:59:32 10.08 5:57 90 km 7:28:09 12.05 4:59 0:52:03 11.53 5:12 100 km 8:24:49 11.89 5:03 0:56:41 10.59 5:40

Placeringer

---

Punkt Tid Ald.gr. Køn O/A Split Ald.gr. Køn O/A 10 km 0:44:19 2 2 0:44:19 2 2 20 km 1:28:03 2 2 0:43:45 2 2 30 km 2:12:09 2 2 0:44:06 3 3 40 km 2:59:08 3 3 0:47:00 3 3 50 km 3:50:37 3 3 0:51:29 5 5 60 km 4:42:08 3 3 0:51:31 3 3 70 km 5:36:35 2 2 0:54:28 4 4 80 km 6:36:06 2 2 0:59:32 7 7 90 km 7:28:09 2 2 0:52:03 2 2 100 km 8:24:49 2 2 0:56:41 4 4

 

 

Bornholm 24h 6-7/5-2006

I et havlt år havde jeg ønsket at løbe dette løb. Men jeg havde lidt af hælspore siden Trollhättan 2005, så jeg turde ikke at melde mig til før nolge få uger forinden. Jeg kunne da stadig føle hælsporen en anelse, men det kom ikke til at genere hverken under eller efter løbet.

I det forløbne år havde jeg funderet over de skader jeg havde pådraget mig. Jeg tror hælsporen var et resultat af at have trænet tåløb. Jeg har ikke trænet tåløb ca. siden august 2005. Jeg har dog tænkt mig at tage det op igen når jeg senere hen gerne vil træne fart igen. Skaden var en overbelastningsskade, så hvis fødderne havde været trænet mere skånsomt, ville det sikkert i stedet have givet gode resultater.
Akillesenen og knæene var overbelastet alene pga de to tætte ultraløb (2005) uden nogen form for strækøvelse eller restitutionsløb imellem er mit gæt. Resultatet var at på andet ultraløb skulle der arbejdes med muskler, som havde trukket sig sammen til ikke at være egnede til løb. Begge disse skader var dog borte efter få dage eller uger.
I januar 2006 fik jeg bekræftet at man ikke bare kan holde helt løbefri. Fra den ene dag til den anden holdt jeg 2 uger totalt løbefri. Som belønning startede jeg igen med løb ved at lægge ud med at løbe en hel marathon. Allerede ude ved 25km begyndte jeg at gå og jeg måtte gå de sidste 20 km hjem. Jeg passerede marathon i tiden 5:40 og var hjemme efter 46 km i tiden 6:19. Og det var gået på ½l saft. Hold kæft hvor var jeg tørstig efter den tur. Da jeg begyndte at gå var benene ikke rigtig syret til. I stedet var de ligesom smertende at træthed og træghed. I hvert fald var det en vedvarende smerte, der bare bad om hvile. Det var samme symptom, som jeg havde oplevet i Trollhättan.
Lektion: Hold aldrig helt løbefri - Dine muskler kryber ved det.

Jeg afsluttede også et sulteexperiment. Det varede fra december 2004 til ultimo oktober 2005. Diæten gik ud på kun at spise middagsmad og ikke andet mad. Til gengæld åd jeg så som en tærskel. Jeg måtte kun drikke vand om aftenen. Faktisk lykkedes det mig kun at holde diæten til og med februar. Da målte jeg også den laveste vægt (58,7 kg efter løb om morgenen) og den laveste puls (34 bpm). Før jeg startede var tallene 63kg/36bpm.
I marts/april kom Køb af familiens første hus i vejen og tallene blev 67kg/42bpm. Jeg kunne slet ikke koncentrere mig om ikke at spise, så i stedet åd jeg meget mere. Resten af året forblev pulsen på de 42 bpm. Jeg fik kæmpet mig ned på 63kg i maj/juni 2005 og satte PR på marathon og 100k. Af og til forsøgte jeg at følge sultekuren og til sidst opgav jeg. Da havde jeg et par måneder (nov/dec 2005), hvor vægten røg helt op på 69 kg men den er i 2006 gledet tilbage til udgangpunktet 63/64kg og jeg har ikke længere en extrem lyst til at æde.
Lektion: En diæt skal kun holdes med henblik på et midlertidigt vægttab og forvent en vægtforøgelse efter afslutning.

