En uge før løbet havde jeg på www.kondis.no/index.php?akt=ultra set hvem, der skulle med på 24h landsholdet for Danmark og jeg må sige at jeg blev provokeret over at se at Lars Christoffersen skulle med, for hvis jeg ikke havde stoppet mit løb mentalt ved 100k i Viborg, så var jeg nået 210k til 230k og det ville jeg gerne vise.
Det skulle dog vise sig at Lars havde meget mere i sig end de 205 han præsterede i Viborg. Han kæmpede sig faktisk frem til en 8. plads i VM med 239k, så nu har jeg fuld respekt for hans formåen. Stærkt gået, Lars.
Nå, men jeg tænkte at jeg måske kunne stille op i den åbne klasse. Det kunne godt lade sig gøre. Det kostede ikke mere end 50 Euro og for de penge var der fuld forplejning under løbet og aftensmad, morgenmad og middagsmad før og efter løbet, for ikke mindst at nævne gratis overnatning før og efter løbet i en gymnastiksal, der var nabo til banen.
Jeg fandt bus, der passede ganske fint (www.eurolines.dk). Afgang Kbh, men retur gik til Malmö, for at få den tidligste hjemtur. Dyr ville turen i hvert fald ikke blive. Det var mest i tid at turen var dyr, for den kostede 4 overnatninger.
Jeg ringede til Alex og fortalte at jeg også tog med og det viste sig at han havde en ekstra plads i bilen, så den nappede jeg. Så kunne vi lære hinanden bedre at kende og udveksle erfaringer. Det er jo fint, når man har en fælles hobby.

Banen var 1,359m lang. Ihvert fald stod der 135,9km, da jeg nåede den 100. runde.

Løbet startede kl. 10.
Jeg lagde ud i et friskt tempo, hvilket vil sige mere end 12km/t. På 2. time nåede jeg op på 15km/t. Jeg havde ikke styr på farten, men det føltes meget let at løbe og inden længe lå jeg i front af de 170 deltagere. Det kom noget bag på mig, da dette trods alt var verdenseliten, der var samlet. Nå men jeg lod mig ikke skræmme (af at jeg tilsyneladende løb for stærkt), men holdt mig til min plan. Jeg nåede den første marathon i omkring 3:15.

Planen var at løbe friskt så længe jeg kunne og så kæmpe mod energimangel og syre resten af vejen. Dette var for at teste hvad der ville have sket i Viborg 04, hvis jeg ikke havde stoppet min kamp for et godt resultat ved de 100k.
Jeg var sikker på at 210k til 230k var et udmærket gæt med denne strategi.

Ca. 60k - Skift til Fedtforbrænding:
I Viborg nåede min puls op over 170 af og til, men her lod jeg den ikke komme over 165. Og som ventet faldt min puls og min hastighed til omkring 10km/t, da fedtforbrændingen rigtigt begyndte at sætte ind ved omkring de 60k efter ca. 5 timer og her overtog Alex førstepladsen. Jeg tror han holdt den til omkring de 100k, så der var dansk dominans indtil det blev mørkt.
Jeg fik sat to PR undervejs. De 100k nåede jeg på ca. 8:34 og på 12 timer havde jeg løbet 133,2k. I denne periode vekslede min pladsereing op og ned mellem 7. og 11. pladsen.

15h - Fordøjelsesproblemer:
Næste begivenhed var efter knapt 15 timer. Jeg havde kæmpet med at optage føde lige så hurtigt, som energien blev brugt, men fordøjelsen kunne ikke rigtig følge med. Det virkede efterhånden som om at der ikke længere var noget føde tilbage på det store fælles tag selv bord, som kunne få maven til at lade være med at brokke sig. Jeg kom i tanke om mit eget medbragte. Jeg havde 1½l koldskål med. Jeg drak en ½l i nærmest en slurk og så tænkte jeg at jeg helere måtte hvile mig lidt for at det ikke bare skulle hoppe ud igen så snart jeg kom i løb igen. Så jeg tog et kvarters hvile. Maven kom i orden igen og jeg forsatte langsommere end før. Jeg var nu nede på omkring 14. - 15. pladsen, hvis jeg husker rigtigt.

7½h tilbage - Energien brugt op:
Efter et par timer var energien brugt op. Jeg var nødt til at gå, så det, der var kommet ind kunne nå at komme ud i lemmerne, så jeg igen kunne løbe. Efter en halv time = 2 runder kom jeg i tanke om mit første 24h løb, hvor jeg havde gået i 4 timer og fået morgenmad, før jeg igen kunne løbe. I mit andet 24h havde jeg spist i en ½ time og sovet en hel time, hvorefter jeg kunne løbe igen. Det lød til at det var billigere at sove end at gå, så jeg spiste hurtigt og tog en time på øjet. Så ude på 19. time kunne jeg løbe igen. Men jeg var røget ned på 38. pladsen.
Jeg overhalede alle enhver med 11km/t de næste to timer og kom op på 25. pladsen, men så var jeg også lige så tom, som ca. 4 timer for inden. Hvad nu?

4h tilbage - Energien igen brugt op:
Kunne det betale sig at prøve sove tricket igen? Faktisk var jeg så rådvild, at jeg mentalt sluttede løbet der. Jeg holdt op med at se på pladseringer og jeg tænkte at hvis jeg luntede resten af vejen, så ville jeg måske nå at få noget energi tilbage i kroppen. Jeg forsøgte at lunte, men det blev ikke til meget. Jeg følte mig som en slatten karkklud. Sådan gik der et par timer.

