Powered by Bravenet Bravenet Blog

Tag Board

gezetaache sesentaysieteochentaytres guerrero: ese narco maestro de la americana universidad trnidad garrido vende droga en las costa en guerrero con la narco comunidad politecnica en acapulcowww.transparencia.ipn.mx/resolucionesComite/2006/resolucion1117100044906.pdf - Páginas similares

Please type in the four characters shown in the black box.

27-7-06

13:49

Beretning for 1. multidages - Nordsjælland rundt

Torsdag d. 13 til lørdag d. 15/7-2006

Jeg havde i nogle uger vidst at min kone og børn ville tage ca. 1 uge afsted på ferie, så jeg ville få chancen for at tage på en tour de Sjælland.

Jeg brugte dage på at finde ud af om jeg skulle købe en ny GPS, der kunne logge hele løbet eller om jeg bare skulle nøjes med det, der kunne være i min Forerunner 301'er. Det endte med at jeg løbte en ny Garmin GPS 60, der kunne logge 10.000 punkter og det kunne række til 500 km, hvis jeg konfigurerede apparatet til at logge for hver 50m. Den kostede kr. 2100,-.
GPS 60'eren kunne det, den skulle, men var svær at lære at kende. Jeg fik den kl. 11:30 tordag, hvor jeg drog afsted kl. 14, så det var om at få den lært ordentligt at kende hurtigt, så jeg ville få logget hele mit løb.
Der var tre funktioner, der virkede hver for sig, som burde have være bygget sammen for at være god til løb.
Der var et odometer, som med en rigtig god oversigtsskærm kunne fortælle hvor langt man var kommet, gennemsnitsfart, nuværende fart, tid, som man havde stået stille i og tid, man havde været igang i og diverse andre tal.
Der var en log som kunne logge op til 10.000 punkter og der var et stopur.
Odometret og loggen var igang så snart man tændte for dimsen. Dvs. for at starte dem på et vist tidspunkt skulle de resettes og de kunne ikke startes på samme tid som stopuret. Jeg brugte kun loggen og odometret.

Jeg brugte også dage på at finde ud af om jeg skulle have en cykeltrailer, som kunne bruges som babyjogger eller en decideret babyjogger til transport. I sidste øjeblik blev det til en babyjogger med 16" hjul købt i den blå for kr. 300,-. Der var ikke flere originale babyjoggere til en OK pris, så det var spændende om kopien ville holde. Det gjorde den heldigvis.

Jeg havde ikke tid til at blende alt det flydende føde, som jeg havde lavet sidst, men jeg havde noget andet godt med bl.a.:
- 14 kogte æg
- en bakke minitomater
- tre agurker
- tre avokadoer
- peanuts
- chips
- saltstænger
- milk shake
- budding
- Cola
- vand
- 3 koldskål
- 3 icecoffee
- 3 red bull

Af tøj havde jeg
- 3 tshirs
- 2 langærmede tshirts
- 1 regnjakke
- 1 par shorts
- 1 par vindbreaker bukser
- underbukser og strømper

Det korte løb:
Det var strålende solskinsvejr, da starten gik kl. 14:00 fra Ringsted. Jeg havde ikke fået øvet løb med babyjogger. Jeg gætter på at den uden oppakning vejede under 10 kg og med oppakning ca. 25 kg. Det, der vejede mest var alt drikkelsen.
Der hvor babyen kunne have siddet var der plads til en medium sportstaske. På kalechen over var der plads til en lille taske på hjul af den slags som er så populære i fly, som kan åbnes som et skab. Den var noget tung i det, men den var utrolig praktisk, for jeg kunne have den åbnet mens jeg løb og have direkte adgang til køkkenet og medicinskabet. Når den var lukket havde jeg et skrivebord, så jeg kunne tage notater undervejs, mens jeg løb. Tasken var surret fast til håndtaget af babyjoggerne med gaffatape og den lå helt stabilt under hele turen. På taskens håndtag sad GPS'en via en bælteclips med underdelen hvilende på håndtaget af joggeren, så jeg let kunne skifte side fra odometret til kompas. Det fungede helt perfekt.
Jeg løb enten ved siden af med en hånd på håndtaget eller bagved. I begge tilfælde blev det til en let foroverbøjet løbestil.

