Nike 24h run, Holte d. 24-25/6-2006

Efter jeg fik motivationen tilbage efter Bornholm 1½ måned tidligere havde jeg håbet på at komme til at løbe Stige og dette løb.

Ruten:
Man kunne godt se på højdeprofilen på løbet at det var rimeligt kuperet, men det var svært at gætte sig til hvor kuperet ruten var.
Lad mig sige det sådan: Ruten tilfredsstillede de værste anelser om at være bakket. Jeg vil tro at man kalder banen for en rute til crossløb. Jeg har dog ikke deltaget i et sådant og kender derfor ikke kravene for at kalde den det. Det meste af ruten var stigning eller fald. Enten meget eller lidt. KG Nyström fortalte at hans løb i Trollhättan var helt flad sammenlignet med dette. Han talte 20 bakker. Jeg vil skyde på at den styggeste var 30m høj og havde en 30% stigning. http://www.24run.dk/2006/pics/Nike24RUN2006/dsc_1387.jpg

Ultratræf og forberedelse:
Nå, men selv om det var en kuperet rute, så afholdt det ikke to andre rutinerede ultraløbere fra at stille op: Jan Andersen (5) og Michael Larsen (12) http://www.racebase.dk/24run/DSC04287.jpg.
Michael har bl.a. løbet to 6 dages løb, så jeg var spændt på hvad han kunne præstere i et "kort" 24h. Jan havde løbet 9 24h og vundet en stor del af dem, så han var klart favorit. Jeg havde løbet mod ham i Brno i 2004 og så havde han løbet lidt med mig i Viborg 2004, hvor han selv kun var supporter/hepper. Der havde han hjulpet mig delvist igennem et anfald af manglende motivation. Ugen før løbet ringede jeg til ham og foreslog at han kunne overnatte hos mig og så kunne vi følges ind til løbet. Han slog til og jeg glædede mig som et lille barn, for det er ikke for tit at man er samlet til et ultra træf.
Det var hyggeligt. Vi kiggede på hvem de andre solo deltagere var. Jeg ville som sædvanligt lægge hårdt ud, så jeg skulle lokke debutanterne til at starte hurtigt . Jan ville også som sædvanligt løbe gennem løbet med løbe/gå strategien.
Det virkede lidt som om vi var begyndt at nærme os hinanden. Han ville holde kortere pauser - hvis ruten ellers var flad - men på denne kuperede rute var han nærmest tvunget til at holde dem hver gang der var en bakke. Jeg ville ikke løbe hurtigere end at jeg mente at der var overskud til hele døgnet. Og dette var egentligt ikke anderledes end på Bornholm.
Men denne gang havde jeg alt mit flydende føde. Og jeg havde en ny løbestil. Måske ville det gøre en forskel?
Alt det flydende føde blendede jeg med vand mens Jan var på besøg. Jeg var ved at blive lidt stresset til sidst, for der skulle også være tid nok til søvn.
Det jeg fik fortæret undervejs i løbet var ½l dunke:
- 1 bernaise sovs
- 1 hollandaise sovs
- 1 minestrone
- 2 abrikosgrød
- 2 sveskegrød
- 1 brocoli suppe
- 1 asparges
- 1 vandmelon
- 1 grøn pesto
- 2 ice coffee
- 4 coca cola
- 2 150 ml Shark (som Red Bull)
- diverse Vitargo energi drik og vand fra depotet
Disse ½ l's dunke havde jeg i et bælte under de første 20 timer. Det var perfekt at kunne putte noget i maven lige så snart der var plads og ikke først når man var i depot. Det kan varmt anbefales. Vægten betyder ingenting i forhold til det fradrag, det er at have for lidt energi eller være dehydreret..
Det, der var til overs efter løbet:
- 1 champignon
- 1 bernaise sovs
- 1 minestrone
- 1 brocoli suppe
- 1 vandmelon
- 1 rød pesto
Desuden havde jeg desværre glemt følgende hjemme i køleskabet:
- 2 koldskål
- 2 mozerella
- 1 tun salat
Derudover havde jeg nogle flydende morgenmadsprodukter som
- fed Youghurt
- milk shake
- budding
Nogle medbragte sugerør kunne spidde låget, men det kunne være lidt svært at suge op pga rørenes kvalitet.
Endelig var der lidt fast føde:
- bananer
- ritter sport
- flødeboller
- agurk
- makroner
Piller:
- salt
- protein
Jan fik fortalt lidt om sine løb mens jeg blandede. Der var specielt et løb, hvor han havde været 10 timer om at sætte en konkurrent, som han ikke så i den tid, da de hver især havde befundet sig i hver sin ende af ruten. Til sidst måtte konkurrenten ud at ofre.
Min kone biksede lidt mad sammen til os, som vi fik med en øl, som skulle sikre en sikker søvn. Det blev til 9 timers solid søvn. Helt perfekt.