I november 2005 var jeg så dum at give blod. Pulsen røg op over 60 bpm og i foråret 2006 var den stadig oppe på 55 bpm. Jeg var meget nervøs for om jeg kunne løbe langt med sådan en høj puls. Jeg kunne ganske sikkert ikke løbe hurtigt. Men i ugerne op til BH24h (uge 1 skete der noget interessant: Jeg øgede min ugentlige træningsmængde fra 110k til over 200k. Det pågik i uge 16 og 17. Om fredagen i uge 16 var pulsen faldet til 44bpm. Om tirsdagen i uge 17 var pulsen nede på 40bpm. Endelig om onsdagen i uge 18 var den nede på 37bpm. Wow. Jeg måtte være tilbage i en god form! Nu kunne intet gå galt, tænkte jeg.
Lektion: Kraftig forøgelse af træningsmængde kan bringe dig i form på kort tid.

Den sidste uge op til løbet fik jeg løbet som i en almindelig uge: 12km/dag til og med fredag.

Hvile og transport til og fra Bornholm fik jeg til at gå op i en højere enhed. Ved at tage natfærgen fra Køge kunne jeg sove på skibet. Det var endda muligt at blive på skibet en hel time efter det havde lagt til - ialt 7 timer. Og i kahyt gav det en god søvn. Hjemturen var bestilt med afgang kl. 14:20, så det der blev også plads til 6 timers søvn inden man skulle køre bil - perfekt - så man ikke ville falde i søvn i bilen. 

Udgangspunktet for min plan denne gang var mit løb i Brno i 2004. Jeg havde løbet stærkt i de første 12 timer (mar: 3:15, 100k: 8:40, 12h: 133k). Herefter var jeg gået sukkerkold, hvilket blev reddet af en time på øjet i 18. time. Jeg kunne da løbe et par timer igen, men så var den gal med energien igen. De siste 4 timer var jeg rådvild og tom for energi og de sidste 2 timer var benene også syret til og da valgte jeg at gå, da jeg var tilfreds nok med mit resultat.

Ud fra det var min plan at klare energiproblemet ved at optage noget mere føde undervejs - specielt kaffe, så morgenen ikke ville blive så hård. Syren skulle bare bekæmpes ved at lægge langsommere ud og ved at bare fortsætte så meget i løb som muligt. 2 timer med syre i benene var vel til at overse.
Kort fortalt var planen at se om det var muligt at løbe samtlige 24 timer uden stop/søvn og uden gang.
Jeg tænkte at hvis søvn og gang blev skippet, så ville en ny PR også være i hus.

Før løbet kunne jeg ikke se at noget kunne gå galt. Det burde være så let som at klø sig i nakken at køre igennem uden stop, mente jeg.
Vejret var perfekt for mig. Vejrudsigten sagde 15 grader dag og 5 grader nat. Jeg tænkte at hvis jeg løb med lange tights, så var jeg fri for at bakse med det om aftenen.