Kl. 16:41 var jeg nået centrum af Roskilde og 28,1km. Stedet blev afmærket med et waypoint (WP) nr. 001. Jeg begyndte allerede at blive lidt afkræftet.
Kl. 17:26 løb jeg allerede tør for batteri. Det tog tre minutter at skifte her første gang. Jeg mærkede stedet med WP002. Distancen var 34,4km. Heldigvis fortsatte loggen og odometret uden at være resat. GPS'en burde kunne køre i 28 timer uden batteriskift, så jeg måtte se at få købt nogle bedre batterier.
Kl. 18:20:25 (4h20m) blev marathon passeret. Øj, det kostede åbenbart en del kræfter at løbe med babyjogger.
Kl. 18:30 - 43,6km - WP003 - Ølstykke. Ølstykke var et møjsted for cyklister. Jeg skulle have ramt hovedvej 211, men inden jeg nåede H211 blev jeg gennet ind på den slags cykelstier, som ikke følger hovedvejene. Ghettostier plejer jeg at kalde dem. De er et rent helvede, for man aner aldrig hvilken retning man bliver ledt hen ad. Det kom også til at gælde for Møjstykke. Jeg løb forkert to gange, men jeg løb på en tank og fik købt nogle batterier, der forhåbentligt ville holde længe.
Vejen til Frederikssund gik det meste af vejen ad en ghettosti, som førte mig ind til centrum af Frederikssund. Der ville jeg slet ikke have været inde, men der var ingen cykelsti eller ordentligt plads til babyjoggere på H211. Undervejs sprang en snor, der holdt et net under babyjoggersædet. Nettet var fyldt med 2l's og 1½l's dunke. Nå, men det blev det eneste uheld med babyjoggeren og jeg fandt et nyt sted at binde snoren på. Dette fix fungede nogenlunde og gav ingen yderligere problemer.
Kl. 19:51 - 54,3km - WP004 - Frederikssund.
Kl. 21:40 - 66,7km - WP006 - Batteriskift nr. 2. Denne gang fik jeg skiftet til de forhåbentligt gode batterier.

Syrede ben:
Ved ca. 70km var benene allerede syret til. Jeg kom ned og gå. Jeg havde på dette tidspunkt holdt pauser i ca. 36 minutter brugt til batteriskift, købe ind, reparation og fylde vand op. Se stop 1 - 8 på motionbased.
Jeg håbede at der ligesom i 24run ville gå måske max 7 timer inden benene blev løbbare igen.
Kl. 22:40 - 72,2km - WP007 - Frederiksværk. Nu var det blevet helt mørkt. Jeg gik uden lys med en kasket med en god stor skærm. Denne var meget anvendelig, når der kom modkørende biler. Så kunne man skygge for lyskeglen og undgå at blive blændet.
Natten var startet. Hvordan skulle det blive muligt at holde sig vågen i 3 døgn? Mit koffeindrik bestod af 3 icecoffee og 3 red bull. Jeg tænkte at red bull kunne forskyde søvnen med et døgn og måske 2 døgn. Så første nat ville jeg se om jeg kunne klare uden red bull. Næste nat skulle så klares med 1 red bull og sidste nat med 2 red bull.
Denne aften fik jeg bare en ½l icecoffee. Det gik også fint.
Kl. 01:31 - 85,3km - WP008 - Helsinge.
Kl. 04:36:58: 100km (14h36m). Nu havde jeg snart gået i 7 timer og håbede på snart at komme i løb.
Icecoffeen var dog ikke nok til at holde søvnen borte, så kl. 7:20 ved 110,5km tog jeg et powernap på en bænk på 13 minutter.
Kl. 08:21 - 115,9km - WP009 - Helsingør. Jeg havde nu holdt pauser i endnu ca. 36 minutter. Stop 9 - 15. Denne gang var det kun til hvile.