Før start:
Vi var inde ved banen kl 9:30, hvis jeg husker korrekt. I hvert fald var der tid nok til det hele:
- Sætte bord og telt op http://www.racebase.dk/24run/DSC04349.jpg.
- Smøre vaceline mod sår og zinksalve mod sol på http://www.racebase.dk/24run/DSC04284.jpg
- Møde solo debutanterne og
- slappe af, meditere, strække ud eller hvordan man nu foretrækker at gøre sig klar.
Jeg havde lidt ondt af Peter Buhr (7). Han stødte til vores lejr og han måtte nøjes med arrangementes føde: 3 * måltid, energidrik, vand og kaffe. Jeg tror de fleste sololøbere spytter det meste af en aftensmad af pasta og kødsovs ud, hvis de skal fortære det i løb.

De første 100k (Kampen om de 100):
Det blev slet ikke nødvendigt at lokke nogle sololøbere til at løbe hurtigt. Thomas van Dijk (4) lå i spidsen langt hen i løbet. Han var åbenbart på jagt efter den præmie, der var udsat for at komme først til 100k. For at ruten kunne komme til at passe med passering af 100k ved tidstagningsmåtten var der lagt en omvej til den første runde, så første runde var 4,15 km og resten var 3,55 km. Desværre viser resultatlisten ikke de første 600m i den totale længde.
Jeg løb med Henrik Loose (3) i starten. Det var fint med en at følges med. Jeg fortalte at vi løb alt for hurtigt for et 24h løb og det var nu engang min stil. Alligevel stak han fra mig på et tidspunkt. Senere fik han et kortvarigt problem med sin achillesene. Det betød dog at jeg igen kom på 2. pladsen og at hans kone ikke smilte så meget. Hun tog det vist tungest.
Der var speakertårn - det var fedt - hvor man kunne høre hvilken plads man lå på. Men jeg husker ikke rigtig løbet som det egentligt foregik. Mens jeg løb spekulerede jeg på om jeg ville nå at hente Thomas inden de 100k. Det var ikke planen. Min plan var at holde en forholdsvis høj hastighed, som jeg mente jeg kunne køre langt på. Udgangshastigheden var 12 km/t.

Allerede efter 3 timer gik jeg dog meget ned i fart ca. 9½ km/t. Det skete fordi jeg havde været så nervøs for ikke at få proppet nok føde i maven. Jeg fik lagt en spærende hinde i form af en fed youghurt oven på alt hvad der ellers var i maven.
Det var dumt, for pludselig virkede det som om at fortæringen gik i stå. Jeg måtte stoppe med at æde og nøjes med vand de næste mange runder. Marathon passeredes i 3:43.

Hen af eftermiddagen eller er det blevet aften ser jeg endelig Thomas. Han er nede og gå og han fortæller at har været inde at få aftensmad og at han går for at fortære. Jeg fik førerpladsen og jeg når at få en runde mere på ham. Jeg tror i hvert fald at jeg kun er en omgang foran da han sætter farten op og overhaler mig. Jeg sætter så farten op igen da der er en ½ mar (6 runder) tibage til de 100, for nu har han jo foræret mig et forspring på en runde, tror jeg. I virkeligheden er jeg 3 runder foran og har ikke noget at frygte. Kl. er 19:41. Jeg tror at jeg skal løbe halvhurtigt for at holde på pladsen og jeg kan godt mærke at benene bliver lidt pressede og ophober syre. Farten er ca. 10½ km/t. Den holder jeg til de 100k, som passeredes i 9:45. Thomas ligger på en massagebænk. Han havde fået ondt i ryggen allerede da jeg startede mit forsvar 20 km tidligere. Nå, men selvom det havde været dumt at ræse de sidste 20k, så havde det da været sjovt. og så måtte jeg se hvad der så kunne gøres.