2h tilbage - Syre i benene:
Kødet og huden under mine fødder begyndte at smerte lidt. Det var bare fordi de havde ligget i sved så længe, så det var tid til at få rene strømper og sko på. Fødderne fik lov at lufte i 10 min og så var de ellers som fødte på ny, da de havd fået tørt på.
Der var kommet rigtig meget gang i løbet nu hvor det længe havde været lyst (siden kl. 7:30). Der var nærmest kun mig tilbage der gik. Der var i hvert fald ikke mange. Så jeg forsøgte igen at lunte, men nu kunne jeg mærke at den længe ventede syre i benene endelig kom, og så mistede jeg den motivation, som jeg lige havde fået. Jeg regnede på slutresultatet med min gang (5,5 km/t) og kom frem til at hvis jeg løb med 9 km/t, så kunne jeg nå op over mit mål på 210k. Jeg var dog tilfreds nok med prognosen, så jeg gad ikke at med syre i benene. Jeg gik også de efterfølgende 2 timer og endte på 205k. 11k mere end sidst. Det rakte til en 53. plads ud af 170 deltagere. (nr. 40 ud af 121 mænd). Jeg var kommet 10 pladser højere op bare ved at løbe 5k mere.
For sjov spurtede jeg 200m med 18km/t på sidste runde forbi tilskuerne. Jeg havde jo ikke lavet meget de sidste 4 timer og havde friske ben. Så kunne jeg jo spekulere på hvor langt jeg kunne have nået, hvis de ikke var blevet spildt.

Lærestreger:
Hvad har jeg så lært denne gang? Ja, det vigtigste lærte jeg fra de andre deltagere. Vores egne endda.
1) Lars Christoffersen viste hvordan man kan spurte de sidste timer selvom benene er syret til. Han nåede 239k. Det var vel også hvad Alex viste i Apeldoorn.
2) Jan Andersen viste hvordan man kan vente med at starte med at løbe indtil den 18. time. Det var hvad han sagde han ville, når han gik i starten og alle os andre løb forbi. Kikker man på hans hastighed løb han med 9,5km/t gennem hele løbet på nær den sidste time hvor han satte farten op. Han nåede 228k.

3) Af mit eget løb, kan jeg se at ultratræning og -løb har givet bonus idet der først kom syre i benene efter 22 timer .
4) Jeg kan også se at 2½ måned mellem 24h løb var helt perfekt. Den opnåede udholdenhed sad i benene endnu samtidigt med at benene var blevet 100% restituerede.
5) Skift til tørre sko og strømper bør man måske kombinere med med et andet planlagt hvil for at spare tid.
6) Men det er stadig et problem at kunne optage nok energi. Jeg havde ellers forsøgt at veksle mellem drikke og spise og variere så meget som muligt og samtidig ikke spise så meget at at maven slår knuder allerede i starten.
7) Det bliver nok nødvendigt at bruge Jan's strategi næste gang, selvom det ikke lige passer til mit temperament.
Dernæst havde jeg drukket et krus kaffe en gang i timen måske fra midnat af, så sammen med det "tvungne" powernap, klarede jeg mig gennem natten uden de sædvanlige øjne, der ikke kunne holde sig åbne.

Fremtid:
Men jeg er slet ikke tilfreds med resultatet. Som Yiannis Kourus har vist det, så kan man løbe et 24h med over 12km/t hele vejen, hvilket vinderen klarede en god del af vejen. Yiannis har dog løbet 1km/t hurtigere end vinderen hele vejen, da han satte VR. HVis jeg får løst energiproblematikken, så bør det være distancer over 240k, der er dagsordenen.

Skader:
Jeg er i øvrigt forholdsvis skadsfri denne gang. De få vabler kan jeg ikke længere mærke - ej heller skagemærker under armhulerne, i lysken og mellem ballerne. Jeg så heller ikke totalt ødelagt ud på arbejdet mandag og jeg har ikke de store problemer med at forsere trapper. Det var mit nemmeste 24h hidtil.
Jeg er så småt begyndt at revidere min opfattelse af at sådan et extremløb kan være skadeligt. Jeg er mindre skadet end de fleste er efter at have løbet end marathon.

Socialt:
Det var enormt hyggeligt at træffe de andre landes løbere.
Fra Norge var de tre debutanter, og jeg fik at vide at de havde taget print af denne tråd med, så jeg blev forståeligt nok temmelig stolt. Desværre klarede de sig ikke så godt. Måske de vil dele deres erfaringer med os andre, som jeg gør det?

Men alle landene var gode til at komme med opmuntringer til samtlige deltagere. Det var en stor fornøjelse.

Edit Berces spurgte mig efter løbet om det var alvorligt ment med mit vandvittige udlæg. Det kunne jo godt være at det bare var for sjov skyld og ikke et forsøg på at opnå et godt resultat. Jeg forsikrede hende om at jeg gik ud fra, at når Yiannis kunne gøre det, så kunne vi andre vel i det mindste forsøge. Vores egne Alex har jo også for nyligt været heldig med et hurtigt udlæg. Derudover skulle jeg hilse Ultra Jesper, så jeg håber han falder over dette indlæg.

Links:
Løbet: http://ultramarathon.czechian.net/zacatek_en.html
Resultater: http://www.championchip.cz/cze/index.php?StatVyber=CZE
For at finde sin samlede pladsering skal man hente data fra tre lister: Mænd + Kvinder + Åben.
De pladseringer jeg har nævnt er alle samlede pladseringer. Den samlede pladsering blev vist på en tavle, som blev paseret ved hver omgang. Der blev også vist omgangstid og samlet antal km, så det var helt i top.