Efter at have prøvet 24h løb, er 100k løb ikke andet end en vigtig brik i opvarmningen til 24h løb. Og fordi mit 24h løb i Trollhättan mislykkedes totalt, så synes jeg lige jeg ville fortælle om et vellykket 100k løb:
Jeg havde sat min første PR i år til Cphs marathon 3 uger i forvejen på 2:46. Dette løb skal måske også lige have et par linier: Jeg lagde friskt ud og kørte med en gruppe, der havde for mål at komme ind på 2:38. Dette var for stærkt for mig og det vidste jeg selvfølgelig, men som sædvanlig kunne jeg godt tænke mig at hænge på så længe det nu føltes overkommeligt. Det gik indtil 17k (bakken ved fisketorvet). Jeg slap og prøvede at få puls og åndedræt til at starte på en frisk. Det lykkedes først ved 24k (Carlsberg bakken), hvor jeg skiftede fra tåløb til hælløb, hvilket frigav flere kræfter. Jeg følte mig dog ikke særlig hurtig. Benene havde under hele turen fæltes tunge og det var ren rutine, der drev dem frem. Ved 32k så jeg at tiden sagde 2:04 og jeg tænkte: "10k på 40min giver 2:44 = ny PR". Denne tanke gjorde det let at komme gennem de sidste 10k og jeg havde også ligget og samlet kræfter siden de 17k, så jeg gled ganske smertefrit gennem de sidste 10k. Det var lykkedes at komme igennem med en snitfart på 15,7km/t og en snitpuls på 168bpm.
Landsholdsdeltagerne skulle løbe VM i Japan, så de stillede ikke op. Kjetil havde jeg hørt skulle dukke op og løbe i mesterskaber, men det gjorde han ikke. Så var det spændende hvem der så kunne være konkurrenter. Ole Karlsen fra Holbæk havde jeg mødt til Socialmarathon 2004. Han havde vundet 5-tårn i 2:43 - wow. Og det var på trods at han til tider var nødt til at gå gennem værtshusene pga kø. Det skulle forhåbentligt blive spændende mellem ham og mig. Ole underholdte med spændende historier fra hans cykelrytter karriere i hans ungdom. Han var næsten oppe blandt de bedste, men det lod til at for at komme der, så krævede det næsten doping.
Derudover ville lokale Jan Skaaning være der, men ham nåede jeg ikke at snakke med før løbet. Han har også løbet 2:4X på marathon. Jeg fornemmede dog at jeg var favoritten til at vinde, da jeg var mest erfaren på de 100k.
Min taktik var som altid: Fart på lige fra starten. Jeg ville gerne løbe 10k på 42min som de sidste 10k havde været på marathon. Det ville være en fart på ca. 14,3km/t og det ville give en sluttid på ca. 7 timer. Det ville give en marathontid på ca. 2:57.
Vi satte igang kl. 6:00 sammen med marathonløberne. Jeg løb de første 10k sammen med Alex og Henrik, der løb mar. Alle de andre 100k løbere turde ikke følge trop. De holdt sig langt bagude. Min puls holdt jeg ganske konstant på 154bpm de første 50k. Det ville sikkert være OK med den puls, når jeg havde løbet mar med 168. Det blev til at pulsen var det bestemmende for mit løb. Hvis pulsen gik ned satte jeg farten en anelse op. Marathon blev rundet i 3:02. 50k blev rundet i 3:39 ligesom sidste år.
Jeg havde ikke lavet samme fejl som sidste år med at fylde mig med sondemad og ødelægge maven. I stedet havde jeg bare drukket vand og kun, hvis jeg var tørstig. Jeg begyndte at trænge til energitilskud, men mit cola depot var først efter første 7k runde ude ved 58k, så jeg måtte vente.
Ude på første 7k runde trængte jeg til at sætte åndedrættet ned. Som i tidligere mar var det også en fejl denne gang. Det gav sidestik, som straks satte tempoet ned. Så var der ikke andet at gøre end at kæmpe videre og håbe på at det ikke ville vare så længe. Omgangen efter var det væk, men jeg fik et nyt sidestik af at drikke for hurtigt. Nu var jeg jo endelig nået ud til min cola. Nå men det gik også over og så var det bare med at håbe på at jeg kunne presse noget energi ud af colaen og hvad der ellers var på depoeterne, så jeg kunne holde farten oppe. Jeg havde droppet pulsen som fartholder, da sidestikket kom og ødelagde det hele. Det var nu benene, der satte begrænsningen. Balancen var nu at passe på ikke at ødelægge maven og på den anden side at pøse energi på, så jeg ikke gik i stå. Sådan gik resten af løbet uden noget dramatik. Sluttiden blev 8:11:44 og dermed Dansk Mester 2005 
.
Endelig et nogenlunde hurtigt løbet 100k. Jeg havde godt nok regnet med at komme under 8 timer, når nu udgangsfarten lå til 7:15 (3:02 på marathon), men tæt på de 8 timer var også OK. Så kunne det sikkert kun gå godt i Trollhättan.
Snitfarten var 12,2km/t. Pulsen blev omkring de 140 fra 55k til 90k og de sidste 10k faldt den ned på 130. Snitpulsen har måske været 143bpm
Der var i hvert fald to fejl denne gang: Starte for sent med energiloading og sætte åndedrættet ned. Jeg skulle også have forsøgt at fokusere på puls efter sidestikkene.
Undervejs havde jeg overhalet Ole, da han var nede at gå. Jeg prøvede at overbevise ham om at det var mindre hårdt for benene at smålunte end at gå, for ved at gå bliver benene ofte stive. Jeg tror han fulgte rådet, for han fik da nogle OK omgangstider igen. Han endte ca. en time efter mig.
Jan så jeg aldrig og han udgik desværre med en skade. Han var den nærmeste konkurrent og var kun 22 minutter bagude ved 72k depotet.
Rekord mange udgik denne gang (9 ud af 22). Det var både småkoldt og småblæsende, men jeg vil tro at fordi jeg kunne holde mig i løb, så påvirkede det ikke mig.
Jeg fik et par vabler mellem 30k og 40k, men begge gange fik jeg stoppet hjemmeværnsbilen, som glædeligt uddelte plastre, så jeg uhindret kunne fortsætte. Mine sko var for små til ultra. Jeg ville også komme til at miste en tånegl.
Bravenet Blog 
Blog Community
Get a Free Blog
Manage your Blog
bravenet.com