Sovende fødder:
Nu tog løbet endnu en drejning. Det begyndte at snurre i kødet under fødderne. Det havde jeg kun prøvet en gang før (i mit første 24h). Det føles som kødet er blevet banket med en kødhammer og trænger gevaldigt hvile og frisk blodomløb. Jeg holdt 27 pauser ind til Rådhuspladsen. I pauserne hvilede jeg fødderne og masserede dem. 2 Powernaps blev det også til. Ca. 2 timer og 13 minutters pause (stop 16 - 42). Medvindsmarathon blev løbet på ca. 12 timer. Wow.
Farten faldt fra gang med 5km/t til langsom gang, der inklusiv pauser bare gav mig 10 km på 3 timer.
Kl. 19:40 skiftede jeg batterier igen. Denne gang havde de holdt ca. 22 timer. Det var helt OK. Vigtigt var det at de holdt gennem natten, så man lod mærke til at batterierne var brugte, mens det var lyst.
Kl. 21:19 - 161,6km - WP011 - Rådhuspladsen. Da jeg var tæt på Kbh centrum blev jeg enormt Shavarma sulten og næsten henne ved Rådhuspladsen fandt jeg endelig en biks, der solgte dem. Himmelsk.
Det føltes lidt som om at jeg næsten var hjemme her midt i Kbh, for jeg var lige flyttet fra Hvidovre. Og til Ringsted pendler jeg hver dag, så det føles ikke som de ca. 70 km, det er.
Men min fart på 80km om dagen, så ville jeg være hjemme efter 21 timer. Det ville ca. blive til kl. 18 lørdag jeg ville være hjemme. Jeg havde efterhånden opgivet at benene ville komme i løb igen. Og Sjælland rundt kunne jeg også glemme alt om.
På dette tidspunkt opgav jeg også at være afsted i 3 døgn. Der ville alligevel ikke blive nogen distance at prale med. Nu ville jeg bare hjem. Det er ikke videre sjovt, når man snegler sig afsted. På vej ned langs Strandvejen nord for Kbh, var der millioner af cykelryttere, der havde tour de France fart på. Jeg havde sådan en lyst til at løbe, men kunne bare nøjes med at kigge på.

Den sidste restitution:
Anden nat var ved at begynde og jeg var på vej mod Køge. Jeg kvalte den første Red Bull. Det hjalp ikke nok. Der skulle powernappes. I Valby forsøgte jeg kl. 23;23 at få lukket øjnene og sætte et æggeur til nedtælling. Det blev dog ikke til et ordentligt hvil. Der var for meget by omkring. Næste forsøg blev kl. 02:29 i Brøndby Strand. Her gik det fint. Med 2 store  powernaps havde jeg siden Rådhuspladsen holdt 13 pauser på ca. 134 minutter.
Nu var det blevet morgen. Benene føltes uændrede indtil kl. ca. 08, hvor jeg kunne mærke at syren efterhånden var forsvundet, men der var stadig snurren i den højre fod. Der var to knuder, som jeg ikke kunne massere bort, trods utallige forsøg og hvil.
Klokken 09:10 ved 197 km kunne jeg igen gå normalt med 5-6 km/t. Da klokken nærmede sig 10 blev højre fod mere og mere løbbar. Jeg tænkte at på det sidste stykke fra Køge til Ringsted (25km) skulle der løbes. På den sidste strækning til Køge havde jeg dog alligevel holdt 13 pauser på ca. 61 minutter.

Løb igen:
Kl. 10:02 - 200,8km - WP012 - Køge. Jeg kom i løb igen. Jeg tænkte at jeg hellere måtte være varsom med benene denne gang, hvis de skulle holde sig løbende. Det var med tanke på hvis jeg skulle fortsætte i dagevis i løb. Kunne jeg så løbe på en måde, så benene ville holde? Planen blev:
- Op ad bakke skulle jeg gå og skubbe vognen.
- Lige ud skulle jeg give vognen et skub, så den kunne trille et lille stykke foran, hvorved jeg ville undgå at skulle have en akavet foroverbøjet løbestil.
- Ned ad bakke skulle jeg have en strop bundet i håndtaget af vognen, så jeg ligeledes som ligeud kunne løbe med ret ryg.
Det virkede fortrintligt. Eneste minus var at der var temmelig mange bakker og dermed langsom gang opad.
Dette var et problem jeg gerne ville være hjemme kl. 14, præcis 2 døgn efter afgang. Da jeg havde omkring 5km hjem tænkte jeg: "Hovsa - jeg når det ikke engang i løb." Men jeg forsøgte. Jeg kom da helt op i 13 km/t på de sidste meter ingen kl. 14:00, hvor jeg stoppede uret og satte WP013 ved 225,4km. Da var der bare 1½ km hjem.