Jeg lagde ud i et tempo højere end de andre, men det var alligevel meget lavere end i Brno. Marathon blev passeret i ca. 3:45. Vi var en flok på Caroline, Alex,jeg og Åke - og måske nogle flere. Det var sjovt, tænkte jeg. Normalt ville det vist kun være Alex, der ville følge med i mere end 11 km/t. Det endte også med at alle, der var med i det felt, gik det dårligt (eller i hvert fald ikke optimalt). Det skiftede lidt med hvem der tog føringen de første timer. Hen imod aften var jeg forrest igen. Efter 6 timer havde jeg ca. 65k hjemme og 100k blev passeret i ca. 9:45 - en hel time senere end i Brno og mere end en ½ time senere end Lars Christoffersens 240k løb. Efter 12h var der ca. 118k hjemme.
Jeg løb med vilje uden ur for ikke at blive stresset. Tiderne har jeg først set på nettet bagefter. Jeg løb efter hvad der føltes nemt og det føltes også nemt de første 10 timer, men så begyndte det at blive sværere. Det gik hurtigt ned ad bakke. Benene begyndte at føles overophedede og jeg tænkte at et strømpeskift var på sin plads, da midnat var passeret. Det kunne måske også give tid til at benene kunne køle lidt af. Efter min plan var det OK med sådan et ophold uden at det skulle tælle med som at jeg ikke havde løbet hele vejen. Men jeg havde smurt begge fødder ind i vaseline, som støvet fra skovbunden havde klæbet sig til. Derfor tog det sin tid at få skidtet af, nyt vaseline på og komme videre. Det tog mere end en ½ time! Kjell kom og tog 1. pladsen, men det fandt jeg først ud af meget senere. Det havde heller ikke betydet noge, for mit mål var at kunne løbe hele vejen. En time senere var kl. ca. 02 og benene føltes vældigt overophedede. Nu brugte jeg 10 minutter på at lægge benene op i vejret op ad et træ og derefter strække benene. Først knæene op mod maven og derefter foden op til numsen.
Jeg kunne pludselig løbe igen, men samtidig kunne jeg mærke syren skylle fra en åben hane ned i benene igen. Nu var der i hvert fald ingen tvivl om at det var syre i benene, der var problemet. Jeg fik kun løbet 500 m hvorefter benene var tilbage i samme elendige tilstand som før. Mit løbe tempo var helt nede på under 6 km/t og hvert eneste skridt var en kamp, hvor jeg måtte bide tænderne samme og knytte hænderne for ikke at stoppe og gå. Det føltes tæt på som om at mine ben var en motor, der var kogt over. Jeg tænkte at jeg kun havde regnet med at løbe i denne tilstand i nogle få timer, men der var næsten 14 timer tilbage. Hvordan skulle jeg dog kunne holde det ud? Jeg vidste dog af erfaring at syren kan fjernes enten ved at gå i nogle timer eller ved en powernap. Men som sagt var formålet med dette løb at prøve at løbe det hele. Hvis jeg tog søvn eller gang med i løbet, så ville det bare være en gentagelse af noget, jeg havde prøvet.
Men det var for uoverskueligt at skulle fortsætte i så mange timer med løb på denne måde, så jeg startede med at gå kl. 03.
Jeg tænkte på alle dem, jeg havde sagt til at jeg ville hjælpe med at komme igennem syren og søvnen. Hvis jeg stoppede ville jeg svigte dem. Jeg tænkte på at jeg efter Trollhättan havde prædiket at det var bedre at gennemføre i gang end at udgå, fordi så ville sejrsfølelsen stadig være der.
På den anden side tænkte jeg på at jeg var stillet op til dette løb med to mål: Enten at kunne løbe det hele eller at kunne sætte PR. Kl. lidt i 4 stoppede jeg op for at se hvor langt jeg var nået, så jeg kunne se om jeg kunne sætte PR. I værste fald skulle jeg gå resten af løbet og så ville jeg nå minimum 180k. OK - Mit PR mål kunne jeg sikkert heller ikke nå, så jeg fandt ingen vits med at lege helt for de andres skyld. Jeg nåede kun 138k. Jeg skulle i stedet hjem og slikke mine sår (på sjælen) og prøve at regne ud hvad der egentligt gik galt.
Jeg afleverede min chip, sov en time, så starten af 6 timers løbet og gik ned til båden. Der var 7 timer til båden gik, så jeg kunne selvfølgelig ikke sove, da jeg gik om bord og havde en 6 timers tur i sigte. I køge var min bil uden kasko blevet stjålet, så det var en perfekt afslutning på et løb, der ikke gik godt .

Hvad var det så lige, som jeg kunne 1½ år tidligere, som jeg ikke kunne nu?
Jeg kunne ikke regne det ud og jeg havde ingen idé om hvor jeg skulle sætte ind for rette op på det dårlige løb. Det eneste jeg kunne komme på var at syregrænsen kunne flyttes ved at træne mere. Men det ville sikkert betyde at jeg skulle op på de 200km/uge i flere måneder i træk. Det kunne jeg slet ikke overse, så i stedet tænkte jeg på at stoppe helt med at løbe.
Og det gjorde jeg så - i 14 dage med få undtagelser. Det bragte pulsen tilbage til over 50bpm .

Jeg fik læst Karen's bog "Ud til grænsen" og i den foreslår hun at syre godt kan komme i marathon og længere hvis man ikke spiser nok. Jeg kunne ikke få det til at hænge sammen med min egen erfaring, men det måtte da komme an på en prøve.
Jeg var motiveret igen og jeg besluttede at tage revance i Holte til juni og bruge Stige 100k som testløb.
Inden Stige fik jeg talt med Karen, som mente at det kunne have været nedtrapningen fra de 200k, der var sat ind for sent. Fint. To forslag til forbedringer.
Læs i øvrigt Karen's bog. Hvis der er nogen, der er sej, så er det hende.

I Stige ville jeg teste at spise mere end jeg normalt plejede. Teste at kun spise flydende føde og teste føde, der dækkede meget forskelligt - surt, sødt, salt, tyndt , tykt, proteinrigt, fedt, kulhydratrigt, vitaminrigt. Dernæst ville jeg prøve at tømme benene for syre lige fra starten.