Den lange march (Kampen mod mig selv):
Jeg tænkte at jeg nok hellere måtte få lidt massage, for at få syren ud. Jeg fik 8 minutter på bænken og samtidigt fik arrangøren et interview. Det var sjovt, men jeg havde jo et ræs at gøre færdigt, så jeg måtte videre. Det var dumt at tage massage. At holde pause gav faktisk syren adgang til benene. Når jeg var i fart blev syren holdt tilbage. Men det var for sent. Efter anden omgang gik jeg i eget depot og forsøgte i 15 - 20 minutter at køle mine lår og lægge med gelekøle poser.
Det hjalp ikke en pind. Farten var nede på langsom jog, som er hurtig gang for andre: 7 km/t.
Jeg fik igen følgeskab af Henrik. Det var blevet mørkt kl.23. Han og jeg joggede uden lygter. Det var hyggeligt med skovens stilhed og mørke, som kun blev afbrudt at de forbipasserendes lygter.
4 runder gik på den måde. Kl. var nu omkring kl 01. Jeg var desperat og gik i mit depot. Begge fødder satte jeg i en spand vand og tog derefter et powernap på 15 minutter. Det virkede ikke. 15 minutter til. Heller ikke det hjalp.
Så var der ingen grund til at spilde tiden i teltet mere. Jeg ville gå det over. I min debut tog det 4 timer. Kl. var 2.

Farten var 4½ km/t. Jeg nåede i gåtiden at blive overhalet af Jan og Michael. Jan mente at jeg skulle bide smerten i mig og fortsætte lunte tempoet. Det virkede som en gentagelse af Bornholm og humøret var i kulkæderen.
Hvad havde jeg opnået?
Flydende føde var fint, men der skulle justeres på indholdet.
Min løbestil med strakte knæ, der skulle begrænse syren blev forstyrret at for hurtigt løb inden de 100k, så ingenting var bevist eller afvist.
Afsyring med køling, powernap eller massage virkede overhovede ikke.
Nå, men jeg havde ikke noget krav om at skulle løbe hele løbet denne gang. Løbe virkede for som en option kun hvis man var masokist, så jeg gik for at se hvornår jeg kunne løbe igen.

Den 2. luft (Kampen om sejren):
Ca. kl. 6:30 efter det for længst var blevet lyst (ca. kl.3:30) holdt benene op med at gøre ondt på det punkt på ruten hvor man tager et skridt op på boldbanerne. OK.
Jeg forberedte mig på et ræs ved at gå ind og få et nyt lag zink på og se hvordan stillingen nu var. Jeg fik også lige et plaster på en tå, som havde fået en lille vabel pga at det vaseline jeg havde smurt på tæerne var røget af ved midnatstid, da jeg satte fødderne i vand.
Mit trofaste væskebælte blev tilbageladt, for nu skullle der løbes konkurrence marathon.
Nu gjalt det om bare at få loaded energi ved depoterne og så ellers give den gas.
Jeg var knapt 5 runder bagefter Jan og mindre end en runde efter Michael.
Jeg satte gang i benene for at se hvilken fart de kunne holde. Efter en runde var jeg oppe på ca. 11½ km/t. Det var næsten samme hastighed som start farten. Jeg løb ikke længere med strakte knæ. Det gjorde ondt når den fik frihjul ned ad bakkerne og opad løb jeg også. Michael var hurtigt hentet og han kunne godt se at der ikke var noget at gøre ved det. Men der skal nok komme andre toner fra ham en anden god gang.
Jan var nede på 7½ km/t. Da jeg passerede ham første gang sagde jeg at han vist var for langt fremme for at jeg kunne hente ham. 2. gang jeg passerede ham sagde jeg at hvis han gik på andet end bakkerne, så ville han blive hentet. Det ville enten knække ham eller give ham flere kræfter. Han fik flere kræfter og det tog en evighed inden jeg nåede ham igen. Der var kun 2½ time tilbage og jeg var to runder efter. Jeg kunne godt se at jeg ikke kunne nå det. Det ville mindst tage 4 timer. Jeg havde jagtet i 3½ time og var så småt begyndt at blive lidt slidt. Så gik vi sammen og blev enige om at vi bare skulle gå tiden ud.