Hjemme igen:
Halv success. Jeg var blevet multidagesløber og fik testet lidt mere om søvn.

Men der blev brugt alt for meget tid på pauser. Jeg var oppe på ca. 7 timers pause. Alt det, der skyldtes trætte ben, (på nær powernaps) burde barberes bort. Derudover var der indkøbs- og navigeringspauser, som man ikke behøver i et rigtigt 48h.
Det var tydeligt at de mange pauser kom, da fødderne begyndte at snurre/sove. Det var måske en koncekvens at lang tids gang, som vist gav hård hud over det meste af foden. Tilsyneladende opstår det ikke så ofte når man er i løb.
Jeg var sluppet igennem uden nye skader. Den skade på overfoden fra 24run, var der stadig, men den var hverken værre eller bedre og generede ikke. Jo, så var der også lige de sovende tæer, som stadig kan mærkes lidt her efter et par uger.

Jeg var mæt af løb. Ikke så jeg ikke kunne døje mere, men mæt på den måde at man ikke skal spise for meget.

Som af de seneste 24h løb ser det ud til at lektionen med syre er den samme: Der skal vist intervaltræning til at flytte syregrænsen tilbage til hvor den har været.
Jeg fik lært at løbe multidages med babyjogger til sidst. Det så da ud til at virke, men de sidste 25 km var ikke meget test.
Det så dog ud til at være lysende klart at fjende nr. 1 i et multidagesløb er syren (da den kan tage så lang tid om at forsvinde). Ergo skal alle sejl sættes på at undgå den og det må gerne være på bedste Jan Andersen stil med bakkegang og intervalgang. Det kunne meget vel også være fordi at det kun var 3 uger forinden at jeg sidst løb 24h, at syren kom så tidligt, så friske ben må være et absolut krav til multidages.
Kunne være meget interessant at se hvad Jan kan præstere i et multidages.
Jeg har tænkt på om man eventuelt kunne supplere løb og gang med gadedregehop. Jeg har netop drømt om at kunne skøjte igennem et multidages. Måske kan gadedrengehop karaktiseres som en mellemting mellem skøjte og løb. Intervalgang vil vel stadig være nødvendigt.

Mad fik jeg heller ikke testet ordentligt, for det var i løb det skulle testes. Det virkede nu som et hit at have agurker, æg og avokado og andet sundt mad med. Jeg tror jeg havde for lidt juice med.
Til en nat så det ud til at være nok med 2 1½l dunke og muligvis en extra, hvis man var i løb og havde brug for mere. Det var interessant, for drikke vejede mest og man skulle gerne skubbe på mindst muligt.

Jeg blev ikke klog på hvad der var smartest med søvn. Skulle man måske helt undgå Red Bull i et multidagesløb? På anden nat fungede det fint med lidt længere powernaps. Efter første nat var jeg temmelig kvæstet efter bare den IceCoffee. Øjnene forsøgte at lukke sig hele formiddagen. Måske ville det have været smart med en enkelt Red Bull første aften. Måske skulle jeg have haft et længere powernap første nat også.

Hvad nu?
Der bliver vist ikke mere ultra for mig i år. Sulten mangler nu. Jeg vil også gerne have noget interval her i andet halvår.

Sjovt nok ringede Caroline Aistrup tirsdag aften efter løbet. Hun var på vej fra Kbh til Odense i løb. Hun havde en cykeltaxi med til bagagen. Selvfølgelig fik hun selvskab. Det blev dog kun fra Ringsted til Sorø. Sjovt sammentræf at hun også havde fundet på at tage på langtur på denne måde. Måske er det ved at være en dille.

2 Comment(s).

Posted by Bjørn Hytjanstorp:

Kult prosjekt Razor! Respekt!! :)
31-7-06 @ 13:00

Posted by Soren Raarup:

Tak, Bjørn.

En tur som vagabond kan varmt anbefales.

Det er specielt skønt at have hele vejen (verden) for sig selv om natten.

Tip: Bær en kasket som kan skærme for modkørende bilers skarpe lys.
01-8-06 @ 6:30

Post New Comment

 BraveJournal Member Non-Member
No Smilies More Smilies »
Please type the letters you see