Mad testen gik fint. Jeg kunne spise meget, når jeg varierede mellem alt muligt. Og det var uden at noget skvulpede, raslede rundt eller kom op igen.
Syretesten gik skidt. Jeg havde endda taget løbefri dagen før.
En detaljeret bekrivelse af Stigeløbet er indsat andetsteds i dagbogen.

To dage efter Stige var jeg ude at løbe. Der faldt ti-øren. Jeg havde stadig meget syre i benene, så jeg lagde mærke til at hvis man ved nedslag lader benene være strakte og lander på hælen, så ændres smerten fra at være en smerte til at være et stød. Man har dermed undgået at stødet fra nedslaget forplanter sig andet end parallelt med musklen i overlåret.
For at løbe optimalt på denne måde skal der vist en hel del kapgangsstil overføres til løb.
Da jeg tænkte nærmere efter kom jeg i tanke om at jeg havde forsøgt på denne løbestil i Brno i 2004, hvor jeg først fik syre i benene efter 22 timer. Dengang var jeg bare ikke bevidst om at det var grunden til at det gik så godt.
Det vil vise sig om i Holte om løbestilen er svaret, jeg mangler.

Efter begge disse to forårsløb har jeg i øvrigt været helt skadefri.

Løbet på Bornholm var rigtig godt. Mad og servicen var i top. Der var kommet chip tidstagning. Skovbunden blev fejet før løbet, så der ikke var for store genstande i vejen. Der var et sving nede ved start, som så lidt skarpt ud, men det kunne man alligevel godt komme igennem uden at komme ud af rytme.
Top karakterer til dette løb fra mig.

Tak til Kim og SÅN.

Resultater:

http://www.ultimate.dk/Resultater/1_ultra/RepDistances.htm
http://www.ultimate.dk/Resultater/1_ultra/RepDistances1.htm
http://www.ultimate.dk/Resultater/1_ultra/Laps/RepAllLaps.htm
http://www.ultimate.dk/Resultater/1_ultra/Laps/RepAllLaps23.htm

http://tejnif-lob.dk/www/index.php/62448timer/resultaterultramarathonforside/res2006ultramarathon

 

Resultater 24 timer 2006 – Results 24 hour 2006 – Ergebnisse 24 stunden 2006
Pl	Navn	Klub	Nat	Totalt (km)
1	Titlestad, Kjell	OGF Motion	NOR	207,792
2	Päivinen, Ari	Endurance Ultra Running Team Finland	FIN	195,963
3	Larsen, Brian	Diba Karrebæksminde	DEN	183,863
4	Mortensen, Henrik	SAAN	DEN	179,462
5	Hoffensitz, Henrik	SAAN	DEN	174,701
6	Henriksen, Alex Carl Verner	Ecco Newline Team	DEN	170,711
7	Vang Hansen, Rene	NGIF	DEN	170,424
8	Holst, Hans	OGF Motion	DEN	161,970
9	Wenning, Jürgen	Lg Oberland	GER	157,040
10	Larsen, Thomas Holm	København	DEN	150,125
11	Nyström, K-G	Vi Som Springer	SWE	146,798
12	Petersen, Jesper Fink	København	DEN	145,954
13	Sørensen, Richard S.	Team Alslev	DEN	142,352
14	Raarup, Søren	RIMO	DEN	138,864
15	Marfelt, John	ØMKR	DEN	137,304
16	Madsen, Anders Munch	Ølstykke Am	DEN	135,705
17	Nielsen, Finn	OGF Motion	DEN	134,150
18	Fagereng, Aake	OSLO	NOR	134,130
19	Nurkka, Esa	Endurance Ultra Running Team Finland	FIN	124,662
20	Frost, Benny	Östansjö Sk	SWE	113,909
21	Hytjanstorp, Bjørn	Team Wave Goodbye	NOR	96,258
22	Brølling, Per	Aalborg Am	DEN	78,900
23	Wenning, Thomas	LAZ Rhede	GER	74,166
24	Bramstång, Mattias	Halmstad Garnision If	SWE	31,560
Pl	Navn	Klub	Nat	Totalt (km)
1	Aistrup, Caroline	Ecco Newline Team	DEN	181,734
2	Nielsen, Birgitte M.	SØAM	DEN	172,289
3	Kristiansen, Tina	NGIF	DEN	168,890
4	Holst, Sonja	OGF Motion	DEN	130,810
5	Jensen, Jette	SAAN	DEN	129,044
6	Hansen, Gurli	SAAN	DEN	129,044
7	Weber, Claudia	LAZ Rhede	GER	119,928
8	Paldan, Marit	VIKING	DEN	80,478