Der var ingen PR at hente for nogen af os og pladseringerne var bestemt nu.
Det var nu sjovt at få en tredie kamp og Jan havde helt sikkert også nydt det. Det er kedeligt bare at ligge i front og vente på at løbet slutter. Det slap han så tildels for.
Jan nåede 188,75 og jeg nåede 181,65 (inklusiv de første 600m).

Bagefter var Jan helt elendig. Hans chip havde siddet for stramt om benet. Det så ud som om han havde fået et alvorligt tilfælde af skinnebensbetændelse. Der var en gul plet på størrelse med en lillefingernegl og et stort område omkring var rødt. Det var sjovt at næsten løbe op med Jan, som på en god dag når 230k. Hvis vi havde løbet de sidste 2½ time have Jan kommet ca. op på 205k og hvis den havde været flad var han nået måske 220k.

Belædning:
Jeg havde to par nye sko med. Vitsen med nye sko var at der skulle være maximal støddæmpning. Inden løbet testede jeg skoene med en sko fra hvert par for at se hvilket par der var bedst. Det var en success. Det par jeg valgte havde jeg endda kun løbet 10 km i forinden!
Banen var en grussti på 90% og de sidste 10% var en cinderbane. Det sled næsten ikke på gummiet under skoene. Normalt skal jeg bare løbe en marathon før der er slidt et godt stykke af hælen.
Nyt var også at jeg i stedet for korte tights løb i shorts. Vitsen var at der så var bedre køling til benene. Det var også et godt valg.
Da det blev køligere tog jeg to langærmede t-shirts på.
Da det lysnede kom der mange myg, som havde let ved at tage for sig af retterne på folk, som mig, der bare var gående. Det blev fixet med et par windbreaker bukser, som kunne lynes så meget op i benene at jeg ikke behøvede at tage skoene af. Også et hit.
Da jeg var inde og smøre zink på igen omkring kl. 7 var det også blevet varmt nok til at pille "nattøjet" af igen.

Hvad nu?
Jeg havde ingen problemer med søvn, for jeg havde drukket 2 flasker Shark. Hvis ikke lige det stod på doping.dk at det ikke er doping, så ville jeg sværge på at det var. http://www.doping.dk/visArtikel.asp?artikelID=321.
Men vitaminberigede varer er endnu ikke lovlige i DK, så man må til DE for at hente dem.

Når søvnproblemet er fjernet er der kun syreproblemet tilbage.
Måske kan det bekæmpes med mere farttræning?
Måske men kosttilskud som ginseng eller andet?

Andre kostlærdomme denne gang er:
- Flydende kost er et hit.
- Kør bare på kulhydrater de sidste 6 timer. Jeg havde alt for lidt cola med. Det er en gudedrik i de lange løb.
- Mælkeprodukter som youghurt kan muligvis kun benyttes i de tidlige morgentimer.
- De første 12 timer skal der tilføres store mængder energi. Det kan sikkert ikke svare sig at bruge energifattige varer.
Suppler med vitaminer?

Dagene efter:
Mandag var farten 6½ km/t
Tirsdag: 7½ km/t
Torsdag: 11½ km/t
Tirsdag pådrog jeg mig en lille skade i en sene, der går på oversiden af foden, som nu er hævet. Underligt, når farten var så lav. Nå, det går over.
Nu bliver det så spændende hvornår det næste løb bliver .

Tak til Jan for godt selskab og god konkurrence.
Tak til Henrik for at du kom igen og kæmpede videre efter en kort søvn. I var flere debutanter, som kæmpede bravt og som det bliver spændende at følge.
Tak til stafetløberne, der gjorde at løbet ikke blev ensomt og sikke en fart i kunne skyde.
Tak til arrangørerne http://www.24run.dk/, der virkelig fik lavet et flot show ud af løbet. Især var det pragtfuldt med speakertårnet og informationen om hvor man lå i forhold til sine nærmeste konkurrenter og deres hastighed. Både jeg, Jan og Speakeren regnede på om jeg kunne hente Jan hver gang vi passerede tårnet. Det gjorde løbet sjovt og spændende. Der kan de andre arrangører sørme lære noget.

Resultater:
http://www.events4u.dk/results/event_387_holdstilling_klasse.php
http://www.events4u.dk/results/event_387_holdtider_kronologisk.php